Fødselsdagsfejring og Great Falls

Tirsdag var det min hostmom's Fødselsdag, og med en hostdad på forretningsrejse følte jeg, at jeg blev nødt til at vise mig fra min gode side. Fejres skulle hun da. Efter indkøb begav jeg mig ud i hjemmebag. Noget jeg ellers aldrig derhjemme har problemer med. Det resulterede ikke som forventet, og da første kage kom ud af ovnen, bestemte jeg mig for, at gøre endnu et forsøg. Med den første i skraldespanden og krydsede fingre for den næste, måtte jeg indse, at det nok ikke var min dag. Heller ikke denne lignede den sædvanlige kanelkage hjemmefra, så for en sikkerhedsskyld fandt jeg en pulverkageblanding for brownies i skabet. Så kunne det da ikke gå helt galt. Med blomster, hjemmelavede gaver fra børnene, danske flag og kager med lys, stod jeg klar med surprise, da min hostmom kom hjem fra skole med børnene. Selvom kagebagningen næsten endte som en katastrofe, at det tog en evighed at finde et alternativ til tændstikker for at tænde fødselsdagslysene (amerikanere og sikkerhed altså - godt de har gasovn, ellers ville det have blevet lys uden lys i) samt at jeg skulle kæmpe for ikke at brænde dem ned, eftersom det tog hende en time længere at komme hjem end forventet - ja, så fik hun sig da en overraskelse og blev ovenud lykkelig. Aftenen stod på arbejde, da min hun var i by med veninderne, og da hun kom hjem to timer senere end mit skema sagde, var jeg godt træt og mere end klar til at hoppe på hovedet i seng. Hårdt var det dagen efter med en travl morgen, børn på tværs og træthed, hvilket betød slap-af-onsdag for mit vedkommende.
I dag har den stået på Great Falls fra Virginia siden og frokost med en dansk pige Camilla. Det var rigtig hyggeligt endelig med dansk selskab, og bedre bliver det ikke omgivet af flot natur. Ellers har den bare stået på lektier og racerbilsdekorering. Ligeledes har tankerne strejfet en mulig tur til NYC i weekenden - ja, bare fordi man kan.

At eksplodere....

"You have to deal with this. It's too much. They are really disrespectful and rude. They are making fun of me, not listening at all, imitating and laughing at me. It's too much!"

Med overstående udtalelse stoppede jeg min arbejdsdag. Udkørt og træt af alt. Himler lige engang med øjene. En udtalelse, der resulterede i tudende drenge og en sur hostmom. Skrig og skrål. Jeg er ligeglad. Man skal ikke finde sig i alt. De røg på hovedet i seng. Vist også mistet deres Ipads for de næste par dage - lad os se hvor længe, den holder. Jeg er nok ikke så populær lige nu. Især ikke ved den mindste, kunne det tænkes. Den ældste må have sneget sig ud, for følgende note kom ind af min dør for lidt siden:

"I am extremely sorry for the way I have treated you and am now realizing how it makes you feel. Even if you will not forgive me, I would like to say one more time how sorry I am and I want to say you are the best au pair ever for putting up with me and my horrible attitude. P.S: I used a candy cane pencil - smell it"

Tja, et lille smil kunne alligevel ikke holde sig væk.

Hanging out with friends and going back to school

Sikke en travl omgang - weekenden altså. Jeg føler lidt, jeg denne weekend har lidt af søvnmangel. Ikke fordi jeg ikke har sovet. Mere af den årsag, at jeg nok sover for meget generelt. Her i vinterperioden har sengen trukket lidt for meget om formiddagen efter morgenens pligter. Ikke at der er noget galt i det som sådan, det bliver bare en dårlig vane. Denne weekend har stået på tidligt op og fulde drøn. Den har været god. Mærkeligt nok, savner jeg at have travlt. Ja, det lyder jo nærmest skørt.

Lørdag morgen var jeg med min hostfamilie ude og se basketball. Min hostpige skulle spille kamp, og jeg havde lovet at tage med inden sæsonafslutning. Det var hyggeligt - de vandt. Omkring frokosttid blev jeg samlet op af en ven til en bid mad. Vejret var skønt, næsten forårsagtigt, så vi besluttede os for at køre til Rio i Gaithersburg. Efter samtlige missede afkørsler på motorvejen, fik jeg ham overtalt til at bruge gps, så vi endte da også med at ankomme til Rio. Vi fandt et italiensk spisested, hvor vi nød en god forret, hovedret og en flaske hvidvin. Ja, men skal jo udnytte, at man er rundet de enogtyve. Vi havde et par gode timer med snak, sjov og lidt for meget mad. Da vi skulle betale, måtte jeg kæmpe min sag. Her i Amerika lyder en uskrevet regel, at fyrene altid betaler. Luksus for os piger ja, men når det bare er to venner, der tager ud for en bid mad, står jeg altså af. Splitte den ville jeg. Jeg var kvinde nok til at mande mig op, og med mine gode overtalelsesevner, måtte han opgive. Jeg kunne tage hjem med god samvittighed - han med dårlig, eftersom det var første gang, han måtte lade regningen splitte.
Da jeg kom hjem, var det straks afsted ud at spise (endnu engang) med min hostfamilie. På grund af min hostdad's forretningsrejse, måtte vi holde førfødselsdag for min hostmom. Jeg var propmæt, og aftensmaden havde nær taget livet af mig. Igennem den kom jeg ikke, med den undskyldning, at amerikanske portioner var alt for store. Den gik rent ind.

Om aftenen kom Stephanie over til en sleepover grundet skole tidlig søndag morgen. Det meste af søndagen stod derfor som sagt på undervisning på George Mason University. Jeg tager et forløb bestående af to søndage, en lørdag og en weekendtur til Pennsylvania for at se Philadelphia og Amishfolket. Undervisningen er baseret på amerikansk historie, og selvom det måske lyder en anelse tørt, var første dag overhovedet ikke så slemt som forventet. Vores lærer Allison Turner er sjov, og det virker til at være en god og hurtig måde at opnå 4,5 ud af 6 credits på. Efter en søndag med skole, må jeg nok ærligt indrømme, at jeg savner den hverdag, der er omkring skolegang og bare generelt at være på skolebænken. Da undervisningen var slut omkring fire, tog Stephanie og jeg metroen til Georgetown. Jeg elsker den by - området er yderst hyggeligt med tilhørende havnefront og omkringliggende restauranter og butikker.Vi spiste aftensmad der - på en restaurant, hvor servicen desværre ikke var noget at juble over. Vores tjener var decideret mærkelig og kunne ikke komme med uddybende forklaringer omkring maden på menukortet. Der var flere gange, hvor han var tom for ord. En anelse morsomt var det dog - vi tog det som en oplevelse. Senere på aften tog vi hjem, og det blev enden på en travl med god weekend.

Tohundrede dage

Tohundrede dage er i dag rundet. Tohundrede dage brugt på at opleve, observere og sammenligne. Jeg har på disse tohundrede dage:

- Fundet ud af, at jeg langt fra er fan af amerikanske snowdays, og efterlyser dansk hårdhed angående vinterkulde og glatteveje.

- Fundet taxes og tips her i Amerika fjollet og lettere irriterende. Hvorfor ikke bare indkludere det i prisen fra start?

- Måtte opgive at lære de amerikanske enheder som lb, oz, miles, cup, inches mm.

- Blevet enig med mig selv om, at os reserverede danskere kunne lære noget af amerikansk væremåde.

- Formået at bruge over en time på at finde tre ting i supermarkedet. Stederne er enorme, og de har her tusinde forskellige varianter af en ting. Så er det sgu da klart, det er svært at vælge.

- Været skuffet over Hollywoods manipulation af virkeligheden. Efterlyser de flotte amerikanerfyre, man ser på film. Er efterhånden ikke sikker på, at de eksisterer.

- Aldrig spist så meget ude, som nu. Billigt mad, kæmpe portioner samt refill på næsten alle restauranter. Thumbs up!

- Fået markant udvidet min filmhorisont. Endnu mere thumbs up for billige biografbilletter, tidligere releases og større filmudvalg. Er ligeledes vild med "gå-ind-og-sæt-dig-hvor-det-passer-dig" princippet.

- Måtte erkende, at det, jeg savner mest næstefter alle de dejlige mennesker derhjemme, er mors madlavning.

- Overraskende nok lært at holde af kaffelignende drikke. Svært at undgå med Starbucks beliggende på hvert et gadehjørne. Man kan sågar se fra den ene til den anden.

- Været skuffet over kvaliteten af amerikanernes fastfood. Selvom man befinder sig i fastfood'ens land, så kan de ikke finde ud af at lave noget så simpelt som pizza. Savner salatpizza og durum!

- At ligesom pizza er deres slik og chokolade heller ikke noget at råbe hurra for. Og for guds skyld, hvor er bland-selv-slik afdelingen?

- Fundet amerikanske fyre lidt for offensive. Er ikke vant til at blive inviteret ud på åben gade, fyre der decideret forfølger en, kommentarer fra fremmede som "wow, you are pretty", "beautiful girls", "if you buy a house here, I'll move in with you" samt "You are too gorgeous to be down there" når man tjekker nederste hylde ud i shoppingcenteret.

- Haft lyst til at informere dansk offentlig transport, at Midttrafik, DSB og Arriva godt kan pakke sammen. Her koster en tur med metro eller bus mellem 5-13 kr pr vej, og kører sådan cirka hver tiende minut.

- Måtte indse, at mit pengeforbrug er en anelse i overkanten. Alt er billigere her, så shopping forekommer lidt for tit. Bruger dog undskyldningen, at jeg får det hele med hjem, og jeg så ikke behøver shoppe de næste par år, når jeg i Danmark snart skal leve som fattig studerende. Tja!

Lately....

Har jeg: arbejdet mandag grundet "Presidents' Day". Fået en valentines rose af min ældste dreng. Taget den forkerte bus, da jeg skulle i mall. Bestilt Bahamas/Key West cruise i april. Fået lakeret negle og flettet hår af min pige. Lært den mindste at gange og dividere - ret så blæret i en alder af seks. Fået følgende sætning af nabomanden "if you buy a house, I'll move in with you", og funderet lidt over dette samt amerikanernes måde at være på. Mødtes med søde piger. Leget winter olympics og hermed været dommer for kids sledding. Købt Wasa knækbrød for at mindes Danmark. Sovet længe grundet gode arbejdstider. Lavet lektier omhandlende revolution og uafhængighedserklæringen. Booket fly og bus til forlænget weekend i Boston. Fødselsdagsskypet med far og de andre savnede hoveder derhjemme. Haft dovnedag på grund af lyn og regnvejr. Rundet 198 dage her i staterne.

Happy Valentine's Day

Jeg brugte Valentine's Day på at kreere Valentine's kort, kælke og lege sneboldkamp. Dagen blev ligeledes brugt på at se lidt for mange afsnit af Hannah Montana sæson syv med mine hostbørn. Imens amerikanerne fejrede kærligheden, hyldede jeg singlelivet med en biograftur med pigerne. Den stod på pladderromantisk film (endless love), og ligesom alt andet på denne dag, var den lige i overkanten. Det var dog yderst hyggelig med endnu en tøseaften. 

"Have a nice day and be aware of the snow tomorrow"

Med denne sætning af fyren bag skranken forlod jeg over middag fitnesscenteret og slenterede ad den daglige rute hjem. Vinden var kold, men solen skinnede, og jeg kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet. Siden weekenden har en lille fugl sunget om mulig sne torsdag (hele otte inches - lig omtrent de tyve centimeter), og rygtet om snestorm her spredt kaos her i det amerikanske. Min hostmom har handlet ind hele dagen, og hun fortalte at supermarkedet var overfyldt med mennesker. Sulte de næste par dage kommer vi i hvert fald ikke til med det vinterforråd, vi lige pt er i besiddelse af. Omkring fire i eftermiddags kom meldingen. Skolen er lukket i morgen, og sneen var på daværende tidspunkt ikke engang kommet endnu. Skolen er højst sandsynlig også lukket fredag, derfor udskydes Valentines Day mere eller mindre, så børnene må have deres Valentines skolefest tirsdag. Det er skørt, sådan som panikken spreder sig. Min hostmom og jeg er dog blevet enige om, at det er en smule latterligt. Hele ugen har de varslet om sne, og alle sætter hovedet op efter lukning af skolerne. Når man nu er forberedt, burde man da være parate med sneplov tidligt om morgenen til rydning af veje. Sådan ligger landet desværre ikke. Vi har derfor lukket os inde i huset. Min hostdad er på forretningsrejse til i morgen, men grundet sneen forventes hans hjemkomst ikke før tidligst fredag. Eftermiddagen har her i Bethesda været hyggelig. Efter frokost var jeg gæst på børnenes skole, hvor jeg sammen med min hostmom deltog i den mindstes musikklasse. Det var super sødt. Ellers er jeg i dag blevet fem børnetatoveringer rigere og fået mig en yderst fancy frisure. Vi har her til aften hygget foran pejsen med tegnefilm og snefnug dalende ned udenfor. Jeg - omringet af alle tre børn. Aftenen sluttede af med kys og kram fra min hostpige og endnu flere søde ord fra min hostmom. De sidste par dage har været fyldt med komplimenter som "We are so lucky to have you", "Nigel, she knows how to handle boys. She is AWESOME", "Today I talked to my girl friend Alicia about you, and how amazing you are" og "You'll be hard to replace. You are here, others there" efterfulgt af fagter, der signalerede en skala med mig som top. Selvom au pair jobbet til tider føles trivielt, og jeg af og til føler, at jeg bare er her, må jeg jo gøre et eller andet rigtigt. Dejligt er det i hvert fald med et skulderklap og ikke mindst en masse kærlighed fra min amerikanske familie. Jeg har det godt, og mon ikke jeg overlever de næste par dages indespærring. Det er jeg sikker på, jeg gør.

^ Fitnessholdet tog nærmest livet af mig i dag. Træningen virkede til at have OL som ispirationskilde. Også det overlevede jeg. 

Just another week passing by

Den sidste uges tid er gået med lidt af hvert. Jeg har haft blive-indendørs-putte-under-dynen-dag grundet trist og gråt vejr. Derfor selvforkælelse med Gossip Girl. På min seksmånedsdag arbejdede jeg ekstra. Dagen blev fejret med atter en snow-day. Jep det regnede udenfor, og det kunne jo gå hen og blive farligt. Her hyggede jeg med børnene. Bagte dem færdigblandingsmuffins med smagsvarianterne pumpkin og blåbær. Savner dansk hjemmebag fra bunden, der ikke smager syntetisk. Vi legede også skole (lærte dem at regne med negative tal. De følte sig seje) og ellers var vi også i det kreative hjørne. Torsdag stod den på en smule fitness, og fredag slentrede jeg mig en tur ad "the capital trail" - en cykel/gangsti fra Bethesda til DC. Weekenden blev brugt på ultimativ pigehygge. Lørdag tog jeg metroen og mødtes med to danske piger Emma og Sophie. Det var dejligt endelig at møde nogle danskere igen. Vi tog til Fairoaks Mall i Virginia for shopping, og vi slog vejen forbi Cheesecake Factory til lækkert mad for frokost. Om aftenen tog jeg hjem til Anna til en sleepover. Vi hyggede rigtigt med snak og scrapbooking. Var sent oppe og sov længe søndag. Da jeg kom hjem fra Anna skypede jeg med dem derhjemme, hvorefter jeg spiste aftensmad med min hostfamilie. Dernæst hyggede vi alle i stuen med winter olympics, hvor vi så snowboarding og iceskating, mens vi spiste Diannes "hjemmebagte" færdigblandingscupcakes. Senere på aftenen mødtes jeg med Alina på Starbuck. Det var rart lige at komme lidt ud og få vendt hele verdenssituationen. Under vores snak, kom en fyr hen til os. Han havde siddet til venstre for os i omkring en times tid for at studere. Inden han forlod Starbucks, ville han lige fortælle os, hvad han havde lavet. Han havde nemlig lavet lektier til sin "acting-class", hvilket gik ud på at iagttage et andet menneske og dernæst fremføre det for klassen dagen efter. Han havde valgt mig og synes derfor, jeg var i min gode ret til at få det at vide. Det var ret komisk, og jeg kunne ikke lade være med at grine, imens jeg læste tre hele siders yderst detaljeret noter omkring mig, mit kropssprog, toneleje og accent. Han forklarede, at det var ret interessant, at jeg ikke kunne sidde stille, mens jeg snakkede. At jeg altid skulle røre ved noget - mit hår, glasset på bordet, mit tøj osv. Han sagde også en masse andre ting, og jeg syntes bare, det var vildt mærkeligt og yderst morsomt på samme tid. Sikke en aften altså. Nu vil jeg hoppe under dynen. Sneen er begyndt at falde udenfor, og jeg krydser inderligt fingre for, at det ikke er en snow-day igen i morgen.

Six down, six to go..

Det er slet ikke til at fatte, at det i dag er seks måneder siden, jeg forlod mine trygge rammer i dejlige Danmark. Seks måneder siden min fantastiske rejse til staterne begyndte. Tiden flyver afsted, når man har det godt, og jeg fortryder ikke på noget tidspunkt, at jeg tog springet. Jeg har det sidste halve år lært så meget og mødt så mange fantastiske mennesker. Jeg har lært så meget om mig selv - fået sat mine grænser på prøve, blevet mere selvstændig og ikke mindst fået sat livets egentlige værdier mere i perspektiv. Jeg har fundet ud af, hvem der betyder mest for mig i mit liv og har lært at værtsætte mere. Kliche-agtigt, men sandt! At være udenlands i længere tid sætter altså sine spor. Jeg har oplevet så meget på seks måneder og har så mange spændende ting på programmet de seks næste. Boston, Philadelphia, Miami, Bahamas, Chicago, New Orleans, San Francisco, Los Angeles og Las Vegas. Kan slet ikke vente.

Nu hvor jeg har været her i staterne halvdelen af min tid, vil jeg også bruge dette indlæg som en midtvejsopdatering. Jeg vågnede i dag op til en kommentar til bloggen, om jeg overhovedet kunne lide min hostfamilie. Vedkommende synes, jeg var meget negativ, hvilket jeg overhovedet ikke selv kan nikke genkende til. Håber derfor ikke, dette er den generelle opfattelse. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at au pair livet til tider kan være hårdt og virke langtrukken. Jeg ønsker ikke at male et forkert billede af livet her, så derfor filtrerer jeg altså ikke de mindre gode hændelser væk fra bloggen. Jeg bruger bloggen til at dele mine gode oplevelser, men samtidig som et sted, hvor jeg kan lette byrder fra mine skuldre. Jeg bor hos en familie, der kulturelt tackler tingene meget anderledes, end jeg er vant til. Jeg passer tre børn, der alle er meget opmærksomhedskrævende (sådan er de opdraget) og meget højlydte. De er fyldt med energi morgen som aften, og med en arbejdsdag til halv ni hver aften, er sidste time altid svær at komme igennem. At passe børn kan være yderst trættende, og jeg ser derfor altid frem til min alenetid. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke kan lide min hostfamilie. Tværdigmod. Det er bare meget intens, når man går op og ned ad hinanden hver eneste dag. At man samtidig bor samme sted, som man arbejder kan også give knaster. Jeg har haft mine ture med min hostfamilie ja, men når det så er sagt, vil jeg gerne fremhæve, at jeg holder utrolig meget af dem. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo hos andre end dem. Jeg har det rigtig godt her, og lige så meget som jeg er her for dem, er de her for mig. De ved, hvor glad jeg er for dem, og de lægger ikke skjul på, hvor meget de værdsætter at have mig omkring. Mine hostbørn er for det meste skønne, og jeg har det rigtig sjovt og hyggeligt med dem! De er som små søskende for mig, og de betyder så utroligt meget! Kan slet ikke klare tanken, at jeg om seks måneder er færdig med at være en del af deres dagligdag. Båndet til dem er nok noget af det vigtigste for mig her, og det er deres kærlige kommentarer som: "I love you", "You are the best", "I think you are very special, you brighten up everybody's day and bring smiles" og "You are so pretty and fashionable", som overskygger de knapt så sjove dage og dermed gør det hele værd.

At være au pair giver altså en masse oplevelser i bagagen, men er ikke kun fest og farver. Der er også kampe, som skal kæmpes - men det er dem, man vokser af. Man står selv med ansvaret om at få det bedste ud af det, og man skal selv hive sig selv op, når hjemveen trykker eller hverdagsroutinen bliver lidt for ensformig. At flytte om på den anden side af jorden er altså ikke det letteste i verden, og der vil altid være nogle kulturelle forskelle, som vil komplicere tingene en smule. Dog er det det hele værd, og jeg kan kun anbefale alle andre at rejse ud i verden og få en på opleveren. 

Familiebesøg, biograftur og kinesisk nytår

Denne weekend stod på familiebesøg fra henholdsvis Connecticut og New York. Det var fra min hostdads side, og de ankom syv styks. Bedsteforældre, søskende og deres kærester/ægtefæller. Vi brugte lørdagen på at se bryllups video fra Evonne og Chris' bryllup fra i sommers. Mine hostbørn var blomsterpige og ringbærer, så det var rigtig sjovt at se. Yderst smukt - rigtigt moderne New Yorker bryllup hostet på en fin ballet skole med billedtagning i Central Park, utradtionel vielse og de berømte Georgetown Cupcakes som bryllupskage. Deres besøg var okay. Dog bliver børnene bare rimelig overgearet, når der er familiebesøg, så støjniveauet var højt og synes, de skabte sig lidt for meget. Det er ikke så tit, de ses, så der var meget snak, der skulle indhentes, så følte mig derfor lidt overflødig. Om aften da jeg endelig kunne løsrive mig fra selskabet, mødtes jeg med Denise. Senere slog vi os sammen med Anna og Natasha og tog dernæst i biografen for at se "That awkward moment" med Zac Efron i hovedrollen. Har aldrig været den store fan af ham som skuespiller. Nok fordi High School Musical gjorde ham lidt for flødeagtig og sukkersød, og har lige siden forbundet ham med en af Disneys mange børnestjerner. Denne film var dog anerledes. Hylende morsomt er vist rette beskrivelse - ligeledes anbefalelsesværdig. Han spillede rollen godt og løsrev sig i hvert fald fra rollen som skoledreng.

Søndag mødtes jeg med Annika ved metroen. Det har været kinesisk nytår, så vi tog til Chinatown DC for at se parade. Det var ikke noget vildt, og vi endte derfor med at gå rundt en smule. Vi besøgte det gamle postkontor, hvor man kunne komme op i tårnet og få udsigt over hele DC. Sidst på eftermiddagen snuppede jeg metroen til Forrest Glen, hvor den stod på tøseaften og Super Bowl. Vi var syv piger til at se kampen og spise god mad. Det var virkelig hyggeligt, selvom kampen var knapt så spændende og direkte ydmygende for Denver. 

Endnu en uge står for døren. Jeg har i dag været i det kreative hjørne og hermed startet min scrapbook. Ellers har jeg bare arbejdet, hvor den har stået på skole-leg. Endelig fri og tid til dejlig alenetid.