søndag den 3. august 2014

Sidste arbejdsdag

I fredags var det min sidste arbejdsdag, hvilket var med blandede følelser. Morgenen stod på fitness med mor (hun skulle ikke snydes for et rigtigt amerikanercenter), hvorefter vi tog hjem og bagte danske jordbærtærter til min hostfamilie. Omkring klokken et skulle jeg starte arbejde, hvor jeg bare hyggede med børnene. Om aftenen havde vi family dinner, hvor min hostdad grillede store fede amerikaner steaks, for dem skulle mor jo heller ikke snydes for! Det var rigtig hyggeligt at være alle samlet, og rigtig dejligt at mor kunne være en del af det. Efter aftensmad fik jeg helt uventet det sødeste kort og en rigtig fin halskæde af familien. De ville ikke fejre, at det var min sidste arbejdsdag, men at jeg var blevet optaget på universitetet i Århus til september. De er bare så stolte af mig, og jeg er bare så glad for, at jeg har den bedste amerikanske familie, man kan tænke sig! Jeg var rørt til tåre, og jeg havde ellers sagt til mig selv, at tårene skulle gemmes til afrejse efter min rejsemåned. Men ja, sådan blev det ikke haha!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar