søndag den 23. februar 2014

Hanging out with friends and going back to school

Sikke en travl omgang - weekenden altså. Jeg føler lidt, jeg denne weekend har lidt af søvnmangel. Ikke fordi jeg ikke har sovet. Mere af den årsag, at jeg nok sover for meget generelt. Her i vinterperioden har sengen trukket lidt for meget om formiddagen efter morgenens pligter. Ikke at der er noget galt i det som sådan, det bliver bare en dårlig vane. Denne weekend har stået på tidligt op og fulde drøn. Den har været god. Mærkeligt nok, savner jeg at have travlt. Ja, det lyder jo nærmest skørt.

Lørdag morgen var jeg med min hostfamilie ude og se basketball. Min hostpige skulle spille kamp, og jeg havde lovet at tage med inden sæsonafslutning. Det var hyggeligt - de vandt. Omkring frokosttid blev jeg samlet op af en ven til en bid mad. Vejret var skønt, næsten forårsagtigt, så vi besluttede os for at køre til Rio i Gaithersburg. Efter samtlige missede afkørsler på motorvejen, fik jeg ham overtalt til at bruge gps, så vi endte da også med at ankomme til Rio. Vi fandt et italiensk spisested, hvor vi nød en god forret, hovedret og en flaske hvidvin. Ja, men skal jo udnytte, at man er rundet de enogtyve. Vi havde et par gode timer med snak, sjov og lidt for meget mad. Da vi skulle betale, måtte jeg kæmpe min sag. Her i Amerika lyder en uskrevet regel, at fyrene altid betaler. Luksus for os piger ja, men når det bare er to venner, der tager ud for en bid mad, står jeg altså af. Splitte den ville jeg. Jeg var kvinde nok til at mande mig op, og med mine gode overtalelsesevner, måtte han opgive. Jeg kunne tage hjem med god samvittighed - han med dårlig, eftersom det var første gang, han måtte lade regningen splitte.
Da jeg kom hjem, var det straks afsted ud at spise (endnu engang) med min hostfamilie. På grund af min hostdad's forretningsrejse, måtte vi holde førfødselsdag for min hostmom. Jeg var propmæt, og aftensmaden havde nær taget livet af mig. Igennem den kom jeg ikke, med den undskyldning, at amerikanske portioner var alt for store. Den gik rent ind.

Om aftenen kom Stephanie over til en sleepover grundet skole tidlig søndag morgen. Det meste af søndagen stod derfor som sagt på undervisning på George Mason University. Jeg tager et forløb bestående af to søndage, en lørdag og en weekendtur til Pennsylvania for at se Philadelphia og Amishfolket. Undervisningen er baseret på amerikansk historie, og selvom det måske lyder en anelse tørt, var første dag overhovedet ikke så slemt som forventet. Vores lærer Allison Turner er sjov, og det virker til at være en god og hurtig måde at opnå 4,5 ud af 6 credits på. Efter en søndag med skole, må jeg nok ærligt indrømme, at jeg savner den hverdag, der er omkring skolegang og bare generelt at være på skolebænken. Da undervisningen var slut omkring fire, tog Stephanie og jeg metroen til Georgetown. Jeg elsker den by - området er yderst hyggeligt med tilhørende havnefront og omkringliggende restauranter og butikker.Vi spiste aftensmad der - på en restaurant, hvor servicen desværre ikke var noget at juble over. Vores tjener var decideret mærkelig og kunne ikke komme med uddybende forklaringer omkring maden på menukortet. Der var flere gange, hvor han var tom for ord. En anelse morsomt var det dog - vi tog det som en oplevelse. Senere på aften tog vi hjem, og det blev enden på en travl med god weekend.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar