Candyfloss, ømme muskler, bjergbalder og lidt for mange popkorn.

At leve for weekenderne. Det er det, jeg gør. Uden tvivl. Jeg oplever og laver så meget, ting jeg aldrig ville have gjort derhjemme. Det er fedt, og jeg nyder det til fulde. I går var det tidligt op. Jeg blev hentet af Emma fra Sverige klokken halv ni, hvorefter vi kørte til Potomac for det månedlige au pair møde. Denne gang stod det på frivilligt arbejde, hvor vi skulle hjælpe med at få et løb op at køre med formålet at indsamle penge til børn ramt af downs syndrom. Denne gang var vi to au pair grupper sammen - Cajas gruppe var den anden, heldigt! Vi havde en rigtig sjov formiddag, som mest af alt blev brugt foran candyflossmaskinen. Candyfloss, her kaldet cotton candy, er det helt store, og børnene elsker det. Tre piger til at styre en candyflossmaskine indikerede i hvert fald, at vi havde travlt. Vi forkælede vores hårde arbejde med gratis pizza, popkorn og candyfloss selvfølgelig. Yderst sund frokost. Da vi havde gjort et godt stykke arbejde, satte Caja og jeg kursen tilbage mod Bethesda. Jeg havde lovet min host pige, at jeg ville tage med familien ud og se hendes fodboldkamp, så tilbage måtte vi. Imens jeg tog til fodbold fordrev Caja tiden i Bethesda. Da jeg kom hjem igen, kørte vi til Washingtonian Center for at tage i fitness. Her havde vi det sjovt i to timer med snak, løb og diverse øvelser på maskinerne. Frokosten skulle jo forbrændes. Vi overnattede hos Caja, og aftenen stod på tøsehygge, hjemmelavet smoothie, film og ikke mindst to trætte piger.
Ovenpå lørdagens herligheder tillod vi os at sove længe i dag. Da vi var klar til endnu en dag med flere oplevelser, kørte vi mod Sugarloaf Mountain for at hike. Det var vildt varmt (det har været sommer hele ugen: 27-30 grader, og ja! Vi er i oktober...), og den rute vi havde valgt, var en smule hård. Især for min ømme krop grundet gårdagens træning. Dog var der den smukkeste udsigt på toppen - vi var imponeret. Da vi kom tilbage til bilen besluttede vi os for at tage i biografen. På vejen mente Caja, at med to måneder i staterne var det på tide, at jeg skulle køre min første tur. Ja, kørselsordningen volder lidt problemer hos min host familie (længere historie), så ingen amerikanerkørsel for mit vedkommende. Det blev der så lavet om på i dag, og efter to minutters kørsel viste GPS'en os ud på motorvejen. Huhej, hvor det gik - fem kørebaner, mange biler og "kør-så-tosset-du-vil". Hvor var det godt at være kørende igen, og en bil med automatgear er jo som at køre radiobiler i Legoland - jeg er fan! Vi ramte biografen først på eftermiddagen og spiste lidt let frokost inden filmen begyndte. Filmen hed: "The prisoners" og kan klart anbefales. Midt under filmen, hvor det var allermest spændende, begyndte lysene at blinke i hele biografsalen. Caja og jeg troede først, at det var en del af filmen - fedt med effekter - men det viste sig, at være emergency. Alle skulle forlade bygningen, og menneskerne begyndte at storme ud. Ærgerlige var vi, så vi trøstespiste Frozen Yoghurt i ventetiden. Grunden til alt dette var såmænd bare vand i kælderen, typisk også. Vi fik lov at se filmen færdig, Caja stjal bevidst en anden mands popkorn (de smagte godt), og vi brugte fire timer på at se filmen. Dette betød, at vi måtte lave vores planer om og skippe søndagsfitness. Caja kørte mig til metroen, og jeg befinder mig nu på mit værelse - træt, men klar til en ny og kort arbejdsuge. Næste weekend kom hid!