Fest i DC, McDonalds og Poolesville-dag.

Puha da, sikke en omgang. Fredag stod på fest i DC - første rigtige fest i staterne. Efter arbejde slog Caja vejen forbi, hvorefter vi fik et lift af nogle drenge, som også var blevet inviteret til festen. Vi kørte til et hotel, hvor der blev holdt forfest for dernæst at tage på club i hovedstaden. Da jeg frem til januar er "under age" her, og i princippet ikke må drikke, måtte jeg bruge en promoter til at komme ind. Ind kom jeg, og vi havde en vild aften indtil alkoholen slog lidt for hårdt, og vi måtte med en taxi tilbage til hotellet. Det er stærke sager, de har her, og jeg måtte bukke under lidt for tidligt. Meningen var, at vi skulle overnatte på hotellet, men da jeg vågnede til slåskamp i sengen ved siden af mig, besluttede vi os for at pakke sammen og smutte. Caja og jeg blev derfor klokken fem om natten kørt tilbage til Bethesda, hvor vi dernæst sov resten af natten i Cajas bil. Trods en lidt træls afslutning, havde vi en sjov aften, og det var fedt at feste her. Vi betalte ikke noget selv, da fyrene her er meget gavmilde. Ligeledes gjorde vi os et godt grin over folk, der både kommenterede vores outfit og dans. Jeg blev utallige gange spurgt, om jeg virkelig skulle have mine converse på i by (ja, for mit vedkommende er det federe med fødderne på jorden end tårnhøje stiletter, som dræber ens fødder i løbet af aftenen.... Selvom stilletter er pænere!!), og ligeledes synes folk at danskere danser mærkeligt. En fyr på clubben beskrev vores dans som hoppende, og ja vi må nok indrømme, at vores dansemoves skillede sig ud fra mængden. Dette gjorde vores lyse hår også, da størstedelen af menneskerne på clubben var mørke. Dette resulterede i lange blikke. Sjovt havde vi det da, indtil vi måtte sove på bagsædet af en kold bil. For ikke at skulle konfrontere min hostfamilie med nattens hændelser, drog vi afsted mod Poolesville klokken otte næste morgen. Jeg var ikke meget værd, men Caja fik mig alligevel lokket mig med til Poolesville dag et par timer. Tømmermænd havde jeg dog ikke, men min krop var ikke ligefrem glad for mig. Jeg var monster træt! Når det så er sagt, var Poolesville dag rigtig hyggelig. Der var parader, boder, aktiviteter og live-musik - sådan rigtig country agtigt! Da vi havde brugt et par timer der, tog vi hjem til Caja, hvor jeg nærmest faldt om af udmattelse. Jeg fik et par tiltrængte timer på øjet, inden Caja kørte mig til metroen. På vejen derhen tillod vi os selv, at smutte på McDonalds. Usundt men godt!