onsdag den 16. juli 2014

Beaver dam and celebrating a birthday child

Mandag stod den på tur ud af huset det meste af dagen for mine hostbørn, hostmom og jeg. Vi skulle med svømme teamet til Beaver dam - omtrent halvanden times kørsel væk. Det var et rigtig hyggeligt sted ved en stor sø, hvor børnene bare kunne svømme rundt og have det sjovt. Hoppe ud fra klipper og lave udspring fra en svævebane. Vi havde stor barbecue til frokost og nød ellers bare de dejlige omgivelser. 
I går tirsdag stod den på afslapning i mine fritimer og ellers på swim meet om aftenen. Dog blev stævnet under opvarmning atter aflyst grundet voldsomt tordensvejr (det har ramt klokken seks næsten hver dag for to uger), og vi måtte løbe hjem, mens regnen silede ned. Det var en våd omgang! 
I dag har det været min mindstes fødselsdag, hvilket er blevet fejret med vafler til morgenmad, danske pandekager til kaffe, lasagne til aftensmad og islagkage til dessert. Selvfølgelig også med balloner, en masse fødselsdagspynt og gaver i lange baner. Syv år, pave stolt. Han har haft en kanon dag med en masse opmærksomhed i form af besøg af bedsteforældre, telefonopkald og fødselsdagssang. 

søndag den 13. juli 2014

Søde veninder, National Harbor og søndagshygge

Jeg har haft en dejlig weekend - uden tvivl. Også en komisk en af slagsen. Fredag aften efter arbejde mødtes jeg med Veronika downtown Bethesda bare for at snakke. Det var hyggeligt, og vi nød bare dejlige Bethesda, mens vi snakkede om alle de ting, som de næste par uger vil bringe. Hendes hostfamilies 1,5 måneds rejse til Italien, hendes alenetid her i det amerikanske, min mors visit og min afslutning. Vi blev dog afbrudt af en 16-årig knægt, der søgte råd om girls og longterm relationships, hvilket var noget så morsomt. Hvor er amerikanere dog bare noget for sig selv, og hvor var der bare mange informationer, man som total fremmede ikke behøvede at blive involveret i. Og så slet ikke fra sådan en pubertets dude som ham. Der er dog noget enestående ved amerikaners åbenhed, som jeg helt sikkert kommer til at savne ved min tilbagekomst til Danmark.
Da jeg kom hjem, slog en jeg sludder med min hostdad, hvilket faktisk sjældent sker. Især de der dybere samtaler. Vi har bare ikke det tætte forhold, som jeg har med min hostmom og børnene, så samtaleemnerne med ham plejer at ligge i det overfladiske. Det var dog rart for en afveksling, og jeg er så glad for, at jeg kan afslutte mit år på denne måde. Han roste mig meget, fortalte mig, hvor meget han glæder sig til at møde min mor, og hvor meget de vil savne mig. Han sagde flere gange, at han håbede, jeg ville komme tilbage næste sommer, og hvor håber jeg dog inderligt, at det kan lade sig gøre. At de også vil komme til Danmark og besøge mig. Hans anerkendelse og rosende ord betød alverden for mig, og dette bekræfter bare endnu engang, hvor godt et indtryk, jeg har formået at give, hvor godt jeg har haft det her, og hvor heldig jeg har været. Også trods mindre gode episoder og krisepunkter med mig selv. De kan ikke undgåes.
Lørdag var en dag med en masse ting på programmet. Jeg mødtes med en fyr for brunch, hvilket var sjovt, underholdende, hyggeligt og mærkeligt på samme tid. Amerikanere vil nok kalde det en date, men nej. Jeg vil bare kalde det "at-møde-nye-mennesker" - whatever. Efter dette tog jeg hjem for at skype med søde Emina, hvorefter jeg blev samlet op af Janne. Vi tog på en lille roadtrip til The National Harbor for at nyde den hyggelige atmosfære og solnedgangen. Min sidste weekend i DC området - ret vild tanke alligevel. Vi købte ind til en lille picnic ved havnefronten og nød ellers bare det hele. Stemningen, udsigten, musikken, menneskerne, fyrværkeriet, hinanden, det hele.
Søndag stod den bare på max afslapning. Jeg formåede faktisk ikke at forlade huset overhovedet. Fik derimod sovet til middag, færdiggjort sæson to af "Pretty Little Liars", skypet i to timer med savnede Caja, hygget med min hostfamilie, ryddet op på værelset og samtidig pakket den ene af mine mange kufferter til hjemrejse. Åh gud, hvor har jeg fået samlet meget lort sammen i løbet af mit år, og hvor har jeg dog alt for lidt plads til at bringe det hele med hjem.

torsdag den 10. juli 2014

Just another busy week

Der er fart over feltet her. Den travle amerikanske sommer. Den har de sidste par dage stået på en masse sjov og ballade. Alt lige fra bagning og kreative indslag til endnu flere timer ved poolen til diverse svømmestævner. I tirsdags var stævnet for første gang "ude af huset", det vil sige i en anden club, hvilket jeg virkelig så frem til. Stævnet blev afholdt i "Congressional Country Club", hvilket var et ret eksklusivt sted. Så smukke omgivelser. Det var enormt med golfbaner så langt øjet rækkede, tre pools, tennisbaner - alt. Personale stod i indgangen til at tage imod eller guide videre. Vi blev nødt til at spørge om vej til deres parkeringsplads tættest på poolen, så stort var det. Der var barer, buffeter, en snackbar der mest af alt mindede om en restaurant med kokke til at lave maden. Personalet var iført uniformer, nogle var i jakkesæt, min hostmom fortalte mig, at en speciel dresscode var påbudt for at være der, og ellers bare hvor ufatteligt dyrt, det var at være medlem på årsbasis. De havde endda speciallavede vandflasker - fornemt skulle det være. Det var vildt og så typisk amerikansk. Ligesom det amerikanske rigmandsliv på film - sjovt at opleve. Tjek stedet ud her: www.ccclub.org

Svømmestævnet måtte dog aflyses efter de første par baner, da et uvejr startede ud fra ingenting. En flot blå himmel blev i løbet af femten minutter forvandlet til tunge mørke skyer, regn, lyn og torden. Vi måtte tage hjem, og den stod derfor på et make up meet i går onsdag samme lokation. Børnene gjorde det godt. De er alle super fokuserede. Synes det er sjovt at deltage i aktiviteter som disse, også fordi jeg møder så mange mennesker derigennem. Der er en mor, som overvejer at få en au pair også. Hun er altid henne og snakke med mig, har spurgt om jeg ikke vil hjælpe hende med gode råd og at finde hende en au pair. Hun siger altid så mange positive ting om mig - jeg må åbenbart gøre et eller andet rigtigt.

I dag er den stået på outlett mall med Janne og Alina - bare for at kigge og hygge. Jeg var god - købte ikke noget denne gang, selvom det var noget så fristende. Der skal jo spares en smule til mors visit. Ellers er jeg lige kommet hjem fra endnu et svømmestævne hostet af Kenwood Country Club. Også et rigtig fint sted. Det var et relay stævne, så det var kun den mindste, der skulle svømme. Han var blevet udtaget i hans aldersgruppe. Vi skulle møde klokken kvart i fem, stævnet blev sat på pause omkring kvart i seks grundet torden, og vi blev alle ledt indenfor. Klokken kvart i otte havde de stadig ikke startet stævnet, og de aflyste det derfor. Tiden var en smule langtrukken, den blev dog slået ihjel med buffet og disko for børnene. Nu står den bare på afslapning inden sengetid.

lørdag den 5. juli 2014

11 months in the States

Jeg har været her i Amerika i præcis elleve måneder i dag. Mor kommer om 18 dage, min rejsemåned starter om 27, jeg lander i Danmark om 47, og ja! Tiden løber fra mig. Dagen i dag har været spøjs. Intet er gået efter planen, men dagen har stadig været god. Jeg mødtes med Janne foran Barnes and Noble omkring halv et, hvorefter vi tog på cykeltur mod Great Falls. Det var meningen, at vi skulle mødes med Denise og tilbringe dagen alle sammen sammen. Planen var, at Denise skulle møde os på trailen, så vi vidste, hvor vi skulle gøre exit og hermed ramme en ny sti mod Great Falls. Med højt humør og masser af snak lykkedes det dog Janne og jeg at cykle alt for langt. Vi endte næsten i Georgetown, inden det gik op for os, og vi vendte derfor om i håbet om at møde Denise på tilbagevejen. Vi gjorde mange telefonopkald for at få fat på Denise, dog uden held (hun havde selvfølgelig glemt telefonen derhjemme). Vi fandt den bro, hvor vi troede vi skulle forlade the capitol trail for at cykle videre langs Potomac River. Vi cyklede i evigheder uden at spotte Denise, og tilsidst måtte vi indse, at vi nok hverken ville møde hende eller nå til Great Falls overhovedet. Cykelturen var dog skøn langs floden, vi gjorde stop for frokost, og nød vores medbragte mad på en kæmpe sten ude i vandet. Det var super hyggeligt i Jannes selskab - en utrolig sød au pair fra Estonien. Efter en lille bid mad cyklede vi tilbage. Turen hjem var hård, vi var virkelig trætte til sidst, og da vi nåede til Bethesda, havde vi da også nedlagt hele 40 kilometer. Janne tog hjem for et bad, jeg det samme. Senere mødtes vi med Denise ved metroen - ja, vi havde gået total fejl af hinanden, hvilket Janne og jeg havde dårlig samvittighed over. Vi mødtes derfor alle om aftenen, tog til DC for at se solnedgangen over Jeffesson Memorial og formåede også at misse dette. Dog kunne vi stadig nyde en smuk nattehimmel, og vi fik da også besøgt Jeffeson Memorial, hvilket vi i vores elleve måneder, ikke havde gjort endnu. Vi havde alle kun set den på afstand. Efter dette travede vi til Chinatown for mad og Froyo, tog metroen til U-Street og gik på bar. Vi faldt i snak med nogle drenge fra New York, men ellers var det et kort visit. Vi var hjemme i Bethesda omkring halv to. Janne blev hos mig natten over, og vi hyggede bare os to inden sengetid. Vi gik til køjs omkring tre-halv fire, godt smadrede efter en lang men sjov dag. 



Happy Birthday America, Happy 4th of July

Ingen fødselsdagsfest uden kage, så meget tidligt i morges bagte jeg amerikaner kage, så vi kunne fejre 4th of July med maner. Mad blev pakket til dagens picnic, og jeg drog derefter til metroen for at mødes med pigerne. Jeg mødtes med Janne og Sophie ved metro center, hvorfra vi begav os ud i DC's gader. Her stod den på fest og glade mennesker. Massere farver i rød, blå og hvid. Vi fandt os et godt spot, hvor vi kunne se den store 4th of July parade, og som amerikanere nu er bedst til, blev paraden udført med stil. Stort - alt er bare større i Amerika. Paraden var rigtig flot med alt lige fra orkestre, biler, musik og sang til flag, motorcykler, oppustelige figurer og meget mere. 
Efter paraden satte vi kursen mod the National Mall, hvor vi slog os ned i skyggen. Her slappede vi af et par timer, før vi rykkede vores placering op mellem Washington Monument og World War ll Memorial for perfekt placering til aftenens festligheder. Her hyggede vi bare med mad og kage. Denise og hendes to veninder Laura og Fie dukkede op senere på dagen og slog sig til os. Det var ret sjovt at møde Fie - en tysker, som var flydende i dansk. Sjovt nok flytter Fie til Danmark efter hendes ophold her. Hun skal nemlig også studere i Århus - verden er lille ja. 
Vi brugte altså hele dagen i downtown DC, hvilket bare var kanon hyggeligt. Vi så solnedgangen over Lincoln Memorial, hvilket var et yderst smukt syn. Vi kunne ligeledes nyde mørkets frembrud, og lysene der tændtes omkring Lincoln Memorial, mens vi ventede på aftenens højdepunkt - fyrværkeriet. 4th of July er nemlig den eneste dag, hvor fyrværkeri er lovligt i DC, hvilket forklarede alle de tusinde mennesker, der var mødt op for et sjældent syn samt fejringen af denne mærkedag. Stemningen var kanon, udsigten var smuk, og tanken om bare lige at tilbringe dagen i Amerikas hovedstad, som om det er det mest normale i verden for en dansker, kan stadig give mig den bedste følelse indeni. 
Fyrværkeriet startede omkring ni, og det var simpelthen noget af det smukkeste, jeg længe har set. Det var stort - breathtaking - intet mindre. Man skulle have været der. Det var tredive virkelig specielle minutter, og jeg er så glad for, at jeg blev hjemme for at opleve dette. Det var fantastisk. Alle farverne over alle DC's monumenter. Jeg fik kuldegysninger. Kæmpe fyrværkeri på en skyfri nattehimmel med dejlig musik i baggrunden, glade mennesker, samt en nationalfølelse man ikke finder andre steder i verden. Jeg følte mig meget lille, mens jeg stod placeret der i menneskemængden omringet af kæmpe lys over mig. Samtidig følte jeg mig utrolig heldig - for alle mine oplevelser her, alle mine bekendtskaber, alt. Det var en dejlig aften i skønt selskab, og jeg kan nu føje 4th of July til min liste af amerikanske højdepunkter. 



fredag den 4. juli 2014

Home alone

I går formiddags tog familien afsted til Long Island i beach house med min hostdad's familie - jeg var inviteret, men valgte at blive hjemme på grund af 4th of July weekend her i staterne. Jeg har nu hele huset for mig selv indtil søndag, hvilket bare er en optur i sig selv. Ingen arbejde, ingen børn - bare ro, kvalitetstid og selvforkælelse. Jeg slappede derfor af i går, smuttede til poolen, hørte højt musik, skypede, morede mig gevaldigt over Mathilde på whatsapp og tog i fitness for løb og Zumba. Jeg mødte tilfældigvis Anna der, og vi havde nogle hyggelige timer sammen. Vi havde det vildeste regnvejr - lyn og torden - i går, så nettet er røget! Virkelig dårlig timing med min weekend alene hjemme. Uheldig har man lov at være. 
Her fra morgenen af stod jeg op halv seks (jep, ved det godt. Jeg har fri). Skulle lige have ordnet nogle ting til senere, og ellers stod den på en lille løbetur i Bethesda i regnvejr. Nu vil jeg have en lille en på øjet, inden dagens travlheder!