fredag den 21. marts 2014

Ugen der gik...

Lige en lille opsummering af ugens hændelser. Bare for at få det hele med såmændt. Vi går lige baglæns. Har i dag brugt 2,5 time på kontoret i Rockville for at få mit social security number. Med kø helt ud i entreen, var jeg åbenbart ikke den eneste, der var sent på den. Så kan jeg forhåbentligt også få betalt taxes snart. Forleden holdte jeg bedre-sent-end-aldrig-fødselsdagsfejring af Stephanie på Starbucks. Med Georgetown Cupcakes til anledningen. Sikke en sund morgenmad da. Mandag var der sne, så langt øjet rækkede, hvilket selvfølgelig igen igen resulterede i snefri. Endnu en snestorm er varslet for tirsdag, og det er da slet ikke til at forstå med årets første forårsdag i dag. Ja, sådan officielt. Har valgt det helt forkerte år at komme i. Især når I har haft minimal sne derhjemme. Som mine hostbørn siger: "du har bragt sneen hertil Louise". Det er lige før, jeg tror på det. 
I aften skal jeg arbejde. Hurra for det. Når børnene er puttet i seng, vil jeg bestille delfin svømning på Bahamas. Bare for at komme lidt i stemning. Ferie om 17 dage - endelig nærmer vi os efter lang tids nedtælling. Dejligt med gode oplevelser at se frem til. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar