Weekenden stod på tøsehygge, fis og ballade, filmaftener, uendelig meget pooltid og tanning, morgen- og midnatssvømning, madlavning og fællesspisning, bålhygge og s'mores, middagslure, spil og alt muligt andet lækkert. Det var en meget afslappende weekend, hvor vi kunne nyde stilheden og slippe tankerne om arbejde, au-pair livet og uopdragne børn. Tiltrængt for alles vedkommende. Søndag sidst på eftermiddagen var det tid til at pakke sammen og sige farvel. Sådan som i rigtigt farvel. Dette var nemlig ikke kun en tøseweekend, men også vores sidste weekend sammen. For mig var det stort set et farvel til alle, da mors ankomst gør, at jeg ikke har tiden til at mødes. Det var underligt at sige farvel, fordi tiden bare er fløjet afsted, og det er ufatteligt at vores rejse snart er ovre. Til de tætteste er det forhåbentligt et "på gensyn snarest", men man ved jo aldrig, når man sådan spredes for alle vinde rundt omkring i hele verden. Lige meget hvad der kommer til at ske, ser jeg mødet og ligeledes afskeden med alle disse mennesker med positive øjne. De har været med til at gøre min oplevelse her til noget særligt, og det er det, som betyder noget! Mennesker kommer og går hele tiden - sådan er livet - men det er minderne der i sidste ende er af størst betydning. Mit år har været specielt på grund af dem, og at sige farvel var selvfølgelig ikke let.
På vejen hjem efter afsked og denne dejlige weekend, tog vi en smut forbi et udendørs outlet mall, hvor vi gjorde gode indkøb. Jeg kunne tage hjem med et par dejlige sko rigere og samtidig leve højt på billige amerikanerpriser, mine små fødder og børnestørrelser. Mine nye Nike Air Max (til sølle 300 kroner) og jeg er nu mere end klar til at trave vestkysten tynd med mor om små to uger. Jeg glæder mig!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar