mandag den 5. august 2013

All my bags are packed, I'm ready to go.

Med tusinde sommerfugle i maven og 35 kg oppakning drager jeg endelig mod staterne. Det er slet ikke til at forstå, at det allerede er et halvt år siden, jeg fandt min hostfamilie, og at jeg allerede nu forlader mine vante omgivelser. Den sidste uge har jeg brugt med de skønneste mennesker - min familie og dejlige venner - og jeg føler virkelig, at jeg nu er klar til at drage ud i verden. I dette øjeblik befinder jeg mig i Kastrup Lufthavn, hvor jeg om lidt vil starte min rejse med ni andre danskere. Der er taget afsked med min familie, som allerede igen befinder sig på de danske veje med en fire timers køretur foran sig hjem til det vestjyske. Afskeden var ikke nem, og jeg kommer til at savne dem uendelig meget. Ingen tvivl om det. Dog er der ingen afskedstårer herfra - jeg forlader Danmark med et smil og et kæmpe gåpåmod, for jeg glæder mig så overdrevet meget. Jeg har nu et par timers venten i lufthavnen samt en lang flyvetur foran mig, inden den står på fire dages træningsskole i New York med andre au pairs fra hele verden. Træningsskolen vil bestå af forberedelse samt undervisning omkring børnepasning, sikkerhed og den amerikanske kultur. Til sidst sluttes der af med sightseeing i NYC, inden vi på fredag spredes for alle vinde, når vi drager afsted til vores hostfamilier. Allerede nu ved jeg, at der vil befinde sig et par piger på skolen, som ligeledes skal bo i Bethesda, hvilket er ret så betryggende. Jeg glæder mig virkelig til dette eventyr - vi ses om tretten måneder Danmark!



Translate: With thousands of butterflies in my stomach and suitcases with a total weight of 35 kg, I'm finally travelling to the states. I can't understand that I have to leave already. I found my host family six month ago, and it's unbelievable that I already have to leave my well-known surroundings. I spent the last week with the most wonderful people - my family and my lovely friends - and now I feel ready for my take off. At this moment, I find myself in CPH airport, where my journey starts with nine other au pairs from Denmark. I've said goodbye to my family, who is already on the way back home again. The parting wasn't easy at all, and I will miss them so much. There is no doubt about it - but no tears, I'll leave Denmark with a big smile. Now I have a few hours of waiting at the airport and a long flight in front of me, before I will spend four days at the Training School in New York with other au pairs from all over the world. The schedule of the Training School will consist of preparation and education about child care, safety and the American culture. Finally we will go to the NYC for sightseeing, before we on Friday will go to our host families. I already know that there will be some girls at the school, who also will stay in Bethesda during their year, which is quite reassuring. I'm really looking forward to this adventure - see you in thirteen months, Denmark! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar