Den sidste tid er der ikke sket det vilde. Jeg har bare mødtes med søde venner. Til is, kaffe, scrapbooking, shopping, gåture, fitness med mere. Ja, det er bare hverdag. Sommervejret er som sagt kommet, og os piger i nabolaget går så småt og venter på, at poolen åbner. Vi er nogle familier her i kvarteret, som er medlem af en privateget club (fint og fornemt skal det være), og vi har derfor planer om at benytte tennisbaner og pool her i sommermånederne. Poolen er over efteråret og vinteren blevet totalrenoveret og er klar til åbning på Memorial Day. Børnene og jeg har dog smugkigget lidt til de ugentlige tennislektioner, og poolen er så godt som færdig. Lækkert ser det ud, og vi glæder os alle til at indvie den.
Hvad angår min hostfamilie, går alt stille og roligt. Ja, det er jo bare hverdag, så tiden går med skole, fritidsaktiviteter og leg. Får især spillet en del baseball med den mindste. Min hostpige har fået sin arm i gips. Man tror, hun har en flænge i knoglen, så for en sikkerheds skyld, har de pakket hende godt ind. Det vil sige at alt aktivitet er for hendes vedkommende bandlyst. Dog er hun glad for sin neongule gipsarm - so far. Opmærksomheden omkring den er hun helt vildt med. Det stråler langt ud af hende. Hele skolen har nærmest også signeret den.
Jeg snakkede med min hostmom fra morgenen af om fremtidsplanerne. Om min mors ankomst, og om deres søgen efter ny au pair. De er ikke startet med at lede endnu, og min hostmom ved godt, at hun er sent ude. Hun siger, hun bliver ved med at udskyde det, fordi hun ikke rigtig har lyst. Dette efterfulgt af en masse ros til mig. Ingen tvivl om, at de har været glade for mig, og det bliver da også mærkeligt at forlade dem. Dog er jeg klar til at komme hjem - men først om hundrede dage. Har lige en masse oplevelser at se frem til først!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar