Kreativitet

Thanksgiving

Jeg er mæt. Propmæt og træt efter en dejlig dag. Jeg har haft fri i dag, så i morges fik jeg endelig taget mig sammen til lidt fitness. Aldrig har jeg set så mange i fitness før på en gang. Det indikerede klart, at Thanksgiving stod for døren, og at der senere samme dag skulle indtages store mængder mad. Komisk. Efter fitness mødtes jeg med Anna. Hendes hostfamilie var ude af huset for Thanksgiving, så vi hyggede med frokost hos hende, inden hun ville smutte til Boston med nogle andre piger. Eftermiddagen var afslappende, der skete ikke det store, var bare hjemme. Omkring fire kom min hostmoms forældre forbi for at fejre Thanksgiving med os. Det har været en rigtig hyggelig aften, og er glad for at have oplevet en amerikansk holiday, selvom denne for vores vedkommende var en stille en af slagsen. Vi var kun otte, så det var ikke noget stort og fancy. Selvfølgelig var der mad i lange baner, men ellers ikke de store festligheder - men sådan kan jeg nu også godt lide det. Det mindende meget om julemiddagen derhjemme, så jeg nød bare aftenen og atmosfæren, som for en gang skyld ikke var fyldt med børneskrig og skænderier. Vi startede aftenen med champagne og snak, hvorfor vi gik til bords, da kalkunen (Fried Turkey) var færdig. Inden det store "ædegilde" blev skudt i gang, blev der bedt bordbøn. Jep, jeg havde lige et akavet moment med mig selv. Næstefter skulle vi alle på skift sige, hvad vi var taknemmelige for, og jeg takkede selvfølgelig for min hostfamilie samt alle de dejlige oplevelser, jeg får mig her i staterne. Jeg fik en krammer af min hostmom, hvorefter hun fortalte mig, at hun var så glad for, at jeg fejrede aftenen med dem.
For at vende tilbage til aftenens højdepunkt - maden - må jeg konkludere, at maden generelt var lækker, selvom jeg må indrømme, at jeg nok aldrig bliver fan af stuffing og sweet mashed potatoes. Vin bliver nok heller ikke min favorit foreløbig.  Under desserten, som stod på pumpkin pie og berry pie med is og cream, fik jeg atter fortalt gode gamle historier af bedstefaderen. Han er simpelthen så hyggelig, og jeg elsker, når de er på besøg. Stemning er bare anderledes på en virkelig god måde. Da bedsteforældrene var taget hjem, holdte vi movie night, hvor vi så Despicable me 2, mens vi slog maver. Alt i alt en god dag - thumbs up!

P.S: Hvis jeg skal være helt oprigtig og sige, hvad jeg er taknemmelig for, så er det min savnede familie hjemme i Danmark og mine dejlige venner. Glæder mig til at se dem om 268 dage!!

Når det hele er koldt og gråt

De sidste par dage har været indbegrebet af inaktivitet. Det hele er gråt og koldt - det regner og sner. Jeg har derfor ikke kunne tage mig sammen til fitness overhovedet. Tja. Ikke bare fitness men generelt noget som helst. Manglende overskud til noget som helst Jeg har puttet under dynen i stedet. Hygget mig - arbejdet meget - sovet. Jeg har været en smule kreativ, tegnet en tegning og fundet ud af, hvor savnet, det er. Jeg gør for lidt i det. Det må jeg ærligt indrømme. Spild af gode evner, som jeg klart må lave om på. Hvis jeg ikke har tid nu, hvornår har jeg så? Det er tidsfordriv, men yderst afslappende. I dag mødtes jeg med Anna på Starbucks, så vi kunne komme ud med alle vores frustrationer. Frustrationer omhandlende jobbet og livet her i staterne. Godt man ikke er alene. Vi købte en bog som fremadrettet skal bruges til at afreageren. Det har vi vist brug for.
Når jeg har arbejdet, har den stået på jul. Fletning af danske julehjerter, julestjerner og snowflakes. Jeg har skændtes med mine hostbørn, leget konge og dronning, spillet basket og spil. Her til aften efter job mødtes jeg med Svenja, Julia og tre andre tyskere. Vi tog til DC for at kigge. Det var flot med lysene som kontrast til nattehimlen. Det var dog en kold fornøjelse, og der gik ikke længe før, vi tog metroen tilbage. Grundet Thanksgiving i morgen havde alt lukket tidligt, så ikke engang en kop varm kaffe var at finde. Uheldigt. Dog var det hyggeligt. Jeg havde en sjov samtale med en af de nye tyskere. Hun sagde direkte til mig, at tysk var et lorte sprog, og at hun godt kunne forstå, hvis vi ikke gad at have det i skolen. Hun sagde, det var svært og lød åndssvagt. Det kunne jeg kun nikke ja til. Hun sagde: "Butterfly is such a beautiful word. In german it's schmetterling and it just sounds like shit." Ja, det ville jeg ikke prøve at modargumentere. Et smil på læben fik jeg da!

Lang uge med sygdom og søde pakker

Sidste uge var lang at komme igennem. Syge børn fra tirsdag til fredag, puha! Dette resulterede i en smule mere arbejde, end skemaet sagde. Dog havde jeg stadig tid til fitness - godt nok som det eneste. Tre gange blev det til denne uge - en af gangene med en løbetur på 10 km. Det går fremad med formen. Onsdag tog jeg hen til Montgomery College for at finde ud af noget med klasser. Formåede at gå derfra endnu mere forvirret end før. Skolesystemet herovre er simpelthen ikke til at finde ud af altså! Dyrt er det også, og ligeledes skal man igennem samtlige tests for at kunne ansøge. Pokkers. Hvorfor skal man igennem en matematiktest for at studere photography en gang om ugen?
Social har jeg ikke ligefrem været denne uge. Har været bombet om aften. Bombet, som tidligt i seng. Derfor har ugen været grå og kedelig. Dog har jeg fået pakker. To fra min skønne familie hjemmefra med en december advents kalender. Kærlighed til dem! Ligeledes kom min pakke med tøj fra Asos. Utroligt hvor meget post kan lyse ens dag op.
I går havde jeg heldigvis tidligere fri. Jeg mødtes med Caja downtown Bethesda til aftensmad på en hyggelig italiensk restaurant. Dernæst stod den på biograftur: "The hunger games: Catching fire". Udsolgt var den til den forestilling, vi ønskede, så vi måtte vente en ekstra time. Biografen var fyldt, og der var allerede kø til salen en halv time inden start. Vi købte en stor popkorn - som i giga her - en hel spand. Bare for sjov, og fordi det var en helaftensfilm. Igennem den kom vi ikke - og ligeledes måtte vi smide sodavand, vingummier og chokolade ud efter filmens afslutningen. Vi kunne gå forspiste hjem og rundede mit værelse omkring halv et. Halv fire gik vi i seng, hele verdenssituationen skulle lige vendes først. Her til morgen vågnede jeg op - syg. Tror det har været en blanding af for meget usundt aftenen forinden, samt smitten fra mine host børn. Meget værd har jeg i hvert fald ikke været i dag. Måtte til min egen skuffelse droppe den planlagte baskeball kamp i DC her til aften med nogle tyske au pairs. DC Wizards og NY Knicks skulle spille. Ville så gerne have været afsted, fordi det kunne være en fed oplevelse, men også fordi, det ellers var penge lige ud af vinduet. Men sådan blev det ikke. For at rette op på skaden, har Caja og jeg købt billetter til Redskins vs. Giant på søndag. Det bliver godt.

 

 

Sjove børnecitater...

"I can't finish my plate, so I will not survive in Denmark."

"How can the danish people be the happiest people in the world, when they don't have mac and cheese?" 

"Do you have google in Denmark?" 

"I am the dog trainer and the dog poop picking upper." 

"Brownies taste way better than cake. Don't tell cake I said that!" 

"Today my brain is cloudy." 

"I'm surprised, you don't have a boyfriend, you are so pretty and beautiful."

"I'll kiss you like a champion." 

"Louise, I know why they put up the Christmas trees already. It's because they don't have a big turkey, and they need something for every event." 

"You are a sweet pumpkin pie."

"I want nineteen kids. I want to produce four of them myself, and then adopt the rest." 

Når restaurant og biograf bliver hverdag...

Puha, tiden går, og klokken slår, og vi er allerede midt i november. Jeg har haft travlt siden sidst, arbejdet for meget - været sur over det og andre ting - men hva' fanden. Skal vi ikke for en gang skyld fokusere på alt det andet i stedet. Jeg prøver. Den sidste uge er gået stærkt, selvom jeg havde midtvejskrise onsdag. Midtvejskrise big time. Ugen er gået med mange ting. Jeg var været i biografen i arbejdstiden. Klager ikke. Jeg har lavet julepynt, har måtte indse, at min nye vinterjakke nok ikke er varm nok, har fået søde snappere fra en yderst savnet bror, har drukket kaffe med en amerikansk fyr. Jeg har fået chokolademyssere af min mindste host dreng, jeg har fitnesset den en smule, og jeg har mødtes med søde venner. Onsdag spiste jeg frokost med Julia og Lorenzo, torsdag stod den på hygge med Caja og bæbser, og fredag var jeg ude med Stephanie. Lørdag tog jeg til DC. Jeg mødtes med to danske piger - Victoria og Cecilie. Det var første gang, vi mødtes. Fik lidt frokost på en hyggelig restaurant og endte med at sidde der hele eftermiddagen. Vi snakkede bare - om alt muligt. Dejligt med dansk selskab uden tvivl. Vi har aftalt at mødes igen - måske tage på tur, lave dansk julemiddag, hvem ved?
I dag tog jeg atter turen til DC. Denne gang med Denise. Vi tog på museum. Starbucks rundede vi også. Jeg ender jo næsten med at blive fan af kaffelignende drikke. Vi tog på kunstmuseum og "The air and space museum". Imponerende. Vejret var lige til det - overskyet, men utroligt nok varmt. 16 grader. Vejret svinger meget her. Da jeg kom hjem, spiste jeg med min hostfamilie. Pasta. Som altid. Omkring syv var det på med overtøjet. Jeg samlede Anna op på vejen til biografen - findes der en bedre måde at afslutte en søndag på. Tror jeg ikke. Har aldrig været så meget i biografen som her. Bare den sidste halvanden uge, har jeg været i biografen tre gange. "About time", "Cloudy with a change of meatballs 2" og denne gang "The best man holiday". Det var skide hyggeligt og ikke mindst en sjov oplevelse. Lad mig bare sige det sådan - Anna og jeg var de eneste to blonde piger i en fyldt sal med mørke mennesker. Vi havde ikke set traileren for filmen inden, men efter vi havde set samtlige forfilm med kun mørke skuespillere, fandt vi det ret så komisk, at alle skuespillere i aftenens film ligeledes var mørke. No offence, men vi kunne ikke lade være med at grine en smule. Vi skilte os særdeles ud fra mængden. Som sagt havde vi ikke set traileren inden, og der gik ikke lang tid, før jeg fortrød filmvalget en smule, kiggede på uret og tænkte, at denne to timers film nok kunne blive lidt langtrukken i længden. Jeg tog fejl. Grusomt. Det længe siden, jeg har grint så meget over en film. Grint og grædt. Både Anna og jeg tudebrølede den sidste halve time, men var flad af grin det sidste minut. Den var så sørgelig og tilpas sjov på samme tid. Sikke en aften. En bedre en af slagsen!

Dansk smørrebrød og amerikansk kagedekorering

Kunne i princippet bare skrive et blogindlæg bestående af et ord, og det ville være nok til at beskrive min weekend. Ordet er mad - mad, mad, mad, mad, mad! God mad - fantastisk mad - savnet mad.
Fredag da jeg havde fri, tog jeg sammen med en anden tysk au pair til Ikea. Hun skulle købe noget til sit værelse, jeg tog med for at købe skandinavisk mad. Kom hjem med træstammer og brunkager.(Brunkager fordi det vækker dejlige minder om farmor og jul!).
Lørdag var jeg sammen med Caja, og vi var bogstavelig talt i himlen den dag. Dette skyldtes intet mindre end et lille julemarked på en skole i Rockville. Ikke bare et hvilket som helst julemarked, men et dansk et af slagsen. Utroligt hvor stor Danmark-fan man pludselig bliver, når man bosætter sig på den anden side af jorden for en stund. Glade var vi - intet mindre! Julemarkedet bestod af små boder med danske ting. Vi handlede stort ind - kagecreme, pebernøddeblanding, dansk slik, guldbarre, Anthon Berg chokolade, guldkarameller, makrel på dåse, glanspapir til danske julehjerter samt papirsstrimler til julestjerner. Udover boder med diverse ting, var der ligeledes danske stande med forskellige informationer om Danmark og ikke mindst en kæmpe bod med dansk mad. Wienerbrød, æblekage, Carlsberg øl og dansk smørrebrød med leverpostej, fiskefilet, roastbeef, frikadeller, laks - alt! Vi bestilte alt det, vi lige lystede og glemte alt om pris. For det var ligemeget, forkæle os selv skulle vi! Nøj det var godt! Der skulle ikke meget til, for vi kunne konkludere, at dette helt klart var det bedste måltid, vi havde fået i vores tre måneder udenlands. Det smagte himmelsk! Imens vi nød vores yderst lækre mad faldt vi i snak med en gruppe ældre mennesker ved siden af os. Deres forældre var fra Danmark, og vi fik os da en god snak om det amerikanske og danske, fik gratis wienerbrød x2 (trods vi selv havde frådet vores eget forinden) samt en frokostinvitation fra en præst. Ja, man oplever da lidt af hvert. Da vi havde nydt vores smørrebrød og danske desserter, var det tid til at komme videre. Vi ville dog lige et smut forbi æbleskiveboden inden afgang (nej, vi var ikke længere sultne men altså...), men til vores store skuffelse var boden lukket. Dette skulle da ikke stoppe os. Vi var i dansk stemning så det gjorde en ting, og vi ville ikke snydes for æbleskiver. Så æbleskiver skulle altså købes. Æbleskiver kan nemlig også findes her under betegnelsen "Danish Pancakes", så vi satte straks kursen mod supermarkedet Trader Joe's. På vejen faldt vi ligeledes over en World Market, hvor de kun sælger internationale ting, så vi kom da også hjem med isdessertvafler og chokoladejulemænd. Aften brugte vi på at spise lidt for meget mad, høre dansk julemusik, planlægge roadtrip og ferie til foråret, samt glæde os over vores nyindkøbte danske forråd. Nu har vi dansk mad til rådighed det næste stykke tid, yay - hopper af glæde!
Søndag stod atter i madens tegn. Dog lidt mere den amerikanske et af slagsen. Vi stod tidligt op - tog i fitness på holdene muscle up og step interval - hvorefter vi tog til DC. Vi havde meldt os på et kagedekoreringshold - købt gennem livingsocial. Anderledes men sjovt. Her brugte vi eftermiddagen mens vi fik lov til at lege med kage, icing og buttercreme. Kreativt var det, og resultatet blev da heller ikke ringe i forhold til vores begynderfærdigheder. Vi kunne begge bringe en yderst fin kage med hjem - så må vi håbe, den falder i god jord hos mine hostbørn. Jeg tror lige jeg holder en pause fra mad.

Mit tilflugtssted

Folk har efterlyst billeder. Billeder af mit værelse - jeg kalder det mit tilflugtssted. Mit ynglingssted i hele denne enorme hytte, der for et år er mit hjem. Dette er stedet. Stedet hvor jeg kan slappe af og bare være mig selv. Ikke bare lukke døren for skrigende unger (ej okay, de skriger altså ikke altid), men i det hele taget bare lukke af. Jeg bruger meget tid her. Ikke fordi jeg er ensom, ikke fordi jeg ikke vil socialisere mig, men fordi jeg bare af og til har brug for kun at være mig. Nyde stilheden - bare lave ingenting. Komme lidt væk - isolere mig fra det amerikanske, som af og til kan blive en tand for meget. Tingene kommer lidt i perspektiv, når man ikke er hjemme i vante omgivelser.
Jeg bor på øverste etage. Øverste etage ud af fire. Helt oppe under taget. Fryder mig over, at jeg ikke er blevet placeret i kælderen, som mange andre au pairs er. Øverste etage er perfekt. Her er der mit værelse, et toilet, et gæsteværelse og et åbent rum, hvor børnene kan lege. Det gør de dog yderst sjældent, og da vi ikke rigtig har overnattende gæster, ja så er øverste etage mere eller mindre bare for mig. Mit sted!

Lately...

And then the Christmas craziness begins!

Halloween er ovre, og julen har allerede vist sit ansigt i Bethesdas gader. Et yderst smukt syn, dog en anelse tidligt! 

American Halloween houseparty

Som sagt stod torsdag på børnevenlig Halloween, hvilket langt fra var tilfældet fredag. Fredag havde jeg tidligt fri. Efter arbejde drog jeg straks afsted mod metroen for at ramme Shady Grove for endelig at kunne se Caja igen. Uha, snakken dansk var mærkeligt efter ikke at have set hinanden i to uger. Tror snart vi lige så godt kan slå over i engelsk! Hentet blev jeg, og vi kørte dernæst til Poolesville for at gøre os klar inden den store Halloweenfest. Da vi havde iført os vores grønne lækre sag, havde sat håret og fyldt bilen, kørte vi afsted mod Brookeville. På vejen holdte vi ind ved supermarkedet for at købe redbull til jägerbombs, og der blev gjort store øjne, da to ninja turtles kom løbende ind ad indgangen. Nu når vi alligevel så så skøre ud, og når folk alligevel kommenterede vores outfits, kunne vi lige så godt te os lidt tosset. Vi rendte derfor rundt i hele butikken, tog billeder og fandt party pizza (pizza er jo som sagt ninja turtles' livret). Da vi havde fjollet nok rundt, kørte vi videre og ramte festen lidt før midnat. Festen blev holdt i et kæmpe hus, og vi blev mødt af tusinde biler holdende op af indkørslen. Langt flere mennesker end forventet. Det var stort, vildt og fuldt. Vi var omkring 120 mennesker, og vi havde det sjovt. Folk var virkelig positivt overrasket over vores udklædning, og vi fik mange komplimenter og grin med på vejen. Vi festede til omkring halv fem, fik tre timer på øjet og kørte derefter hjem til Caja. Hun skulle til Rugged Maniacs - et 5 kilometers løb med mudder, ild og forhindringer. Først var meningen, at jeg bare ville blive hjemme og sove imens. Valgte dog at tage med og støtte hende sammen med hendes hostfamilie og naboer. Hun skulle løbe med naboen og hans ven - hun var mega sej, helt klart den sejeste af dem alle. Kæmpe klap på skulderen til hende! Godt jeg var kameramand i stedet for at deltage - det var lidt for meget milli-agtigt for slappe mig. Smiler!