New York City

Kom i går aftes hjem fra NYC - udmattet - men på en god måde. Lørdag morgen tog vi bussen fra Bethesda til New York, og omkring middagstid befandt vi os midt på Manhattan klar til at finde vores hotel til aflæsning af baggage. Vi skulle bo på Doubletree by Hilton Hotel lokaliseret på Stone Street i The Financial District et stenkast fra det velkendte Wall Street.
Da vi havde tjekket ind og afleveret baggage, drog vi til South Ferry for at tage Staten Island Ferry ud forbi frihedsgudinden. Dernæst slog vi et smut forbi 9/11 memorial, hvor vi også havde udsigt til World Trade Center Tower. Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage på hotellet for at skifte tøj til aftenens festligheder, hvorefter vi hoppede på metroen. Inden aftenens program: Broadway Show, fik vi en bid cafemad på et gadehjørne. Vi skulle se "The Phatom of the Opera" på Broadway, hvilket var et imponerende og yderst velkomponeret stykke med flot sceneopsætning, unikke specialeffekter, smukke kostumer samt utrolig musik og dans. En rigtig god og speciel oplevelse. Helt klart dagens højdepunkt. Som afslutning på aftenen slog vi et smut forbi Times Square for at lade os fascinere af stemningen og alle lysene.
Søndag morgen stod vi tidligt op, hvor den i morgentimerne stod på The Charging Bull på Wall Street samt en morningwalk over Brooklyn Bridge. Fra Brooklyn siden nød vi Manhattan Skyline overview, hvorefter vi tog metroen til Uptown Manhatten for at opleve 5th Avenue efterfulgt af Central Park. Sidste stop på dagens program var Chelsea Market, hvor vi nød en sen frokost på en af de speciale marked restauranter. Jeg tog bussen hjem omkring 7, mens mor blev i New York. Jeg formåede at falde i søvn inden bussen kørte hjem, så udmattet var jeg. Det var en yderst god weekend med en masse mor og datter hygge, sightseeing og gåen. New York var et mylder denne weekend, og jeg er derfor glad for at være hjemme i Maryland. Nu står den på sidste arbejdsuge, inden den næste weekend står på endnu flere eventyrlige oplevelser.

I wanna show you my favorite spot: Washington DC

Fredag var vejret sindssygt godt, så vi ændrede vores planer og tog til DC, da jeg havde fri efter morgenens arbejde. Jeg havde glædet mig ufatteligt meget til at vise min mor hovedstaden, fordi jeg helt klart har et svagt punkt for denne by, og at det er en af mine favorit steder i hele USA. Hvor kommer jeg til at savne ikke bare at kunne tage en 20-minutters metrotur og dernæst befinde mig midt i smukke omgivelser bestående af mægtige monumenter, de grønneste områder, tusinde amerikanske flag, der udstråler amerikansk storhed og nationalfølelse samt en afslappende atmosfære, der bare ikke findes i andre hektiske storbyer. Dagen var perfekt - så god. Vi fik gået en masse, og jeg fik vist hende alle de skønne steder: II World War Memorial, Lincoln Memorial, Washington Monument, Jefferson Memorial, Martin Luther king Memorial, The Capitol og Korean War Memorial. Det Hvide Hus har hun til gode til onsdag, men alt andet fik hun oplevet. Billederne taler vist for sig selv!

Glædelig genforening!

Onsdag var en lang dag med alt for meget ventetid. Timerne gik bare generelt langsommere, men sådan er det jo, når gode ting venter forude. Mor ankom med flyet omkring halv fire og satte sine ben i Bethesda omkring fem - kvart over fem. Hun blev bragt frem i flot sort bil med chauffør i jakkesæt - ja, hun indtog Amerika med stil. Jeg spottede hende ud af vinduet komme gående op på verandaen, jeg smed alle mine uno-kort, forlod glædeligt mine hostbørn midt i verdens mest langtrukne kortspil og ikke bare løb, men spurtede ud af hoveddøren. Tusinde kram blev givet (dog ingen tåre), og jeg var ubeskriveligt glad for at se hende igen. Sikke en genforening. Min hostfamilie tog rigtig godt imod hende, og hun blev også mødt med knus fra mine hostbørn. Især den mindste havde hele dagen ventet i spænding og tusinde gange spurgt mig ind til hendes ankomst. Da hun så endelig var her, færdes de omkring hende, som om de havde kendt hende i årevis - hvor er de skønne. Hun fik en rundvising af vores enorme hus og blev indkvarteret i gæsteværelset på min etage. Vi have familiedinner, og efter jeg var færdig med arbejde, tilbragte vi bare aftenen på snak på mors værelse. Vi havde en masse, der skulle indhentes. Hun holdte helt til halv elleve, hvilket var ret så imponerende - halv fem dansk tid - inden vi sagde godnat og gik hver til sit.
Torsdag da jeg havde fri fra arbejde i løbet af dagen, viste jeg hende skønne Bethesda, så jeg kunne vise hende, hvor jeg har tilbragt det meste af min tid det sidste år. Det er så uvirkeligt og sjovt at have hende her! Jeg viste hende alt fra børnenes skole og camp til downtown, det lokale supermarked og metro. Hvor var det dejligt at dele og bare fortælle om alle mine oplevelser og livet her i det amerikanske. Dog kan jeg mærke at mit danske er blevet en smule rusten, og det at skulle snakke så meget dansk, er lidt en udfordring for mig. Der er flere gange, hvor jeg må stoppe midt i en sætning, fordi jeg glemmer, hvordan det formuleres på dansk, der er flere ord, jeg glemmer, og jeg laver de mærkeligste oversættelser. Fx når mor spørger mig, om jeg mangler noget,  har jeg taget mig selv mange gange i at svare: "Nej, jeg er god" (fordi man her svarer: "No I'm good"), hvilket man aldrig vil sige på dansk jo. Efter rundtvisningen gik vi på Starbucks for kaffe.
Da jeg igen skulle arbejde, fulgte hun bare min dag med børnene og deltog også, hvilket bare var rigtig skønt. Børnene elsker at have hende omkring til sjov og leg, og den ældste kom til mig og sagde: "Your mom is awesome!". I løbet af dagen lavede vi giga sæbebobler, baseball, painting, kortspil og meget andet. Fredag aften skulle jeg arbejde, da mine hostforældre havde planer. Der havde vi bare filmaften alle samme, hvilket var rigtig hyggeligt. At have mor her, bekræfter bare endnu mere, at jeg tog den rigtige beslutning med hensyn til kun at tage et år her. Jeg glæder mig så meget til at komme hjem til Danmark og min egen familie!

I've been waiting for this day for so long!

Er lige vågnet, og jeg har den dejligste følelse indeni. For 352 dage siden sagde jeg farvel til min kære familie i Københavns lufthavn, inden jeg på egne ben stod til at begive mig ud - helt alene - på mit store amerikanske eventyr. I dag står den på genforening. En dag jeg har tællet ned til, lige siden jeg plantede mine fødder på amerikansk grund. Om 3 timer lander min dejlige mor i Washington Dulles Airport, hvor hun vil blive samlet op af min hostdad's chauffør for dernæst at blive kørt til mit andet hjem her i Bethesda. Jeg er så spændt og samtidig en smule nervøs (sommerfugle-i-maven-nervøs, som på en god måde). Kan slet ikke forstå at dette er dagen! Dagen som har været planlagt i uendeligheder - helt lige siden jeg bestemte mig for at tage afsted som au pair i december 2012. Tiden er fløjet afsted, selvom det til tider har føltes som om, at min mors ankomst lå ubeskrivelig langt ude i fremtiden. Nu er det nu - hvor vildt er det ikke lige?

Weekend getaway

Weekenden har stået i tøsehyggens tegn - intet mindre! Lørdag morgen blev jeg samlet op af Denise, hvorefter vi mødtes med Laura, Wiebke og Fie for fælleskørsel til the Bay House. Alina's hostfamilie ejer dette giga hus (meget større end hvad billederne antyder) med havudsigt og swimmingpool i baghaven, og vi havde fået lov at låne det for weekenden. Det var omtrent en times kørsel fra Bethesda, så med højt musik og højt humør blev kursen sat. Alle de andre piger, var der allerede, da vi ankom, og hele weekenden var vi en sum på hele femten tøser. De fleste fra Tyskland, men ellers fra Costa Rica, Sverige, Estonien og Østrig. Jeg kendte alle undtagen en, så det var et glædeligt gensyn med mange savnede ansigter.

Weekenden stod på tøsehygge, fis og ballade, filmaftener, uendelig meget pooltid og tanning, morgen- og midnatssvømning, madlavning og fællesspisning, bålhygge og s'mores, middagslure, spil og alt muligt andet lækkert. Det var en meget afslappende weekend, hvor vi kunne nyde stilheden og slippe tankerne om arbejde, au-pair livet og uopdragne børn. Tiltrængt for alles vedkommende. Søndag sidst på eftermiddagen var det tid til at pakke sammen og sige farvel. Sådan som i rigtigt farvel. Dette var nemlig ikke kun en tøseweekend, men også vores sidste weekend sammen. For mig var det stort set et farvel til alle, da mors ankomst gør, at jeg ikke har tiden til at mødes. Det var underligt at sige farvel, fordi tiden bare er fløjet afsted, og det er ufatteligt at vores rejse snart er ovre. Til de tætteste er det forhåbentligt et "på gensyn snarest", men man ved jo aldrig, når man sådan spredes for alle vinde rundt omkring i hele verden. Lige meget hvad der kommer til at ske, ser jeg mødet og ligeledes afskeden med alle disse mennesker med positive øjne. De har været med til at gøre min oplevelse her til noget særligt, og det er det, som betyder noget! Mennesker kommer og går hele tiden - sådan er livet - men det er minderne der i sidste ende er af størst betydning. Mit år har været specielt på grund af dem, og at sige farvel var selvfølgelig ikke let.
På vejen hjem efter afsked og denne dejlige weekend, tog vi en smut forbi et udendørs outlet mall, hvor vi gjorde gode indkøb. Jeg kunne tage hjem med et par dejlige sko rigere og samtidig leve højt på billige amerikanerpriser, mine små fødder og børnestørrelser. Mine nye Nike Air Max (til sølle 300 kroner) og jeg er nu mere end klar til at trave vestkysten tynd med mor om små to uger. Jeg glæder mig!

True story..

17 things that happen when you leave your hometown:
www.buzzfeed.com/laraparker/things-that-happen-when-you-leave-your-hometown

25 babysitter problems:
www.newslinq.com/25-babysitter-problems-12-definitely-worst/

Beaver dam and celebrating a birthday child

Mandag stod den på tur ud af huset det meste af dagen for mine hostbørn, hostmom og jeg. Vi skulle med svømme teamet til Beaver dam - omtrent halvanden times kørsel væk. Det var et rigtig hyggeligt sted ved en stor sø, hvor børnene bare kunne svømme rundt og have det sjovt. Hoppe ud fra klipper og lave udspring fra en svævebane. Vi havde stor barbecue til frokost og nød ellers bare de dejlige omgivelser. 

I går tirsdag stod den på afslapning i mine fritimer og ellers på swim meet om aftenen. Dog blev stævnet under opvarmning atter aflyst grundet voldsomt tordensvejr (det har ramt klokken seks næsten hver dag for to uger), og vi måtte løbe hjem, mens regnen silede ned. Det var en våd omgang! 

I dag har det været min mindstes fødselsdag, hvilket er blevet fejret med vafler til morgenmad, danske pandekager til kaffe, lasagne til aftensmad og islagkage til dessert. Selvfølgelig også med balloner, en masse fødselsdagspynt og gaver i lange baner. Syv år, pave stolt. Han har haft en kanon dag med en masse opmærksomhed i form af besøg af bedsteforældre, telefonopkald og fødselsdagssang. 

Søde veninder, National Harbor og søndagshygge

Jeg har haft en dejlig weekend - uden tvivl. Også en komisk en af slagsen. Fredag aften efter arbejde mødtes jeg med Veronika downtown Bethesda bare for at snakke. Det var hyggeligt, og vi nød bare dejlige Bethesda, mens vi snakkede om alle de ting, som de næste par uger vil bringe. Hendes hostfamilies 1,5 måneds rejse til Italien, hendes alenetid her i det amerikanske, min mors visit og min afslutning. Vi blev dog afbrudt af en 16-årig knægt, der søgte råd om girls og longterm relationships, hvilket var noget så morsomt. Hvor er amerikanere dog bare noget for sig selv, og hvor var der bare mange informationer, man som total fremmede ikke behøvede at blive involveret i. Og så slet ikke fra sådan en pubertets dude som ham. Der er dog noget enestående ved amerikaners åbenhed, som jeg helt sikkert kommer til at savne ved min tilbagekomst til Danmark.
Da jeg kom hjem, slog en jeg sludder med min hostdad, hvilket faktisk sjældent sker. Især de der dybere samtaler. Vi har bare ikke det tætte forhold, som jeg har med min hostmom og børnene, så samtaleemnerne med ham plejer at ligge i det overfladiske. Det var dog rart for en afveksling, og jeg er så glad for, at jeg kan afslutte mit år på denne måde. Han roste mig meget, fortalte mig, hvor meget han glæder sig til at møde min mor, og hvor meget de vil savne mig. Han sagde flere gange, at han håbede, jeg ville komme tilbage næste sommer, og hvor håber jeg dog inderligt, at det kan lade sig gøre. At de også vil komme til Danmark og besøge mig. Hans anerkendelse og rosende ord betød alverden for mig, og dette bekræfter bare endnu engang, hvor godt et indtryk, jeg har formået at give, hvor godt jeg har haft det her, og hvor heldig jeg har været. Også trods mindre gode episoder og krisepunkter med mig selv. De kan ikke undgåes.
Lørdag var en dag med en masse ting på programmet. Jeg mødtes med en fyr for brunch, hvilket var sjovt, underholdende, hyggeligt og mærkeligt på samme tid. Amerikanere vil nok kalde det en date, men nej. Jeg vil bare kalde det "at-møde-nye-mennesker" - whatever. Efter dette tog jeg hjem for at skype med søde Emina, hvorefter jeg blev samlet op af Janne. Vi tog på en lille roadtrip til The National Harbor for at nyde den hyggelige atmosfære og solnedgangen. Min sidste weekend i DC området - ret vild tanke alligevel. Vi købte ind til en lille picnic ved havnefronten og nød ellers bare det hele. Stemningen, udsigten, musikken, menneskerne, fyrværkeriet, hinanden, det hele.
Søndag stod den bare på max afslapning. Jeg formåede faktisk ikke at forlade huset overhovedet. Fik derimod sovet til middag, færdiggjort sæson to af "Pretty Little Liars", skypet i to timer med savnede Caja, hygget med min hostfamilie, ryddet op på værelset og samtidig pakket den ene af mine mange kufferter til hjemrejse. Åh gud, hvor har jeg fået samlet meget lort sammen i løbet af mit år, og hvor har jeg dog alt for lidt plads til at bringe det hele med hjem.