Mandag tog jeg i fitness. Først tre kilometer på løbebåndet efterfulgt af hold med Anna. Hold bestående af en times "Muscle up" og en times "Zumba". Det var første gang vi prøvede "Muscle up", og vi trak klart aldersgennemsnittet ned. Sikke mange gamle damer samlet på et sted, men gud hvor de bare kunne. Vi var ved at dø, mens damerne kastede rundt med diverse håndvægte. Squat styrede de også til. Vi måtte erkende, at de var os overlegne. Pokkers også. Dog kom instruktøren hen til os efterfølgende og sagde, at det var rart endelig med nogle unge på holdet. Dette resulterede i en lovning om fremmøde næste uge også. Zumba var godt som sædvanlig. I går sov jeg, så løb jeg en tur, og sov en smule igen. Kedeligt, men ja. Ingenting at give sig til. Lysten var der heller ikke, trænger bare til weekend. Jeg fik dog postkort fra nogle søde piger - det varmede! Min host mom var også sød. Fik en gave med ordene "Because you are so wonderful". Kan man andet end at blive glad. Nej, ikke når gaven indeholdte poser med lakrids. Rigtig lakrids som man kender det fra Danmark. Tanken var dejlig, især fordi netop den slags slik har været på tale herhjemme en del. I dag har været forfærdelig. Især fra morgenstunden. Læs de andre indlæg, og jeg behøver ikke uddybe børnenes opførsel. Jeg har lagt vreden på hylden for i dag. Vi prøver med et smil igen i morgen. Ellers mødtes jeg med Denise i dag til smoothie på Starbucks, hvilket var super dejligt. Længe siden. Det var rart lige at få vendt hele verdensituationen - få afreageret en smule. Så kan man altså bare lidt igen. Børnene har også været søde denne uge - i hvert fald til tider. Vi har lavet Rainbow Looms til den store guldmedalje, bygget med lego og lavet en jungle. På papir altså. Det nye er danskundervisning - det kan de ikke finde ud af, men de prøver da ihærdigt. Jeg får et godt grin. Ja, smile kan jeg faktisk også. Det bliver godt med torsdag i morgen - en dag mindre til fredag. Familien tager til NYC fredag morgen til søndag. Jeg har huset for mig selv. Indvendig glæde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar