Må le...

Eller faktisk. Der er overhovedet ikke noget at grine over. Jeg er målløs - har aldrig prøvet noget lignende. Burde være i chok, men det mest overraskende er, at jeg ikke kan andet end at trække en smule på smilebåndet af det. Det er skørt - vanvittigt - nej, sindssygt er nærmere ordet - og stadig kan jeg ikke få mig selv til at sige, at jeg hader børn. Det har ikke rørt mig overhovedet, og jeg undrer mig faktisk over, at jeg har kunne tage det så pænt. Mange andre ville have slået igen. Hårdt. Rigtig hårdt.

Sagen er den, at jeg i dag rent faktisk tilbød at arbejde ekstra. Over tid. Måske dumt, men ja. Min host forældre skulle ud at spise og havde fået fat i en barnepige til børnene. Jeg selv havde ikke de vildeste planer og havde egentlig bare brug for at slappe en smule af. Ville blive hjemme til en afveksling. Når jeg alligevel havde bestemt mig for at befinde mig i huset, så jeg ingen grund til, at vi skulle være både en barnepige og jeg. Jeg tilbød derfor at putte børnene i seng. Udover det, er jeg rigtig glad for min host familie (også selv børnene efter i dag), så så ikke det store problem i at bruge lidt mere tid med dem. Men sikke da - hyggeligt er vist ikke ordet. Krisen startede allerede, da moderen kyssede den mindste dreng farvel. Gå amok alligevel, drengen har temperament. Udover det sædvanlige - tror seriøst ikke, det er normalt. Jeg ved godt, at mine host børn er møgforkælede og efter min mening er blevet opdraget en smule forkert, men det her springer skalaen. Simpelthen! Da hun kyssede ham, klamrede han sig til hende og ville ikke slippe igen. Han begyndte at stortude, mens han råbte, at han kun ville have sin mor. Hvad skulle hun gøre? Hun var på vej ud af døren. Moderen kunne ikke rokke sig ud af stedet, og jeg vidste nærmest ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Moderen bedte mig om at holde ham, og han slog og sprællede så det halve kunne have været nok. Væk var hun, og jeg stod tilbage med et skrigende barn. Jeg fik ham skubbet ind på værelset, fik mig selv plantet foran døren, mens han seriøst gik fuldstændig amok. Har aldrig set noget lignende. Han slog og sparkede mig - ramte mig over det hele. Et par slag og spark i hovedet blev det da også til. Jeg sagde intet. Han skubbede mig. Begyndte at hive ting ned fra sin reol, for dernæst at kaste det efter mig. Vanvittigt, ja! Han ville bare have sin mor. Jeg råbte lidt af ham, han gik mere amok. Et vredesudbrud uden lige. Tror nærmest han kunne eksplodere. Det ville have set sjovt ud. Jeg lod ham slå mig - lod ham flippe fuldstændig ud. Undlod at reagere. Jeg var ligeglad. Han ønskede en reaktion. Jeg lod være. Det hjalp - han stoppede. Endelig. Der står i mine ansættelsespapirer, at jeg ikke må slå dem - troede også det galte den anden vej. Puha, man oplever lidt af hvert som au pair, og ens tolerancetærskel bliver da testet til grænsen. Klapper mig selv en smule på skulderen. Er overrasket over, at jeg ikke gav ham nogle tæsk. Trods denne her episode, holder jeg stadig af de møgunger. Trods de tusinde episoder, jeg denne uge har stået ansigt til, så fortryder jeg ikke mit ophold det mindste. Jeg har fået at vide, at jeg er hadet, at jeg er den værste au pair nogensinde, men det rører mig ikke. For lige så forfærdelige de kan være, lige så søde er de også. Kys og søde ord indeholder de nemlig også, og for det meste får jeg at vide, at de elsker mig. Jeg underskylder dem med, at det må være fejl i opdragelsen, der grunder deres yderst sindssyge og uacceptable opførsel til tider. Forældrene føjer dem simpelthen for meget - de er røv forkælede. Alt for meget. For det ikke skal være nok - hold fast på hat og briller - sagde moderen bare, da hun kom hjem og hørte om aftenens episode, som hun så galant smuttede fra: "Nå, ja men det er sådan, han er. Det kunne have været meget værre. Har du set hans dør, Louise. Nogle gange kaster han sin metalvasketøjskurv ind i døren. Slår og sparker er ingen ting." Så ja, ingen konsekvenser overhovedet. Børneopdragelsen ...... jeg siger det bare!

Når det så er sagt, har jeg haft en god uge. Var pænt smadret efter turen til New York, men heldigvis skulle jeg først møde klokken tre mandag eftermiddag. Jeg sov derfor længe og tog til zumba over middag med tyskeren Anna. Arbejdsdagen var overhovedet ikke slem, da jeg bare skulle med de to ældste børn til Tennis. Tirsdag og onsdag tog jeg i fitness og løb begge dage ni kilometer på løbebåndet. Efter løb tirsdag tog jeg videre til Friendship Heights for at købe fødselsdagsgave til min lillebror - dog uden held. Mit shoppegen er løbet af sporet her, og jeg fik derfor svunget kortet til min egen fordel i stedet. Kontoen var ikke glad, men det pynter i mit klædeskab. Om aften skulle jeg ligeledes arbejde til sent, da forældrene skulle til møde på skolen - det gik meget bedre end denne aftes katastrofe, og vi hyggede os med "Kids Club Base" og Toy Story på mit værelse. Onsdag aften brugte jeg med Julia, hvor vi gik ned downtown for at få en Frozen Yoghurt. Torsdag tog jeg metroen til DC for atter at give fødselsdagsindkøb et forsøg, gaven blev købt plus en smule ekstra - kontoen er næsten tom - godt med lønningsdag i dag! Ellers har dagen i dag stået på syv kilometers løb samt Starbucks med Anna. Har aldrig været i så god form som nu samt følt mig så fed på samme tid. Puha, dårlig kombi. Man spiser meget ulækkert her i alt for store mængder. Savner mors gulerødder. Og søvn. I morgen forlader jeg denne galeanstalt for resten af weekenden. Det bliver godt med lidt luftforandring. Men fortvivl ikke, jeg elsker stadig at være her! Smiler.

Street lights, big dreams, all looking pretty - New York!

En hektisk, trættende, problemfyldt og udmattende weekend er ovre. Fysisk udmattende men helt igennem fantastisk og oplevelsesrig. Lørdag morgen klokken 7.30 var der afgang med bussen fra Bethesda mod NYC. Vi nåede det rent faktisk trods en glemt telefon og en løbetur fra morgenstunden for Cajas vedkommende. Køreturen varede omtrendt fire timer - benpladsen var knap men humøret højt. Med hjemmelavet madpakker bestående af sandwich, brownies og danske småkager var vi godt kørende, og vi var mere end klar til at indtage storbyen.  Da vi blev sat af, blev vores stedssans sat på prøve og ikke engang med gps, lykkedes det os, at undgå at fare vild. Det var derfor to rundforvirrede piger, som traskede New Yorks gader tynde med alt for meget oppakning i forhold til opholdets længde. Meningen var, at vi skulle have overnattet i Queens hos en privat person (dansk pige), men min host dad kom til mit værelse aftenen forinden. Han mente ikke, at det var sikkert, at tage metroen om natten, og han havde derfor bestilt et værelse til os på Harvard Club Hotel beliggende 5 minutter fra Times Square. Da vi efter lidt vildfaren ankom til hotellet, blev vi mødt af folk, der åbnede dørene for os, bar vores kufferter og hele molevitten. Ja, det var næsten som på film - men det er jo heller ikke for sjov, når hotellet kun er for folk med forbindelse til Harvard. Hotellet var rigtig smukt og af ældre indretning. Vi fik en mindre rundtvisning, så spisesalen, opholdsrummet med det kendte elefanthoved, så gangene med gamle fotografier fra Harvard og blev til sidst ført op til vores fine værelse. Vi havde det luksus!
Efter en mindre glædesrus over hotellet var det tid til at komme videre i dagens program. Næste stop var Central Park, hvor den stod på Global Citizen Festival. Som tidligere nævnt vandt jeg to billetter til koncerten - en velgørenhedskoncert. Vi havde en smule travlt, da planen var, at nå indgangen inden dørene åbnede. Dette var lettere sagt en gjort. Meget endda. Tidsplanen blev langt fra holdt, da det atter lykkedes os at fare vild. Forpustet og med ømme fødder nåede vi, hvad vi troede, var køen til koncerten. Det var det i princippet også, men en afspærring og sikkerhedsfolk gjorde, at vi måtte hele vejen tilbage, hvor vi kom fra, for rent faktisk at komme ind i køen. Typisk! Da vi så endelig kom i køen og vores billetter skulle tjekkes, blev vi hevet ud. Ingen cameraer var tilladt, og min tålmodighed var seriøst ved at slippe op. Telefoner tilladt, men cameraer nej - hvor tåbeligt. Deres eneste kommentar var, at vi måtte tage en risiko og lade kameraerne blive i busken udenfor. De var fuldstændig ligeglade. Åh gud altså! Sjovt nok stødte vi på en dansker med samme problem - det var bare en taske for hans vedkommende. Sammen traskede vi afsted mod den nærmeste metro for at finde en boks at låse vores ting ind i - uden held! Nej, heldet var langt fra med os den dag, og vi endte med at tage hele vejen tilbage til hotellet for atter at begive os afsted mod Central Park. Vi nåede koncerten, da Kings of Leon gik på. Tanken om, hvor gode pladser vi egentlig kunne have fået, hvis vi blev lukket ind første gang, var ret deprimerende, men ind kom vi, og vi havde nogle rigtig gode timer. Vi nød musikken fra alle fire artister (Kings of Leon, Stevie Wonder, Alicia Keys og John Mayer), og vi kunne ligeledes nyde synet af Kronprinsesse Mary, Bono, Gerard Butler, Janelle Monae og andre kendte ansigter på scenen. Det var rigtig fedt at opleve stemningen, samt det at koncertet foregik måde i dagslys og mørke. Stevie Wonder sluttede koncerten af med et brag; stemningen var i top, han lavede et fantastisk show og hans cover af John Lennons sang "Imagine" var direkte rørende. Koncerten sluttede omkring klokken ti, hvorefter vi kort rundede hotellet. Dernæst tog vi ind på Times Square for midnatsshopping i den gigantiske forever 21. Vi sluttede af med natmad på McDonalds - vi mente selv det var velfortjent ovenpå alt den traven (vi gik seriøst uafbrudt fra tolv til fem), og vi var ikke bare trætte, da vi nåede hotellet, men direkte færdige.
Efter godt fire timers søvn, måtte vi kæmpe os ud af sengen. Et bad gjorde godt, og vi gjorde os klar i Harvard badekåber og futter.  Morgenmaden nød vi på hotellet. Kæmpe buffet med alt hvad hjertet kunne begære fra morgenstunden. Jeg kunne nærmest trille, da jeg var færdig med at spise. Efter morgenmaden tog vi afsted og aflagde Chelsea market, High Line og Soho et besøg. Starbucks stod det på til frokost, og ligeledes gjorde vi et stop forbi M&M's butikken for at købe lidt sødt til hjemturen. Vi var godt brugte, da vi tog bussen hjem klokken halv seks. Faktisk så brugte, at vi ikke fik vildt meget ud af søndagen, og at vi i løbet af søndagen mundhuggedes en del. Godt Caja og jeg har det så godt sammen, at vi ikke bliver stødte af hinandens hårde ord og små diskussioner. Vi kan bare konkludere, at søvnen bør blive prioriteret højere næste gang, når vi vender stærkt tilbage til December. Weekenden var super, og jeg tæller allerede ned til næste tur til fantastiske New York City!

Creativity

Hverdag og danske småkager

Trods alt for meget venten, for lidt fitness, en forkølelse og alt for meget overarbejde denne uge lader jeg mig ikke slå ud. Den står på New York på lørdag med den sødeste pige, og imellemtiden oplever jeg gode og yderst mærkelige ting i min hverdag. Tirsdag aften efter arbejde tog jeg hen i den nærmeste boghandler for bare at trippe rundt mellem bogreolerne. Kigge og gå for mig selv, få klaret mine tanker og bare slappe af efter en lang dag omringet af børn. Den mindste dreng slog hul i hovedet i søndags, endte på skadestuen og skal holde sig i ro den næste uges tid. Dette kombineret med et usædvanligt højt energiniveau er klart en dårlig cocktail, og der har derfor disse dage været ekstra meget ballade. Jep, jeg har brug for at forlade huset af og til, selvom jeg ikke har noget konkret at fordrive tiden med.

På vej hjem tirsdag aften blev jeg stoppet på gaden. Spurgt til råds efter den nærmeste bar til øl. Jeg måtte indrømme, at jeg var ret uerfaren på det område, da jeg var tilflytter. Dette endte med en invitation fra den ukendte herre, hvor jeg pænt måtte takke nej tak. I går slog jeg i min fritid vejen forbi supermarkedet. Manden bag disken spurgte mig, hvor jeg var fra, hvor han efterfølgende udbryder: "You look different." Efter lidt pinlig tavshed tilføjede han: "Different in a nice way". Jeg kiggede bare mærkeligt på ham, for hvad var det da for noget underligt noget at konstatere. Jeg spurgte ham, hvad han mente, hvorefter han prøvede med diverse fagter at få mig til at forstå. Underligt var det, og jeg kunne forlade butikken med et smil på læben over en noget så mærkelig hændelse samt hænderne fulde af nykøbte småkager. Tro det eller lad vær - jeg fandt danske småkager, og jeg var nok den gladeste pige i hele Amerika den dag. Og ja, det var på grund af en dåse småkager - I know - men lige pludselig, er det altså de mindste ting i hverdagen, som betyder alverden. Også selvom købet mest af alt har været til fordel for mine hostbørn. Det er mere princippet i at finde noget dansk.
Udover godt humør på grund af mere danskhed i min hverdag, stod den i går ellers på hygge med en tysk pige Anna og efterfølgende på et møde med Veronika fra Tjekkoslovakiet om aftenen. Her til aften mødtes jeg med en danske Christina, som ligeledes bor i området. Der er nok at se til, og jeg hygger mig!

Når Danmark kommer til USA!

Grundet en travl weekend og en smule glemsomhed har jeg slet ikke fortalt, at jeg i sidste uge modtog en dejlig gave fra det kolde Danmark. Hvor kommer man pludselig til at sætte pris på de små ting i hverdagen, når man er så langt væk hjemmefra! Jeg blev så ubeskrivelig glad, da en pakke med danske flag dekoreret på ydersiden dumpede ind af brevsprækken. Især når alt mit andet post har været diverse regninger. Så falder typisk dansk slik, danske flag, billeder af de mest savnede personer i mit liv samt sorte indershorts (nærmere betegnet cykelshorts) altså i vildt god jord. Sikke en sød familie jeg har - sender dem mine varmeste tanker! Hvor er det bare dejligt med lidt danskhed i min ellers amerikanske hverdag - og kombineret med dagens rugbrødsbagning, så bliver det jo nærmest ikke bedre. Ja, hvad mere kan man ønske sig, når man har bosat sig i et land, hvor maden er så anderledes, og hvor man er så langt væk, at man rent faktisk savner ting, man aldrig i den vildeste fantasi kunne forestille sig at savne. Slikket er allerede forsvundet, men kan nu fryde mig over nybagt rugbrød for en stund. Jeg er fan af hjemmebag. Aldrig i mit liv har rugbrød smagt så godt!

Baltimore - the crab city!

Baltimore var dagens destination, og ved en ti-tiden tog vi afsted fra Bethesda. Vi var fem piger; Julia, Svenja, Imke, Caja og jeg. Vores lille roadtrip blev kickstartet med tøsemusik og sang, og humøret blev sat højt, da første stop på vejen blev gjort ved Ikea. I hvert fald Caja og jeg var oppe at køre, da vi kunne forlade butikken med rugbrødsblanding gange tre og for Cajas vedkommende ordentligt chokolade. Selvom jeg aldrig har været den store rugbrødsfan derhjemme, må jeg ærligt indrømme, at jeg savner det! USA's enorme mængder af hvidt sødt brød er ulækkert, så jeg ser frem til tirsdag, hvor jeg kan holde bagedag!
Da vi ankom til Baltimore spadserede vi rundt på havnen en stund, tog en masse billeder og kiggede på skibe. Derefter slog vi vejen forbi Baltimore Akvarium, som vi havde fået fortalt, skulle være et besøg værd. Dette kan vi kun give folk ret i, og det får derfor de varmeste anbefalinger herfra. Det var så smukt og fascinerende derinde. Enorme akvarier med fisk i alle størrelser og farver. Ligeledes var der fugle, en regnskov, de smukkeste natur- og dyrebilleder, 4D biograf og delfinshow. Det var ubeskriveligt smukt opbygget. Efter et par timer der fandt vi et sted at spise. Vi spiste på "Dick's", som Svenja havde fået anbefalet af en veninde. En meget anderledes og sjov oplevelse, da tjenerens job var at være grov ved sine kunder. Vi fik burger i rigtig amerikanerstil, og selve restauranten/baren var komisk af udseende. Meget anderledes. Efter vores sene frokost tog vi flere billeder, besøgte en souvenirshop med diverse krappeting, da Baltimore bliver kaldt "the crab city" (og nej, ikke crap) samt besøgt et skib fra anden verdenskrig. Efter en lang dag vendte vi snuden hjem - godt trætte, men med en håndfuld oplevelser rigere.

Fest i DC, McDonalds og Poolesville-dag.

Puha da, sikke en omgang. Fredag stod på fest i DC - første rigtige fest i staterne. Efter arbejde slog Caja vejen forbi, hvorefter vi fik et lift af nogle drenge, som også var blevet inviteret til festen. Vi kørte til et hotel, hvor der blev holdt forfest for dernæst at tage på club i hovedstaden. Da jeg frem til januar er "under age" her, og i princippet ikke må drikke, måtte jeg bruge en promoter til at komme ind. Ind kom jeg, og vi havde en vild aften indtil alkoholen slog lidt for hårdt, og vi måtte med en taxi tilbage til hotellet. Det er stærke sager, de har her, og jeg måtte bukke under lidt for tidligt. Meningen var, at vi skulle overnatte på hotellet, men da jeg vågnede til slåskamp i sengen ved siden af mig, besluttede vi os for at pakke sammen og smutte. Caja og jeg blev derfor klokken fem om natten kørt tilbage til Bethesda, hvor vi dernæst sov resten af natten i Cajas bil. Trods en lidt træls afslutning, havde vi en sjov aften, og det var fedt at feste her. Vi betalte ikke noget selv, da fyrene her er meget gavmilde. Ligeledes gjorde vi os et godt grin over folk, der både kommenterede vores outfit og dans. Jeg blev utallige gange spurgt, om jeg virkelig skulle have mine converse på i by (ja, for mit vedkommende er det federe med fødderne på jorden end tårnhøje stiletter, som dræber ens fødder i løbet af aftenen.... Selvom stilletter er pænere!!), og ligeledes synes folk at danskere danser mærkeligt. En fyr på clubben beskrev vores dans som hoppende, og ja vi må nok indrømme, at vores dansemoves skillede sig ud fra mængden. Dette gjorde vores lyse hår også, da størstedelen af menneskerne på clubben var mørke. Dette resulterede i lange blikke. Sjovt havde vi det da, indtil vi måtte sove på bagsædet af en kold bil. For ikke at skulle konfrontere min hostfamilie med nattens hændelser, drog vi afsted mod Poolesville klokken otte næste morgen. Jeg var ikke meget værd, men Caja fik mig alligevel lokket mig med til Poolesville dag et par timer. Tømmermænd havde jeg dog ikke, men min krop var ikke ligefrem glad for mig. Jeg var monster træt! Når det så er sagt, var Poolesville dag rigtig hyggelig. Der var parader, boder, aktiviteter og live-musik - sådan rigtig country agtigt! Da vi havde brugt et par timer der, tog vi hjem til Caja, hvor jeg nærmest faldt om af udmattelse. Jeg fik et par tiltrængte timer på øjet, inden Caja kørte mig til metroen. På vejen derhen tillod vi os selv, at smutte på McDonalds. Usundt men godt!

Alenetid

Trætheden har meldt sig. Jeg er bombet. Vil nyde aftenen på værelset med nykøbte blade og god musik. Jeg har lige taget et dejligt langt bad og er mere end klar til at kravle under dynen iført nattøj og hyggestrømper. En atypisk lørdag aften - men hvor er det dog tiltrængt. Havde en vild aften i går og en streng dag i dag. I morgen bliver oplevelsesrig, men skal klart lades op først. Poster et indlæg om weekendens hændelser og herligheder i morgen. Godnat til jer derude!

Translate: I'm so exhausted. Very tired! I will spend my evening in my room with new magazines and music. I just took a nice long shower and I'm so ready for bed. I'm wearing my pajamas and cozy socks and I'm so ready for some Loui-time. An atypical Saturday night - but it's very needed. Had a crazy night last night and a hard day today. Tomorrow will be busy and fun, but I need some rest before more experiences. I will make a post tomorrow about the events and great things of my weekend. Goodnight folks. 

Go Nationals!!

"This is America!" sagde min host dad, da vi ankom til Nationals Park ved middagstid. Jeg var spændt på en dag i sportens tegn trods det, at jeg normalt ikke er typen. Baseball kamp - Washington Nationals mod Philadelphia Phillies - var på programmet, og jeg var super glad for, at min host familie tog mig med. Det var sådan en dejlig dag, og jeg er allerede dybt fascineret af den amerikanske sportsånd. Vil afsted igen altså, og næste gang skal den stå på amerikansk fodbold! 

Min host dad havde købt billetter så PNC Diamond Lounge var inkluderet, hvilket betød, at vi startede  ud med frokost i loungen inden kampstart. Vildt lækkert med spis og drik alt hvad du kan - dog var maden i typisk amerikanerstil. Efter frokost skulle børnene lige have det rette outfit til kampen, så med matchende tøj og kasket var de klar til at heppe Washington til sejr. Vi havde rigtig gode pladser, og vi blev serviceret af personale, så snart vi havde brug for det. Ja mad og drikke under selve kampen var også inkluderet - det rene lukus. Kampen varede lidt over fire timer, og stemningen var i top. Selve spillet var en smule langtrukken, men blev dog piftet op af musik og underholdning som "The President run", hvor amerikanske præsidentmaskotter skulle løbe om kap. Kampen sluttede med en sikker sejr til the Nationals (11-2), og især min mindste dreng var helt høj over resultatet. Alt i alt var det en super hyggelig dag og ikke mindst en god oplevelse. Jeg nyder alle de dejlige ting, jeg oplever her, prøver at fokusere på alt det gode samt værtsatte de mennesker, jeg har omkring mig. Her til aften kom min host mom op på værelset med en lille gave til mig - en tøset National T-shirt fra Victoria Secrets. Kunne man ønske sig en bedre hostfamilie? 

Translate: "This is America!" said my host dad when we arrived at Nationals Park. I was excited! A whole day of sports, and I'm usually not the type. Baseball Game - Washington Nationals vs Philadelphia Phillies - was on the program and I was happy that my host family invited me to the game. It was such a lovely day and I'm already fascinated by the American sports passion. Want to see more, and the next time it must be American Football. My host dad had bought tickets with PNC Diamond Lounge included, so we had lunch in the lounge before game start. Eat and drink all you can - nice! After lunch, the children had to get the right outfit for the game, so with matching clothes and cap, they were ready to cheer Washington to success. We had really good seats, and we were served by staff as soon as we needed it. Yes food and drink during the game were also included - nothing to complain about haha. The match lasted around four hours, and the atmosphere was great. The game was a little bit boring in the long run, but it was still a lot of fun. The match ended with a triumph to the Nationals (11-2), and especially my youngest boy was quite happy for the result. It was such a great experience. I enjoy all the wonderful things I experienced here and I really appreciate the people I have next to me. This evening, my host mom went to my room with a small gift for me - a National T-shirt from Victoria Secrets. Could I ask for a better host family? The answer is no! 

Color in motion 2013

Sikke en dag. Kan næsten ikke få armene ned igen. Jeg har virkelig grint i dag - danset - sunget - løbet - og ikke mindst set dum ud. Dagen har stået på solskin og masser af farver. Alle farver. Caja og jeg brugte morgenen på RFK Stadium i Washington DC til Color in Motion, som er et fem kilometers løb, hvor der blev skudt med farver. Vi stod tidligt op for at klargøre os for dernæst at tage metroen. Vores outfit stod på hvid t-shirt, neonfarver og danskerflag, og humøret var højt, da vi forlod Bethesda. Da vi ankom til stadionet var der allerede tusinde mennesker, musikken spillede og stemningen var i top. Efter   en lang kø og 40 minutters venten fik vi endelig afleveret vores tasker ved bag check, og så var vi ellers klar til en fest af et løb. Sjovt var det! Der var farver over alt, og vi lignede seriøst en farvepalet, da vi kom i mål. Det var helt vildt fedt, og jeg tror billederne taler for sig selv!
Efter en festlig formiddag stod vi atter på metroen med Washington midtby som næste stop. Shopping og frokost var på eftermiddagsprogrammet. Dækket af farver begik vi os ind i den nærmeste butik for at låne et toilet, og der blev da også sendt store blikke fra både ekspedienter og kunder. Efter et ihærdigt forsøg på bare at se nogenlunde præsentabel ud igen, måtte vi mere eller mindre opgive det sidste. Især jeg var en smule ked af den nye hårfarve, jeg havde fået anskaffet mig. Ja, med yderst blondt hår fra naturens side, frygtede jeg et par måneder med blåt hår, og derfor var butikkernes spejle en pinsel for mig lige i dag. Trods et par komplimenter med på vejen fra nogle piger, som åbenbart så en ny hairstyle i lyst hår med et twist af lyseblå, ja så var jeg desværre ikke fan. Shoppet fik vi gjort lidt, en bid mad lige så, og China Town blev da også besøgt.
Caja er taget hjem, jeg har huset for mig selv og den står derfor på hygge resten af aftenen. Billetterne til NYC er bestilt, og jeg forkæler mig selv med John Mayer musik og tanken om koncert snart. God weekend til alle!

Translate: What a day. Can barely get my arms down. I really laughed today - danced - sang - did the run. The day has been wonderful. Lots of colors. Caja and I spent the morning at RFK Stadium in Washington DC to Color in Motion, which is a 5k run with color exploding. We got up early to take the metro. Our outfits were white t-shirt, neon colors and Danish flags and text in our faces and on our legs. When we arrived at the stadium, there were already thousands of people, the music was loud and the atmosphere was amazing. After 40 minutes of waiting we finally got handed our bags at the back check, and then we were totally ready for the race. We had so fun! There were colors everywhere, and we looked like a color palette, when we crossed the line. It was really cool. After the run we made it to DC. Covered by colors we found the nearest store to borrow a toilet - everyone was staring at us. I was a little bit upset by my new hair color - blue! With naturally blond hair I feared a few month with blue hair, cause I tried that before. Not good at all. I wasn't a fan, even though some girls gave me compliments and saw blond hair with a twist of blue as a new hairstyle. In DC we did a little bit of shopping, got a great dinner and visited China Town. Now I'm at home, Caja left and I have the house to myself. I just want to relax and enjoy the rest of the evening. The tickets for NYC is ordered, and I will have some Louise-time with John Mayer songs and the thought of the upcoming concert. See you!