Piano recital og danske vendinger

Søndag morgen var afslapningsdag. Rimelig meget endda. Jeg sov længe. Forkælede mig selv ved frokost tid med Pumpkin Spice Latte fra Starbucks, frokost og kage. Bare fordi det var søndag. Så må man altså godt. Det nød jeg i byens park. Vejret var skønt - en smule koldt, men solen stod højt på himlen. Midt på eftermiddagen kom min host moms forældre på besøg, da vi alle skulle til Piano Recital. Min ældste hostdreng og min hostpige skulle spille koncert. De gjorde det vildt godt, og man kan helt klart sige, at deres ugentlige privatundervisning gør underværker. Med kun halvanden års undervisning sluttede den ældste koncerten af fejlfrit - vi var alle stolte. Senere på aftenen tog vi hen på vores "stam" restaurant og fik noget godt at spise. Det var super hyggeligt at møde bedsteforældrene. De var så søde og imødekommende. Især bedstefaderen. Han havde engang studeret i Tyskland og havde derfor besøgt Danmark et par gange. Dette resulterede i lange samtaler omkring det danske. Han fyrede den ene danske sætning af efter den anden - "Rød grød med fløde", "hvordan har du det" - og fortalte om alle de steder, han havde besøgt i Danmark. Han var især fascineret af Tivoli. Han fortalte de sjoveste historier om hans ophold i juletiden, hvordan han drak sig fuld i dansk juleøl, hvordan det var efter krigen samt romantiske historier om ham og bedstemoderen. Jeg hyggede mig - meget!

Mænger os med de kendte og besøger atter hovedstaden

Solen har i dag stået højt på himlen, kulden er kommet til staterne og humøret er højt. I dag gik turen til DC med tre tyske au pairs. Vi hyggede med Starbucks besøg, shopping, Madame Tussauds, gåtur omkring The Capitol samt aftensmad på Cosi. Vinterjakken blev købt, og vi mængede os med de kendte. Vi nød de smukke omgivelser omkring Capitol bygningen og fik taget billeder inden renoveringen næste måned. Vi har det godt - nyder au pair livet i Maryland! 

Min uge i billeder...

Do it like a champion!

Der er ingen tvivl om, at de to sidste måneder har åbnet mine øjne. Ikke bare åbnet dem, men fået dem til at trille rundt i hovedet på mig mere end nogensinde før. Børneopdragelse og gode maner har  for mig fået en helt ny betydning. Danmark er lige pludselig blevet et pragteksemplar, og jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har nævnt: "Seriously, kids in Denmark are not like this!". Jep, de sidste to måneder har jeg generaliseret alle børn i Danmark som yderst velopdragne, selvom man ikke kan stryge alle over en kam. Det er lige meget. I forhold til her er danske børn englebørn - tro det eller lad være. Børneopdragelsen her i staterne har gjort mig tom for ord, vred og sur. Mangel på gode maner har efterladt dybe suk, og jeg har taget mig selv i at vende øjne en million gange. Jamen hvor svært kan det være? Det er jo ikke normalt, at en dreng på ni spiser med fingrene, og at en dreng på seks ligner en, der har været i madkamp efter hvert måltid. At spisebord, stole og køkkenlåger er smurt ind i madrester, og at glas med drikkelse vælter mindst to gange hver aften grundet for store armbevægelser, er bare ikke optimalt. Det er jo ikke små børn, jeg har med at gøre, selvom opførslen indikerer noget andet. Disse uvante situationer gør, at jeg af og til må tænke kreativt. Af og til, ha! Nærmere tit. Hvilket til tider kan være ret underholdene i sig selv. De sidste to dage har projekt "Champion" været på programmet med den mindste, og jeg er skide stolt af ham. I hvert fald for en stund. Det startede i går med, at jeg skulle hjælpe ham med at gøre klar til sengetid. Jeg ville have ham til at børste tænder uden at være smurt ind i tandpasta fra top til tå efter. Jeg luftede sætningen: "I don't think you can brush your teeth like a champion", og det blev starten på en anderledes måde at lære gode maner fra sig på. Jeg har nu en host dreng der seriøst prøver ihærdigt på at være en champion i alt, imens jeg kan klappe i mine små hænder af glæde. Sætninger som "I throw my laundry in the basket like a champion", "I take a shower like a champion" til "I kiss you like a champion", har for et stund forvandlet min mindste til at børste tænder normalt, rydde op efter sig selv, være skide sød ved mig og gøre de daglige gøremål hurtigt. Her til aften testede jeg ham i at spise som en champion, hvilket betød maden indenfor tallerkenen, ingen fedtede fingre, rent tøj efter spisetid samt flittig brug af servietter under middagen.  Jeg var imponeret. Han levede op til det til fulde! Han skippede endda sin is til fordel for brownies, da han vidste, han ikke kunne håndtere en is som en champion. Tallerkener, krus, bestik, servietter - alt, var væk fra bordet, da han var færdig. Hans plads var mere ren end min. Med glædesudbruddet: "I can eat like a champion. I AM A CHAMPION", en sejrsdans samt en high five, kunne jeg fryde mig en smule. Han har gjort, som jeg har ønsket. Nok ikke lagt mærke til det - men alligevel. Jeg er glad og tilfreds, også selvom alt nok er ved det gamle i morgen. Nu ved jeg, han kan!

Opgraderet garderobe og skræmte piger

Fredag havde børnene fri fra skole, hvilket betød en lang arbejdsdag for mig. Den mindste var ude af huset om formiddagen på grund af en fødselsdagsfest, og min host pige havde en playdate med en veninde hos os. Da weekenderne er lig computertid, hvilket for det meste holder den ældste beskæftiget, bad jeg inderligt til, at børnene ville passe sig selv og formiddagen skride frem uden de store anstrengelser fra min side af. Dog resulterede denne playdate i et larmende hus, hvor tre unger formåede at geile hinanden op. Inden jeg fik nået at se mig om, blev jeg hevet med ind i leg og show. De ville lave et talkshow kaldet "Let's talk with Izzy" og med klare instrukser, fik jeg lov til at være lysmand. Efter at have viftet rundt med to lommelygter i et halvmørk rum en times tid, var jeg glad for, at veninden blev hentet. Showet blev vist for forældrene, og jeg kunne endelig slippe for råbende unger og lommelygtedisko. Resten af dagens program stod på chokoladekagebagning samt græskar i lange baner. Alle børnene, min host mom og jeg tog om eftermiddagen til "pumpkin picking". Her skulle vi finde græskar til Halloween, og samtidig var der et gratis Haunted house for den ældste. Jeg skulle selvfølgelig med ham, hvilket var morsomt. Han var mega bange og klemte min hånd gennem hele huset. Skreg en smule. Da vi kom ud, var han opsat på at prøve igen, men vi nåede kun få meter inden for døren, før han løb skrigende ud - samme vej som vi kom fra. Indgang blev til udgang. Han turde simpelthen ikke en gang til, og vi fandt de andre - han død af skræk, jeg flad af grin. Da vi kom hjem, pyntede vi en smule op til Halloween, inden vi begav os hen til legepladsen før spisetid. Vi skulle mødes med min Host dad på en restaurant downtown til aftensmad. Super hyggeligt som altid. 

Da jeg fik fri, var jeg den der var smuttet. Glad efter en dejlig arbejdsuge, som trods lange arbejdsdage var fløjet afsted. Næste stop var metroen - Shady Grove. Her skulle jeg mødes med Caja (hvem ellers?). Filmen "Carrie" havde premiere i biografen, og vi var begge mere end klar på gyserfilm. Da rulleteksterne dukkede op på skærmen efter filmens afslutning, kiggede vi begge på hinanden med fascinerede blikke. Sikke en film! Vilde effekter og gode skuespillere - anbefalelsesværdig! Derefter tog vi hjem til hygge og bål med Cajas host familie og naboer. Da klokken ramte de tre stykker, og vi ikke havde lyst til mere hvidvin samt Cola og rom, hoppede vi på hovedet i seng. Lørdag stod på tidligt op og shopping med stor stil i Tyson's corner. Fredag var jo lønningsdag, og vi havde begge lyst til at forkæle os selv. Penge blev der brændt af, og vi kunne godt vinke farvel til målet om at finde vinterjakke og støvler. Dog tog vi hjem med hænderne fulde af andre yderst lækre ting. På hjemvejen slog vi vejen forbi fitness. Dog kom vi ikke længere end til parkeringspladsen, før vi bestemte os for at køre hjem i stedet. Vi følte bare ikke for det og havde selvfølgelig hundrede sytten undskyldninger for ikke at tage derind. Vi tog hjem i stedet for at gøre os klar til aftenens begivenheder. Lørdag aften stod nemlig endnu mere i Halloweens tegn, og vi bestemte os for at tage i Haunted Forest (Markoff's Forest). Sikke en omgang. Vi blev lukket ind i skoven i hold og allerede efter to minutter galoperede mit hjerte afsted. Alle skreg. Også den store negermand på vores hold. Det var vildt. Pisse uhyggeligt. Klovne - zombier - børn - motorsavsmassakre - mænd med økser - skelletter - spøgelser - alt, simpelthen! Har aldrig set noget lignende. Der var gjort så meget ud af det. Vi spadserede rundt i skoven, kom igennem uhyggelige huse, grotter, blev ført op af trapper og stiladser. Der var dødningehoveder og græskar, samt dukker overalt. Dukkerne så virkelig livagtige ud, og i kombination med mørket og alle udklædningerne kunne man ikke skelne mellem mennesker og rekvisitter. Det var derfor mega sygt, når tingene begyndte at bevæge sig, og folk løb efter en. Tiden i skoven føltes på en måde uendelig, men samtidig var det ovre, inden man nåede at se sig om. Skreget blev der, og hverken Caja eller jeg kunne klage over aftenens kulde, da vi nåede udgangen. Vi havde begge fået varmen på den tur da! Vi tog hjem med endnu en fed oplevelse i bagagen. Halloween i rigtig amerikanerstil! I dag tillod vi os selv at sove længe, hvorefter vi brugte eftermiddagen på Homestead Farm. Der spiste vi selvplukkede æbler og kiggede på græskar. Nød det gode vejr og slappede bare af. Her til aften har jeg bare brugt tid med min host familie - ikke det vildt store. Stille og rolig søndag.

Siden sidst har jeg ....

Drukket Starbucks Chai Tea Latte med Anna. Leget med perler. Nedlagt henholdsvis ni og syv kilometer i fitness. Set de første halloween dekorationer rundt om i nabolaget. Sovet. Leget death flight med mine host børn, hvor legomænd styrter ned med papirflyvere. Haft et møde i Bethesdas Apple Store omkring min ødelagte Ipad. Været doven og skippet Zumba. Fået kys og knus af mine host børn. Haft lange arbejdsdage. Skypet med søde mennesker. Fået at vide af den mindste, at han elsker mig - hele to gange, wow. Brugt 200 kr på at sende en pakke. Leget "tyr-dine-pain-in-the-ass-kids-ned-med-fodbolde" efter den mindstes ønske (alle aggressioner fra sidste uge, blev lige fyret af der. Var i himlen). Sunget danske godnatsange. Set for meget Hannah Montana - eller bare Disney Channel generelt. Været på restaurant. Nydt det dejlige sommervejr i oktober. Haft en rigtig dejlige uge hos min host familie. Smiler!

Did you just say that?

Kan i aften gå i seng med et smil på læben! Jeg har i dag shoppet og hygget med nogle dejlige unger. Især den mindste har været rigtig sød i dag - wow ja! Det kan faktisk lade sig gøre. Har igennem mine to måneder her i staterne skrevet underholdende citater ned sagt af mine host børn. Dem vil jeg lige dele med jer, så i også kan få smilet frem:

Louise: "Smile, you are prettier when you're smiling"

C: "Did you just say pretty?"

Louise: "What else then? Handsome?"

C: "That's better!" 

"I have to bring a picture of my pet, but I don't have a pet, so I'll just bring a photo of my brothers" 

"I want to wear matching clothes, but it doesn't matter with my underwear. No one's gonna see them anyway. Hopefully not" 

"I just want to go and find my pets. They are not for real, but they are pets" 

"Moooom, I'm just crying because I'm unique" 

"We have to spy the grown-ups to the next party, because the grown-ups have all the juicy stuff"

"Cats have nine lives. They die and come back, and die and come back"

"Pants who are almost pants are still pants, right?"

"If you do things backwards they are quicker"

"I'm a naked belly dancer, and I check my booty in the mirror"

"Poop takes long time for some people and in my family it takes long time" 

When everything becomes too much and you just need a break.

Det var med blandede følelser, jeg sagde farvel til min host familie fredag morgen. Glæde over weekend og virkelig tiltrængt alenetid, men ligeledes vrede over hele situationen herhjemme. Sidste uge var hård, rigtig hård. Den mindste dreng volder mig mange problemer og for at sige det lige ud, bringer han seriøst mit pis i kog. Fredag morgen smed jeg alt, hvad jeg havde i hænderne. Grundet en krise, jeg havde med ham på væreslet, kom moderen ind. Med ordene: "I can't do this", forlod jeg dem - gik min vej. Var ved at springe. Seriøst altså. Sådan har det været hele ugen. Jeg er skredet fra flere situationer, fordi jeg seriøst får lyst til at smadre noget. Det er forfærdeligt. Jeg har så meget lyst til bare at slå igen, når han smadrer hans hånd i fjæset på mig, når han sparker mig. Lyst til at skrige af ham, når han står med et smørret grin på læben, når jeg bliver sur. Dette har resulteret i flere undskyldninger fra moderen og bemærkninger som "You will not miss us this weekend" og "You are not leaving us, aren't you?". Mit dårlige humør har også hevet kommentarer hjem fra de andre børn - kommentarer som: jeg elsker dig, jeg kommer til at savne dig hele weekenden og du er den allerbedste au pair. Ligeledes er der blevet delt kys og knus ud, men mit humør har bare været for dårlig til at kunne rumme og værtsætte det. Håber lidt, at sidste uges dårlige humør og mindre vredesudbrud fra min side af har givet stof til eftertanke. At det klart har signaleret, at børnenes opførsel er yderst uacceptabel. Fredag var jeg i hvert fald af mindre godt humør. At skype med dem derhjemme samt at have Anna over til varm kakao på en kold regnvejrsdag hjalp ikke engang. At komme ud med al min vrede - at tale om det - hjalp ikke spor. Det plejer det ellers. Jeg var så møg sur altså. Jeg var så træt af alt, så da jeg ikke kunne tage i fitness pga sygt meget regnvejr, valgte jeg at trøstespise hele dagen i stedet. Det skal lige siges, at jeg rent faktisk fik bevæget mig udenfor døren for at kæmpe mig afsted, men efter fem minutter vendte jeg om. Jeg var drivvåd, paraplyen gået i stykker, og jeg var endnu mere sur end før. Jeg tømte derfor fredag huset for mad. Bogstavligtalt. Følte mig klam bagefter. Direkte ulækker. Men hvad fanden. Jeg var sur. Sur og fed - god kombination. Caja kom heldigvis ved en syv-tiden. Hvilken redning! Hun havde bil, vi tog i fitness i to timer, og med ni kilometer på løbebåndet, lidt styrketræning og godt selskab steg humøret markant. Da vi kom hjem, lavede vi god mad (salat og kylling) og bagte bananpandekager til langt ud på natten.
Lørdag morgen stod vi tidligt op. Klokken ni befandt vi os i fitness til første hold ud af tre. Dette var Cardio Strenght, som bestod af en total body workout. Der var hermed fokus på muskulær styrke og udholdenhed. Efterfølgende tog vi til Body pump med kæmpe vægte, og mine arme var godt færdige bagefter. Vi rundede af med en times zumba, som er tusinde gange mere hårdt her, end det zumba jeg har prøvet i Danmark. Det er en time med fuld drøn på, og vi var bare færdige bagefter. Godt brugt efter tre timer da. Efter fitness satte vi kursen mod Rockville. Vi tog til Party City, hvilket var en kæmpe butik med Halloween ting. Oktober står jo i Halloweens tegn, og vi var fascineret over alle de mærkelige ting, man kunne købe til anledningen. Udover bare at kigge lod vi os rive med, og med et par Halloween fester forude, fik vi også købt vores udklædning. Det bliver så sjovt, når vi snart skal rende rundt og te os tosset i vores fine nye dragter. Næstefter kørte vi hen til et sted, hvor vi kunne få noget at spise. Vi endte i en stor specialbutik, hvor man kunne købe alt muligt lækkert. Vi holdte os fra slikket, som ellers var tiltalende, og købte tortillas til sen frokost i stedet. Vi sad og nød det i butikkens cafeteria, da vi blev udsat for noget af et syn. Vi så en kæmpe. En kæmpe dame. Ikke kæmpe som tyk, men som ualmindelig høj. Har aldrig set en så stor før, var ved at falde ned af stolen af grin. Man skulle nok have været der, men alligevel. At hun lignede hovedrollerne fra White Chicks bare i kæmpe version, gjorde det heller ikke bedre. Jeg var godt underholdt, Caja ligeså. Om aftenen stod den på fest, og vi blev samlet op af Julia, Denise og Vera. Vi kørte til College Park til house party. Efter tre forsøg fik vi fundet et sted at købe alkohol. Ja, det var lettere sagt en gjort - det at Caja er 21, kunne vi ikke bruge til noget, så længe vi ikke havde hendes pas med os. Kørekort, internationalt kørekort mm. var ikke identifikation nok, så vi endte med at finde nogle fra festen til at køre med os i en drive-in alkohol shop. Festen var sjov. For første gang i mit liv, gik jeg med til at spille beer pong. Jep, jeg ved det! Det er for dårligt, at jeg ikke har spillet det før. Sjovt var det, og jeg var virkelig i mit es. Jeg styrede seriøst til at få den bordtennisbold ned i de kopper. Vi vandt tre gange i streg og blev ved med at fortsætte i konkurrencen. Fordi vi hele tiden vandt, blev vi af alle menneskerne kendt som "Denmark", så når der blev råbt "Denmark" gennem hele huset, var det fordi, folk ville dyste mod Caja og jeg. Det var morsomt.
Dagen i dag har været afslappende. Hyggelig. Tiltrængt. Vi sov længe, fik morgenmad og sov lidt mere. Så kørte vi til Friendships Heights og spiste frokost på Cheesecake Factory, shoppede en smule og tog i biografen. På grund af dårlig timing kunne vi ikke se den film, vi gerne ville - men i biografen ville vi. Vi endte med at se tegnefilmen "Cloudy with a chance of meatballs", og den kan ikke anbefales. Det var hyggeligt, men filmen var virkelig mærkelig. Vi grinte flere gange, men mere fordi, den var så underlig. Da vi kom hjem, var min host familie stadig ikke kommet hjem fra NYC grundet trafik. Dette var faktisk rart, og da jeg fik en sms fra min host mom omkring aftensmad på en restaurant downtown, takkede jeg pænt nej tak. Jeg havde bare haft brug for at slappe af på værelset. Min aften har bestået af et dejligt varmt bad og yderst behageligt musik i form af Mads Langer. Jeg er klar til hoppe på hovedet i seng, så jeg kan være frisk til endnu en uge. Godnat herfra!

Det er bare hverdag

Nettet har været nede i to dage. Jeg har sovet for meget, trænet en smule. Der sker ikke det vilde - det er jo bare hverdag.
Mandag tog jeg i fitness. Først tre kilometer på løbebåndet efterfulgt af hold med Anna. Hold bestående af en times "Muscle up" og en times "Zumba". Det var første gang vi prøvede "Muscle up", og vi trak klart aldersgennemsnittet ned. Sikke mange gamle damer samlet på et sted, men gud hvor de bare kunne. Vi var ved at dø, mens damerne kastede rundt med diverse håndvægte. Squat styrede de også til. Vi måtte erkende, at de var os overlegne. Pokkers også. Dog kom instruktøren hen til os efterfølgende og sagde, at det var rart endelig med nogle unge på holdet. Dette resulterede i en lovning om fremmøde næste uge også. Zumba var godt som sædvanlig. I går sov jeg, så løb jeg en tur, og sov en smule igen. Kedeligt, men ja. Ingenting at give sig til. Lysten var der heller ikke, trænger bare til weekend. Jeg fik dog postkort fra nogle søde piger - det varmede! Min host mom var også sød. Fik en gave med ordene "Because you are so wonderful". Kan man andet end at blive glad. Nej, ikke når gaven indeholdte poser med lakrids. Rigtig lakrids som man kender det fra Danmark. Tanken var dejlig, især fordi netop den slags slik har været på tale herhjemme en del. I dag har været forfærdelig. Især fra morgenstunden. Læs de andre indlæg, og jeg behøver ikke uddybe børnenes opførsel. Jeg har lagt vreden på hylden for i dag. Vi prøver med et smil igen i morgen. Ellers mødtes jeg med Denise i dag til smoothie på Starbucks, hvilket var super dejligt. Længe siden. Det var rart lige at få vendt hele verdensituationen - få afreageret en smule. Så kan man altså bare lidt igen. Børnene har også været søde denne uge - i hvert fald til tider. Vi har lavet Rainbow Looms til den store guldmedalje, bygget med lego og lavet en jungle. På papir altså. Det nye er danskundervisning - det kan de ikke finde ud af, men de prøver da ihærdigt. Jeg får et godt grin. Ja, smile kan jeg faktisk også. Det bliver godt med torsdag i morgen - en dag mindre til fredag. Familien tager til NYC fredag morgen til søndag. Jeg har huset for mig selv. Indvendig glæde.

Candyfloss, ømme muskler, bjergbalder og lidt for mange popkorn.

At leve for weekenderne. Det er det, jeg gør. Uden tvivl. Jeg oplever og laver så meget, ting jeg aldrig ville have gjort derhjemme. Det er fedt, og jeg nyder det til fulde. I går var det tidligt op. Jeg blev hentet af Emma fra Sverige klokken halv ni, hvorefter vi kørte til Potomac for det månedlige au pair møde. Denne gang stod det på frivilligt arbejde, hvor vi skulle hjælpe med at få et løb op at køre med formålet at indsamle penge til børn ramt af downs syndrom. Denne gang var vi to au pair grupper sammen - Cajas gruppe var den anden, heldigt! Vi havde en rigtig sjov formiddag, som mest af alt blev brugt foran candyflossmaskinen. Candyfloss, her kaldet cotton candy, er det helt store, og børnene elsker det. Tre piger til at styre en candyflossmaskine indikerede i hvert fald, at vi havde travlt. Vi forkælede vores hårde arbejde med gratis pizza, popkorn og candyfloss selvfølgelig. Yderst sund frokost. Da vi havde gjort et godt stykke arbejde, satte Caja og jeg kursen tilbage mod Bethesda. Jeg havde lovet min host pige, at jeg ville tage med familien ud og se hendes fodboldkamp, så tilbage måtte vi. Imens jeg tog til fodbold fordrev Caja tiden i Bethesda. Da jeg kom hjem igen, kørte vi til Washingtonian Center for at tage i fitness. Her havde vi det sjovt i to timer med snak, løb og diverse øvelser på maskinerne. Frokosten skulle jo forbrændes. Vi overnattede hos Caja, og aftenen stod på tøsehygge, hjemmelavet smoothie, film og ikke mindst to trætte piger.
Ovenpå lørdagens herligheder tillod vi os at sove længe i dag. Da vi var klar til endnu en dag med flere oplevelser, kørte vi mod Sugarloaf Mountain for at hike. Det var vildt varmt (det har været sommer hele ugen: 27-30 grader, og ja! Vi er i oktober...), og den rute vi havde valgt, var en smule hård. Især for min ømme krop grundet gårdagens træning. Dog var der den smukkeste udsigt på toppen - vi var imponeret. Da vi kom tilbage til bilen besluttede vi os for at tage i biografen. På vejen mente Caja, at med to måneder i staterne var det på tide, at jeg skulle køre min første tur. Ja, kørselsordningen volder lidt problemer hos min host familie (længere historie), så ingen amerikanerkørsel for mit vedkommende. Det blev der så lavet om på i dag, og efter to minutters kørsel viste GPS'en os ud på motorvejen. Huhej, hvor det gik - fem kørebaner, mange biler og "kør-så-tosset-du-vil". Hvor var det godt at være kørende igen, og en bil med automatgear er jo som at køre radiobiler i Legoland - jeg er fan! Vi ramte biografen først på eftermiddagen og spiste lidt let frokost inden filmen begyndte. Filmen hed: "The prisoners" og kan klart anbefales. Midt under filmen, hvor det var allermest spændende, begyndte lysene at blinke i hele biografsalen. Caja og jeg troede først, at det var en del af filmen - fedt med effekter - men det viste sig, at være emergency. Alle skulle forlade bygningen, og menneskerne begyndte at storme ud. Ærgerlige var vi, så vi trøstespiste Frozen Yoghurt i ventetiden. Grunden til alt dette var såmænd bare vand i kælderen, typisk også. Vi fik lov at se filmen færdig, Caja stjal bevidst en anden mands popkorn (de smagte godt), og vi brugte fire timer på at se filmen. Dette betød, at vi måtte lave vores planer om og skippe søndagsfitness. Caja kørte mig til metroen, og jeg befinder mig nu på mit værelse - træt, men klar til en ny og kort arbejdsuge. Næste weekend kom hid!