A bit of spring shopping and saying hello to Mr. President

Weekendens planer er blevet vendt engang på hovedet, og alt det planlagte holdte ikke stik overhovedet. Den har dog stadig været yderst god alligevel og så endda i selskab med søde Annika.  Jeg har været i yderst godt humør og levet højt på fremmede amerikaners komplimenter. Er blevet komplimenteret på alt fra kjole til øjenvipper, og blev stoppet på gaden for at høre, hvor mine sko kunne købes. Nej, det er ikke ligefrem stilen i Danmark, hvilket vi dog godt kunne lære noget af. Vejret har været skønt her, og vi har derfor tilbragt mange dejlige timer i DC lige som så mange andre.

I går tog vi metroen til hovedstaden omkring middag. Her stod den på en smule shopping i form af en ny forårsjakke, som min mor så sødt sponsorerede. Vi var også i mall gange to (Pentagon City Mall og Montgomery Mall), og nye solbriller blev det også til. I dag stod den på tidligt op med afgang til det hvide hus. Vi havde fået billetter til deres "Spring Garden Tour", hvilket betød, vi kom indenfor hegnet og helt op til Obamas ydmyge hjem. Hej ville vi gerne have sagt, men vise sig, gjorde han desværre ikke. Haven var dog flot - uden tvivl. Det har været nogle vildt skønne dage bestående af meget sjov og latter. Annika og jeg kommer bare så godt ud af det på det personlige plan, og hvor er det skønt med en veninde, hvor der er andre samtaleemner, end ens arbejde. Dejligt befriende. Vi har bare pjattet rundt hele dagen i dag. Moret os over mange sjove og mærkelige hændelser. Blandt andet den, hvor vi var i Barnes and Noble for at kigge på rejsebøger. Vi snakkede om alt muligt, og snakken faldt på Annikas fremtidige besøg i Danmark samt danske fyre. Jeg fik klart udtrykt: "At least danish guys are a lot more handsome than the american guys", hvorefter Annika fortalte, at en fyr havde overgloet mig under hele samtalen, men nærmest var flygtet væk, da jeg kom med den udtalelse. Morsomt. Hvor kommer jeg dog til at savne hende, når hun smutter om fem ugers tid. 

Nu står den bare på aftensmad med hostfamilien lige om lidt og derefter en stille og rolig aften på værelset. Det trænger jeg til inden endnu en arbejdsuge for alvor starter igen. 

When someone becomes a big part of your life, and you sadly are going to leave them soon

Siden jeg er kommet hjem fra ferie, har tingene på en måde været anderledes. Mine tre krudtugler har søgt kontakt uden lige, og der går ikke en dag uden kys, kram og putten. Tanken om, at jeg om tre måneder ikke skal være en del af deres hverdag længere, er da næsten ikke til at bære. Jeg ser frem til at komme hjem og starte mit liv, men det bliver med et knust hjerte, at jeg skal forlade mine unger. Efter næsten ni måneder, må man vist gerne sige mine, må man ikke?
Da jeg kom i starten, havde jeg aldrig troet, at dette skulle udvikle sig på denne måde. Jeg har virkelig haft mine kampe, følt mig hadet og fundet deres komplimenter overfladiske, men nu hvor de har lukket mig ind sådan rigtigt, er tingene bare anderledes. De har haft andre au pairs før mig, men de er ældre nu, og båndet mellem mig og dem virker bare utrolig stærkt.

På legepladsen forleden overhørte jeg fra afstand, at min hostpige prøvede at overbevise sin bedste veninde om, at jeg var hendes søster. Selvfølgelig er veninden bevidst om, at dette ikke helt er tilfældet, hvilket førte til en klar irettesættelse. Dette ville min hostpige ikke finde sig i, og derfor svarede hun alvorligt igen: "She is a sister to me, and that's all that matters!". Ligeledes er hun på det sidste kommet med udtalelser som disse:

• "Loooooouise?? Do you know what would be awesome? If you could transit and become an american citizen. Then you could stay with us forever"

• "Why can't you just find a boyfriend, so you can stay?" 

• "Do you know, I love you?"

• "Maybe we are not related, but you are still a sister to me. You are the best sister ever" 

Den mindste dreng, som ellers var forfærdelig over for mig i starten, og som jeg selv havde svært ved at lukke ind, er nu på gode dage bare den herligste. Selvfølgelig har vi stadig vores kampe, og han kan stadig være en pain-in-the-ass, men jeg kommer virkelig til at savne ham. Vores slåskampe og alle vores udendørsaktiviteter som american football, baseball, basket og opfundne boldspil. Siger pigen som ellers ikke har de største boldtalenter at prale med. Jeg kommer til at savne hans evige kys, han altid forplanter over hele mit ansigt inden shower. Han morer sig, da han befinder sig i troen om, at jeg ikke kan fordrage det. Ja, jeg har vundet, og kan smile for mig selv.

For ikke at tale om den ældste, som bare er en charmetrold og som dagligt fortæller mig, hvor meget han elsker mig. Både ansigt til ansigt, men også på mail. Især hans små komplimenter, som redder ens dag, bliver virkelig manglet. Hvem skal nu fortælle mig, at jeg har en lækker tøjstil, flot hår, og at drengene derude er heldige, haha.

Fra nu af vil jeg simpelthen bare nyde tiden med dem. Det har jeg nemlig været dårlig til over vinteren. Sådan ærligtalt. Nu flyver tiden bare afsted, hvilket er skræmmende. Det er derfor med at nyde det hele, mens man er i det.

Today's lesson to myself for sure! 

Easter in Connecticut

Sidder lige pt på bagsædet af en bil omringet af børn, der er fuldt beskæftiget med ipads og film. Vi er på vej hjem fra vores forlængede påskeweekend hos min hostdad's forældre i Connecticut. En seks timers køretur som heldigvis snart er ved ende. Selvom jeg ikke lige var oplagt til at mænge mig socialt efter børnenes spring break, der var en smule hård at komme tilbage til efter Miami, så var det nu hyggeligt. Uden tvivl. Selvom køreturen var lang, var den også flot. Især Connecticut er smuk - virkelig. De store amerikanske huse beliggende ved søer og skjult bag store og tætte træer er simpelthen det skønneste syn. Bedsteforældrene boede i et rigtig hyggeligt hus. Stort med privat indkørsel, udendørsswimmingpool, tennisbaner og en kæmpe sø i baghaven. Det var virkelig idyllisk, og det var rart at komme væk fra byens larm og ud på landet til ro. På en måde mindede det mig lidt om mit hjem hjemme i Danmark, hvilket selvfølgelig fik savnet frem.
Vi ankom fredag eftermiddag, hvor den bare stod på familiehygge. Folk kom og gik i løbet af weekenden, så der var hele tiden nye mennesker. Lørdag var vi på besøg hos bedsteforældrenes naboer, da de havde børn jævnaldrende med mine hostbørn. Nabofamilien havde egen hoppeborg i baghaven samt gokarts, så de var alle godt beskæftiget. Vi tog hjem til frokost, og derefter stod den på "Egg Hunting" i haven. Her skulle børnene finde skjulte æg, vi senere farvede og dekorerede. Søndag var vi i kirke til påskegudstjeneste, hvilket var meget specielt. Jeg plejer stort set aldrig at gå i kirke og synes dette besøg, var en anelse for formelt til mig. Drengene var i jakkesæt, piger i kjoler, præsten talte i evigheder, der var nadver, kæmpe kor og mange sange. Kirken var dog utrolig smuk med guldalter og mosaik vinduer, og da gudstjenesten var færdig, gik det formelle heldigvis lidt af det. Efter kirke var der "kagebord". Her kom alle fra gudstjenesten og snakkede med hinanden, og samtidig var der mad i lange baner. God mad. Resten af dagen slappede vi bare af, og selvom jeg havde frygtet en lang og stressende weekend fyldt med mennesker, var det ikke værst. Jeg arbejde ikke, så jeg var fri til at gøre, hvad jeg havde lyst til. Jeg fik derfor denne weekend gået nogle ture, sovet en smule, skypet og set film. Samtidig tillod jeg mig at tage noget alenetid ved søen, hvor jeg bare kunne nyde stilheden og samle mine tanker.
Køreturen er snart ved ende, den ældste af mine børn har grebet min hånd og stilheden har overtaget. Spring Break er nu ovre, og jeg glæder mig over, at det er skoledag i morgen.

Min ferie på snapchat

Sjov, spas og gode minder! 

Miami, part 2

Med tømmermænd, manglende søvn og oppakning tog vi fra havnen hen til vores hostel, for at sætte vores tasker. Dette gjorde vi med taxi, og der gik ikke lang tid, før aftenens festligheder gav bagslag. To trætte og uopmærksomme piger formåede både at smadre en iPhone-skærm samt hovedløst at checke ind på det forkerte hostel. Dette resulterede i en utilfreds Mathilde samt søgen efter det rigtige hostel. Vi fandt stedet, men da der først var check in klokken tre, smuttede vi ned på Miami Beach og brugte et par timer der under en solskærm.

Tilbage på hostlet mødte vi en dansk mand, som vi faldt i snak med. Det var helt sjovt med dansk selskab. Til aftensmad tog vi ud og spiste sushi, hvorefter vi rendte ind i en italiensk fyr, som også boede på samme hostel. Med ham tog vi ned på Lincoln Street på bar. Her fik vi kæmpe drinks og havde det vildt sjovt.

Lørdag tog vi på tur til Everglades, hvor vi var på bådtur, så alligatorer i det fri, så krokodilleshow og holdte baby krokodiller. Da vi kom hjem, blev vi inviteret på aftensmad i køkkenet på vores hostel, hvor vi var en kæmpe gruppe sammen, inden vi alle tog til happy hour for gratis drinks. Her mødte vi flere nye mennesker, og vi havde det så sjovt. Virkelig nogle fede typer. Der var også nogle mærkelige i blandt - især en offensiv teenagedreng, der ikke var en dag over 16, samt en franskmand, som mente jeg var den smukkeste, han nogensinde havde set. Det var ret komisk. Efter happy hour, tog vi ud i Miamis natteliv med alle vores nye bekendtskaber. 

Søndag morgen skulle vi tjekke ud klokken tolv, så vi brugte stort set resten af dagen på vores hostel efter udtjekning. Der var pool og solområde på taget, så der hang vi ud med nogle af fyrene fra aftenen forinden. Da klokken blev fire var det tid til afgang mod lufthavnen. Det var ærligtalt en smule sorgmodigt efter sådan en fantastisk uge. Hverken Mathilde eller jeg havde lyst til at tage hjem.

Vi er begge enige om, at dette har været det fedeste længe. Vi har fået så mange vilde oplevelser med i bagagen, mødt så mange fede mennesker fra hele verden, fået sygt meget opmærksomhed grundet vores blå øjne og lyse hår, levet på gratis drinks, blevet tilbudt ægteskaber, vundet på casino, svømmet med delfiner, leget med alligatorer, været total usunde, været på bar alle aftener, brugt alt for mange penge, set godt ud størstedelen af ferien, bare levet livet fuldt ud, og ikke skænket au pair livet en tanke. Totalt befriende altså. Dette burde alle menneske unde sig selv mindst en gang i livet!

Key West

Torsdag var dagen, hvor vi var tilbage på amerikansk grund igen. Dette betød at vi skulle igennem immigrationen, inden vi kunne forlade skibet og gå på opdagelse i Key West. Vi havde aftalt et "hemmeligt" møde med vores favorit bartender Bojan fra skibet. Han havde sagt, at han ville vise os øen, hvilket desværre ikke blev til noget. At komme igennem immigrationen tog længere tid end forventet, så vi var en time forsinket i forhold til vores aftalte mødetidspunkt. Forståeligt nok gjorde dette, at han ikke var der, da vi kom ud, og vi måtte derfor klare rundturen selv. Vi fik set Key West, hvilket er et utroligt hyggeligt område i gammeldags stil. Husene minder mest af alt om bygninger taget ud af en western eller gammel romantisk film, hvilket skabte en hel speciel atmosfære. Ellers stod den på besøg hos Hemmingtons hus og Key Wests sydligste punkt. Vi forkælede os selv med deres specialitet Key Lime Pie (fantastisk), og nød ellers bare endnu en dejlig dag.

Bahamas

Da vi gjorde exit på kajen på Bahamas var det med et skævt smil på læben. Grå og mørke skyer lå som et tykt og uigennemtrængeligt tæppe på himlen, og regnen var så småt begyndt. I ly for regnen fik vi fat i en taxi til det berømte resort Atlantis. Taxituren var nærmest en kulturel oplevelse i sig selv, da kørslen var ringen, og bilen knapt nok kunne trække os over broen fra havnen til resortet. Da vi ankom, var der lang tid til vores planlagte delfin oplevelse, så efter vi havde gået en smule rundt på hotellet, bestemte vi os for at købe et daypass til hele ressortet. Det var virkelig hårdt for pengepungen, men vi blev enige om, at dette sikkert var første og sidste gang, vi ville slå vejen forbi her. Negativiteten steg dog til det højeste, da det begyndte at styrtregne, lige efter vi nærmest havde tømt vores kort pga dette daypass. Vi gik rundt i regnvejr og ærgrede os en smule. Dog hørte vejrguderne vores bøn, og det klarede op til det smukkeste vejr. Resortet gjorde sig meget bedre ud i høj solskin og blå himmel - vi var fascineret. Ressortet var enormt - kæmpe akvarier, enormt vandland, casioner, private strande, delfincenter og udendørs sportsfaciliteter var blot få ting der.

Samtidig er det virkelig et sted for mennesker med mange penge, hvilket resortets shoppingcenter klart indikerede med butikker som Gucci, Michael Kors, Cartier, Versace osv. 

Vi gik rundt og så hele resortet og synes samtidigt, det var yderst underholdende, at rende rundt der, hvor barndomsfilmen "Holiday in the Sun" i sin tid blev optaget. Efter frokost var vi ude og svømme med delfiner, hvilket var en sjov oplevelse. Dog ved jeg ikke, hvor meget jeg lige er tilhænger af det med at have dyr fanget på den måde, så det bliver nok første og sidste gang, jeg gør det. Dog er delfiner virkelig fascinerende og smukke dyr, og vi var også vældig underholdt af vores delfintrænere. To af dem var helt hooked på Mathilde, så imens hun chattede lidt med dem, morede jeg mig gevaldigt over den mørke dametræner. Hendes ansigt var smurt ind i det tykkeste lag solcreme, så hun var altså lige så bleg i ansigtet, som jeg. Jeg var seriøst flad af grin hver eneste gang, jeg så på hende.
Da dette var en overstået oplevelse, slog vi os løs i det enorme vandland. Aldrig nogensinde har jeg prøvet så vilde vandrutsjebaner. Det var vildt fedt, og jeg følte mig vildt sej efter at have taget rutsjebanen, der næsten havde en hældning på 180 grader, og som gik ned igennem hajakvariet. Selvom der selvfølgelig var glas omkring en, var det en underlig fornæmmelse med hajerne svømmende omkring. Også på resortet fik vi opmærksomhed fra arbejderne. Mange kække kommentarer blev givet, Lange blikke blev sendt, og fest blev vi da også inviteret til. Dette måtte desværre blive til et nej herfra. Dagen på Nassau Bahamas var virkelig en oplevelse, og Atlantis er klart et besøg hver. 

Royal Carribbean Cruise - Majesty of the Seas

Jeg kan med garanti sige, at det ikke er sidste gang, jeg planter mine fødder på et Cruise. Hvor var det bare ubeskriveligt lækkert, og en perfekt måde at rejse på. Cruiset var enormt bestående af elleve decks. Der var alt lige fra spisesteder, shops, spa, udendørs pools og klatrevægge til basketballbaner, casinos, barer, teater/biograf, fitness og opholdsområder - simpelthen alt. Vores Cruise var fra mandag til fredag og indeholdte destinationerne: Bahamas, Cococay Island og Key West. Da vi havde tjekket ind og fået vores rigtig fine kahyt, gik vi til et område med en enorm buffet, hvor vi fik sen frokost. Alt mad var inkluderet (og der blev serveret mad døgnet rundt) så vi sultede i hvert fald ikke på vores tur. Efter dette tog vi en lille to timers lur på værelset, hvorefter vi gjorde os klar til aftensmad på en af skibets restauranter. Her bestilte vi hver en tre retters menu, og faldt samtidig i snak med nogle amerikanske piger, som vi delte bord med alle aftener. Det var vildt hyggeligt. Efter aftensmaden tog vi på bar, hvor vi nød live klaverspil og en strawberry daiquiri. De mandlige tjenere havde vist et godt øje til os, og der var nærmest konkurrence om, hvem der kunne tage imod vores bestillinger. Vi faldt især i snak med to af dem, som flere gange var ovre for lange snakke og nærmest glemte de andre gæster. De var vildt søde, og vi lovede dem at komme tilbage aftenen efter. 

Tirsdag efter morgenmaden stod den på Bahamas, hvor vi brugte hele dagen. Vi var på øen fra omkring ti til syv. Da vi kom tilbage til skibet, havde vi god tid til at dresse os op inden aftensmaden, som for vores vedkommende var klokken ni hver aften. Aftenens påklædning var formel, så vi måtte hellere gøre lidt ekstra ud af det. Alle folk på skibet var iklædt rigtig elegant tøj, så det var vildt festligt.

Inden aftensmaden tog vi på casino, hvor jeg vandt en snorkeltur på Cococay Island. Som tidligere sagt, fik vi meget opmærksomhed på hele vores ferie. Der kom en bartender hen til mig og sagde, at han havde set mig spille på en af maskinerne, og at jeg burde havde vundet lidt mere. Han åbnede derfor maskinen, gav mig nogle penge, og sagde vi ikke skulle spilde vores penge på spilleri. Vildt mærkeligt, men ret sjovt alligevel. Efter aftensmaden tog vi atter på bar, hvor vi hele aftenen fik gratis drinks af vores bartendervenner. Gratis blev det, fordi de hele tiden ville overgå hinanden, og vi klagede jo bestemt ikke. Dem snakkede vi stort set med hele denne aften også, og Mathilde og jeg var indimellem lidt nervøse for, at de skulle komme i problemer, da det er strengt forbudt for skibspersonalet at involvere sig for meget med gæsterne. Lange blikke blev der da også sendt fra de andre gæster, men vi hyggede os i deres selskab. Omkring to - halv tre gik vi i seng for en god nats søvn. 

Tidligt onsdag morgen blev vi vækket af kaptajnen over højtalerne. Skuffende blev turen til Cococay aflyst grundet sikkerhedsmæssige årsager. Cococay er en privatejet ø af Royal Caribbean, og for at komme derud, skal skibet slå anker og passagerne med mindre skibe fra cruiset til øen. Bølgerne var alt for høje og farlige, så denne stranddag blev desværre byttet ud med en dag på skibet. Heldigvis var der på skibet mange muligheder, så vi brugte dagen på lidt af hvert. Især liggende ved poolen med udsigt udover havet. Om aftenen slog vi os atter ned på vores stambar og nød det dejlige selskab. Senere på aftenen kom en gruppe jævnaldrende drenge hen til os for at høre, om vi ikke ville med dem op på diskoteket Spektrum. Det var seks drenge fra henholdsvis Tyskland, New Zealand og Amerika, og som alle arbejdede i Disney World Orlando. Resten af aftenen blev brugt med dem - til drinks, dans, gåture på decket og pizza til natmad klokken fire.

Om torsdagen lagde vi i havn i Key West, hvor vi brugte dagen der. Om aftenen slog vi hovederne sammen med pigerne til aftensmad og havde en aftale om fremmøde på vores stambar endnu en gang, da vi også havde gjort os venner med pianisten. Han havde er sygt talent, og vi var fascineret. Han spillede sange dediceret til os - hans danske venner - og spillede også de sange, vi ønskede. Sikke meget særbehandling vi fik.Vi slog bagefter en sludder for en sladder med vores bartendere, fik gratis drinks og jeg blev forlovet. Ja, bartenderen gav mig en lysende gummiring, og spurgte efter min hånd! Man må sige, at vi oplevede lidt af hvert på vores tur! Da baren lukkede, mødtes vi med drengegruppen. Det var en vild aften, hvilket resulterede i tømmermænd fredag morgen. Det var derfor to ramte piger, der omkring ni tjekkede ud fra skibet og plantede deres ben i Miami igen. Med kommentarer fra andre ukendte skibsarbejdere som: "oh I saw you at the club last night" og "what about that champagne? When you find it, come back and share it with me" ved udtjekning, må man vist sige, at vi havde gjort os bemærket på denne her tur. Nok var vi trætte, da vi gik i havn, men humøret fejlede intet. 

Dette cruise var simpelthen det fedeste. Vi mødte så mange dejlige mennesker, kom på talefod med et hav af skibets personale, levede højt på god mad, det at kunne være flot påklædt hver aften, og at der var folk til at oprydde vores kahyt hver dag. Vi så de smukkeste steder, og havde nogle vilde oplevelser!