På vej hjem tirsdag aften blev jeg stoppet på gaden. Spurgt til råds efter den nærmeste bar til øl. Jeg måtte indrømme, at jeg var ret uerfaren på det område, da jeg var tilflytter. Dette endte med en invitation fra den ukendte herre, hvor jeg pænt måtte takke nej tak. I går slog jeg i min fritid vejen forbi supermarkedet. Manden bag disken spurgte mig, hvor jeg var fra, hvor han efterfølgende udbryder: "You look different." Efter lidt pinlig tavshed tilføjede han: "Different in a nice way". Jeg kiggede bare mærkeligt på ham, for hvad var det da for noget underligt noget at konstatere. Jeg spurgte ham, hvad han mente, hvorefter han prøvede med diverse fagter at få mig til at forstå. Underligt var det, og jeg kunne forlade butikken med et smil på læben over en noget så mærkelig hændelse samt hænderne fulde af nykøbte småkager. Tro det eller lad vær - jeg fandt danske småkager, og jeg var nok den gladeste pige i hele Amerika den dag. Og ja, det var på grund af en dåse småkager - I know - men lige pludselig, er det altså de mindste ting i hverdagen, som betyder alverden. Også selvom købet mest af alt har været til fordel for mine hostbørn. Det er mere princippet i at finde noget dansk.
Udover godt humør på grund af mere danskhed i min hverdag, stod den i går ellers på hygge med en tysk pige Anna og efterfølgende på et møde med Veronika fra Tjekkoslovakiet om aftenen. Her til aften mødtes jeg med en danske Christina, som ligeledes bor i området. Der er nok at se til, og jeg hygger mig!
Udover godt humør på grund af mere danskhed i min hverdag, stod den i går ellers på hygge med en tysk pige Anna og efterfølgende på et møde med Veronika fra Tjekkoslovakiet om aftenen. Her til aften mødtes jeg med en danske Christina, som ligeledes bor i området. Der er nok at se til, og jeg hygger mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar