lørdag den 15. marts 2014

Foråret er på vej - længe ventet

Må tale lige fra hjertet, når jeg nu fortæller, at jeg forrige uge nok ramte bunden her. Med humøret på det laveste og manglende positivitet, måtte jeg mildt sagt kæmpe mig igennem ugen. Ud af huset blev der ikke meget af, og fitness er siden lagt på hylden. Simpelthen manglende overskud. Denne uge har været anderledes - bedre. Foråret er stille begyndt at kigge frem, to små udendørs løbeture er det blevet til, børnene har kunne være på legepladsen efter skole, vi har alle kunne lege udendørs, og det har klart sat sine spor på humøret. Jeg har fundet små søde noter fra mine hostbørn rundt omkring i huset, fået forårsplukkede blomster af den ældste, min MacBook kom med posten forleden, og jeg har fået shoppet en smule. Jeg sidder nu i bussen på vej til Boston, og selvom et hvidt landskab på nuværende tidspunkt kan ses, så langt øjet rækker, holdes hovedet højt. Annika og jeg er stadig klar til at indtage Boston om blot halvanden time. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar