tirsdag den 29. oktober 2013

Piano recital og danske vendinger

Søndag morgen var afslapningsdag. Rimelig meget endda. Jeg sov længe. Forkælede mig selv ved frokost tid med Pumpkin Spice Latte fra Starbucks, frokost og kage. Bare fordi det var søndag. Så må man altså godt. Det nød jeg i byens park. Vejret var skønt - en smule koldt, men solen stod højt på himlen. Midt på eftermiddagen kom min host moms forældre på besøg, da vi alle skulle til Piano Recital. Min ældste hostdreng og min hostpige skulle spille koncert. De gjorde det vildt godt, og man kan helt klart sige, at deres ugentlige privatundervisning gør underværker. Med kun halvanden års undervisning sluttede den ældste koncerten af fejlfrit - vi var alle stolte. Senere på aftenen tog vi hen på vores "stam" restaurant og fik noget godt at spise. Det var super hyggeligt at møde bedsteforældrene. De var så søde og imødekommende. Især bedstefaderen. Han havde engang studeret i Tyskland og havde derfor besøgt Danmark et par gange. Dette resulterede i lange samtaler omkring det danske. Han fyrede den ene danske sætning af efter den anden - "Rød grød med fløde", "hvordan har du det" - og fortalte om alle de steder, han havde besøgt i Danmark. Han var især fascineret af Tivoli. Han fortalte de sjoveste historier om hans ophold i juletiden, hvordan han drak sig fuld i dansk juleøl, hvordan det var efter krigen samt romantiske historier om ham og bedstemoderen. Jeg hyggede mig - meget!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar