Gennem Utah's røde landskab

Efter Grand Canyons smukke geologiske aflejringer, som alle er så dybt fascinerede af, skulle man ikke tro, at det efterfølgende ville blive nemt at imponere os. Vi tog fejl! Vores vej snoede sig nemlig forbi en stat, som nærmest slog benene væk under os. Vi blev hurtige enige om, at vores prioritering pludselig faldt på Utahs ufattelig imponerende og storslået landskab. Sorry to say, men for mit vedkommende kan Grand Canyon godt pakke sammen nu. Selvfølgelig var forventningerne også mindre, da vi ankom til Bryce Canyon onsdag først på aftenen, men dette var simpelthen så smukt. Der var en fantastisk spændende køretur rundt i Utah, og jeg var solgt. Grand Canyon er også imponerende, men farvemæssigt var det en mere flad oplevelse, hvor de røde farver kun trådte rigtig i kraft under det rigtige sollys. Bryce Canyon og det omkringliggende landskab var derimod spækket med stærke fremtrædende farver i en perfekt kombination af frodig grøn vegetation, enorme røde kalkklipper, som skød i vejret som brændende flammer samt en blå himmel, der forsigtigt kiggede frem enkelte steder i et ellers gråt skydække. Selv når de grå skyer var i overtal og ingen solstråler var at se, var farverne klare. Intet mindre end et vaskeægte cowboy land. Onsdag aften blev derfor brugt i den smukke natur, hvor vi befandt os i nationalparken indtil mørkedet faldt på. 

Torsdag morgen stod vi monstertidligt op for at se solopgangen. Til stor skuffelse var det trist og gråt udenfor, og regnen gjorde ikke just morgenhumøret bedre. Vi tog dog afsted alligevel, men måtte halvvejs inde i parken vende om grundet voldsom tåge. Et par stop på tilbagevejen gjorde vi dog, og da vi kom tilbage til hotellet (vi havde allerede tjekket ud), tog jeg en lur i bilen, mens mor gik indenfor for gratis internet. Da klokken nærmede sig halv elleve, stod den på ridetur i Bryce Canyon, hvilket vi begge havde set frem til. Ja, vi skulle altså være cowboys for halvanden time. Jeg var dog en smule skeptisk over hestene, trods rideturen var min ide, da jeg nok ikke er helt tryg ved sådan nogle kræg. Dog var disse heste nok de mest dovne heste, jeg nogensinde har set - de var nærmest ikke rigtige heste, for at skridte var nok det eneste, man kunne få dem til.  Den var nu sød min Navoha-hest og Jessie (mors hest) ligeså. Vi blev i hvert fald ikke smidt af. Rideturen var skøn i det flotte landskab. Vi red gennem skoven hen til kløften med de røde klipper. Efter turen fik vi skiftet tøj, hvorefter det var tid til at tage videre. Las Vegas som destination. Dette betød, at vi skulle fra Utah til Nevada, og at vi for dette kom igennem atter en National Park - Zion. Dette mindede om Bryce, og så alligevel ikke. Kan slet ikke sætte ord på forskelligheden, det skal simpelthen opleves. Ingen tvivl om, at Utah som stat er kommet på min top fem.