Når restaurant og biograf bliver hverdag...

Puha, tiden går, og klokken slår, og vi er allerede midt i november. Jeg har haft travlt siden sidst, arbejdet for meget - været sur over det og andre ting - men hva' fanden. Skal vi ikke for en gang skyld fokusere på alt det andet i stedet. Jeg prøver. Den sidste uge er gået stærkt, selvom jeg havde midtvejskrise onsdag. Midtvejskrise big time. Ugen er gået med mange ting. Jeg var været i biografen i arbejdstiden. Klager ikke. Jeg har lavet julepynt, har måtte indse, at min nye vinterjakke nok ikke er varm nok, har fået søde snappere fra en yderst savnet bror, har drukket kaffe med en amerikansk fyr. Jeg har fået chokolademyssere af min mindste host dreng, jeg har fitnesset den en smule, og jeg har mødtes med søde venner. Onsdag spiste jeg frokost med Julia og Lorenzo, torsdag stod den på hygge med Caja og bæbser, og fredag var jeg ude med Stephanie. Lørdag tog jeg til DC. Jeg mødtes med to danske piger - Victoria og Cecilie. Det var første gang, vi mødtes. Fik lidt frokost på en hyggelig restaurant og endte med at sidde der hele eftermiddagen. Vi snakkede bare - om alt muligt. Dejligt med dansk selskab uden tvivl. Vi har aftalt at mødes igen - måske tage på tur, lave dansk julemiddag, hvem ved?
I dag tog jeg atter turen til DC. Denne gang med Denise. Vi tog på museum. Starbucks rundede vi også. Jeg ender jo næsten med at blive fan af kaffelignende drikke. Vi tog på kunstmuseum og "The air and space museum". Imponerende. Vejret var lige til det - overskyet, men utroligt nok varmt. 16 grader. Vejret svinger meget her. Da jeg kom hjem, spiste jeg med min hostfamilie. Pasta. Som altid. Omkring syv var det på med overtøjet. Jeg samlede Anna op på vejen til biografen - findes der en bedre måde at afslutte en søndag på. Tror jeg ikke. Har aldrig været så meget i biografen som her. Bare den sidste halvanden uge, har jeg været i biografen tre gange. "About time", "Cloudy with a change of meatballs 2" og denne gang "The best man holiday". Det var skide hyggeligt og ikke mindst en sjov oplevelse. Lad mig bare sige det sådan - Anna og jeg var de eneste to blonde piger i en fyldt sal med mørke mennesker. Vi havde ikke set traileren for filmen inden, men efter vi havde set samtlige forfilm med kun mørke skuespillere, fandt vi det ret så komisk, at alle skuespillere i aftenens film ligeledes var mørke. No offence, men vi kunne ikke lade være med at grine en smule. Vi skilte os særdeles ud fra mængden. Som sagt havde vi ikke set traileren inden, og der gik ikke lang tid, før jeg fortrød filmvalget en smule, kiggede på uret og tænkte, at denne to timers film nok kunne blive lidt langtrukken i længden. Jeg tog fejl. Grusomt. Det længe siden, jeg har grint så meget over en film. Grint og grædt. Både Anna og jeg tudebrølede den sidste halve time, men var flad af grin det sidste minut. Den var så sørgelig og tilpas sjov på samme tid. Sikke en aften. En bedre en af slagsen!