fredag den 1. november 2013

Happy Halloween

Så kom dagen. Halloween. Big deal. Startede ud med pumpkin carving - findes der en bedre måde at skyde Halloween igang på? Det tror jeg bestemt ikke. Resultatet blev godt, og den pyntede på verandaen. Sikke et græskar. Efterfølgende tog jeg hen på børnenes skole. Der var der en parade, som forældre og andre interesserede kunne overvære. Selv nogle af forældrene kom udklædt, og mange af børnenes kostumer var vildt gode. Der var alt lige fra hekse til prinsesser. Mine hostbørn var en engel, basketball spiller og en zombie. Da skoledagen var færdig, tog vi hjem. Senere stod den på Halloween fest i "The Edgemoore club" (den klub familien er medlem af). Dette startede med en parade, hvor medlemmerne fra nabolaget mødtes for at gå samlet til klubben. Mine hostbørn synes selvfølgelig, at jeg også skulle klædes ud. Det gjorde jeg. Ninja Turtle - nej det var ikke for sjov da. Til at starte med, var jeg den eneste voksen, der var klædt ud, da vi mødtes for enden af vejen til optoget. Jeg følte mig en smule pinlig - malplaceret - ilde til mode. Mig i full-body-costume. Den mest grønne af slagsen. Ninja. Blandt mange børn og forældre, der var stadset op. Heldigvis kom der nogle udklædte vokse og tilsluttede sig paraden, og det var ikke længere nær så mærkeligt. Festen i klubben var hyggelig. Stille og rolig. Pizza og konkurrencer for børnene. Jeg mødte en anden Ninja Turtle. Den sødeste lille dreng - vi blev venner, bare fordi vi bar samme kostume. Han var kær, uden tvivl.
Efter festen tog vi hjem, inden mine hostbørn skulle ud og gå "trick and treat". Jeg skulle være hjemme og give slik ud. Har aldrig set så meget slik før. Typisk amerikanere. Dette resulterede i overspisning. Alt for meget chokolade - puha da. Er fed og færdig nu. Kan trille. Da de kom hjem, hyggede vi hele familien med slik og tegnefilm. Jeg puttede med den mindste på sofaen, imens vi så Looney Tunes. Virkelig hyggeligt med Halloween i Amerika, selvom Halloween for mig ikke var nær så skræmmende, som forventet. Mere på et børnevenligt basis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar