mandag den 3. februar 2014

Familiebesøg, biograftur og kinesisk nytår

Denne weekend stod på familiebesøg fra henholdsvis Connecticut og New York. Det var fra min hostdads side, og de ankom syv styks. Bedsteforældre, søskende og deres kærester/ægtefæller. Vi brugte lørdagen på at se bryllups video fra Evonne og Chris' bryllup fra i sommers. Mine hostbørn var blomsterpige og ringbærer, så det var rigtig sjovt at se. Yderst smukt - rigtigt moderne New Yorker bryllup hostet på en fin ballet skole med billedtagning i Central Park, utradtionel vielse og de berømte Georgetown Cupcakes som bryllupskage. Deres besøg var okay. Dog bliver børnene bare rimelig overgearet, når der er familiebesøg, så støjniveauet var højt og synes, de skabte sig lidt for meget. Det er ikke så tit, de ses, så der var meget snak, der skulle indhentes, så følte mig derfor lidt overflødig. Om aften da jeg endelig kunne løsrive mig fra selskabet, mødtes jeg med Denise. Senere slog vi os sammen med Anna og Natasha og tog dernæst i biografen for at se "That awkward moment" med Zac Efron i hovedrollen. Har aldrig været den store fan af ham som skuespiller. Nok fordi High School Musical gjorde ham lidt for flødeagtig og sukkersød, og har lige siden forbundet ham med en af Disneys mange børnestjerner. Denne film var dog anerledes. Hylende morsomt er vist rette beskrivelse - ligeledes anbefalelsesværdig. Han spillede rollen godt og løsrev sig i hvert fald fra rollen som skoledreng.
Søndag mødtes jeg med Annika ved metroen. Det har været kinesisk nytår, så vi tog til Chinatown DC for at se parade. Det var ikke noget vildt, og vi endte derfor med at gå rundt en smule. Vi besøgte det gamle postkontor, hvor man kunne komme op i tårnet og få udsigt over hele DC. Sidst på eftermiddagen snuppede jeg metroen til Forrest Glen, hvor den stod på tøseaften og Super Bowl. Vi var syv piger til at se kampen og spise god mad. Det var virkelig hyggeligt, selvom kampen var knapt så spændende og direkte ydmygende for Denver. 
Endnu en uge står for døren. Jeg har i dag været i det kreative hjørne og hermed startet min scrapbook. Ellers har jeg bare arbejdet, hvor den har stået på skole-leg. Endelig fri og tid til dejlig alenetid. 

2 kommentarer:

  1. Puha hvor er der mange negative kommentarer omkring din hostfamilie, det er godt nok lidt sørgeligt at læse til tider. Kan du overhovedet lide dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ked af at høre, at du synes, der er mange negative kommentarer om min hostfamilie. Det synes jeg, bestemt ikke er gældende. Jeg holder rigtig meget af dem alle sammen, og vil ikke være hos en anden familie end dem! Selvfølgelig er der dage, hvor det hele stiger en til hovedet - au pair livet er ikke sjov og ballade hele tiden - og det vil jeg ikke lægge skjul på her på bloggen. Jeg nyder at være sammen med børnene, men med tre meget energiske børn, ser jeg ligeledes frem til min fritid/alenetid. Vil lige påpeje, at jeg har alle weekender fri, og at denne weekend valgte jeg at være sammen med dem. Dette gjorde jeg ikke, hvis jeg ikke brød mig om dem. Håber det er svar nok, og jeg skal nok tænke mere over min måde at udtrykke mig på fremover. Ligeledes vil jeg bede dig om at læse nogle af tingene med en mere ironisk tilgang ;-)

      Slet