torsdag den 15. maj 2014

Louise, the thing is, I know exactly what I want.....

YOU!
Sådan lød det fra min hostmom i går, da samtaleemnet atter faldt på "ny au pair". Hun er gået i gang med at opdatere deres profil, så de kan blive klar til at finde pigen, der skal erstatte mig. Det er jo lige rundt om hjørnet. Hun vil finde en som mig, siger hun. Den ældste i søskendeflokken, en med brødre, kærlig, sjov, kreativ, sporty (haha, mig?) og med en masse erfaring - især med pasning af drenge. Selvom det er en mærkelig følelse, fordi det hele kommer så tæt på, synes jeg også det er en smule sjovt. Glæder mig til at hjælpe med processen. Det er som sagt det store samtaleemne lige nu, og jeg kan godt lide, at hun er så åben omkring det. At hun snakker åbent om det i forhold til børnene, så de også bliver klædt på det. Den mindste siger bare: "Mom, I want one who wants to do wrestling and baseball with me" - ja jeg er vist den eneste, der har gidet det. Dejligt man har gjort et stort indtryk. Han har også sagt til mig, at det bliver svært at erstatte mig. Åh ha da!
Udover alt dette, har jeg også taget store beslutninger i forhold til fremtiden i dag. Jeg har fået udfyldt mine ansøgninger til studie derhjemme. De er nu blevet sendt afsted, og jeg krydser selvfølgelig fingre. Håber jeg har valgt rigtigt, hvem ved?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar