Goodbye my America

It's time - time to leave everything behind - time to go home.

Så kom dagen. Jeg sidder med ubeskrivelige følelser indeni. De er blandede. Det er slet ikke til at forstå, at jeg har været hjemmefra i over et år. At jeg nu er ved vejs ende og om lidt forlader amerikansk grund. Jeg har oplevet så ufatteligt meget her. Gennemgået hårde samt fantastiske tider, blevet udfordret og fundet mig selv. Jeg er vokset som person - uden tvivl. Blevet mere selvstændig, selvsikker og lært utrolig meget omkring mine holdninger, grænser og værdier. Jeg har lært at værdsætte mere, jeg ser nu tingene i et andet perspektiv, og rammer og grundlag for mit fremtidige liv står nu klarere end nogensinde før. Det har ikke været nemt, men jeg har gennemført det, og jeg er stolt. Au pair livet er ikke for alle. Helt klart ikke. Dette kan den danske frafaldsprocent på halvtreds fra mit afrejsehold helt klart underbygge. At leve med en kulturelforskellig familie samt at passe de børn, man bor sammen med, er en virkelig stor udfordring. At arbejde og bo under samme tag er bare generelt yderst krævende, og folk der ikke har prøvet det, vil aldrig rigtig forstå. De sidste mange måneder, har jeg skulle indordne og tilpasse mig, acceptere forskelligheder samt bide uenigheder i mig. Jeg har skulle finde balancen mellem at være en del af en familie, der ikke er min egen, samt det "bare" at være en ansat. Jeg har samtidig skulle lære at forstå at blive behandlet derefter. Jeg er blevet taget kærligt imod af min amerikanske familie, blevet uretfærdigt behandlet, tiet, men også råbt op. Jeg har følt mig alene, men også omgivet af mange dejlige mennesker. Jeg har oplevet utrolig meget i det tidsrum, jeg har været væk, men også følt mig fanget i en triviel hverdag, hvor det har været svært at holde humør og mod oppe. Når det så er sagt, har jeg haft et fantastisk år. Uden tvivl. Et år fyldt med latter og tåre, smil og raseri - men jeg fortyder intet. 

Dette har været året, hvor jeg har mødt så mange fantastiske og spændende mennesker fra hele verden, fået venner og veninder for livet, skrevet 163 blogindlæg der har haft over tredive tusinde besøgende, besøgt 13 stater, slået min vej forbi New York hele seks gange, sat mine fødder i intet mindre end syv lande, set fantastiske forestillinger og koncerter, fløjet hele ni gange, brugt uendelig mange weekender i hovedstaden, vundet billetter til en festival i Central Park, boet gratis på Harvard Hotel samt besøgt universitetet i Boston, deltaget i et color run, været forelsket i natteudsigten fra Empire State Building, svømmet med delfiner, set de smukkeste steder og haft uforglemmelige øjeblikke, udvidet min sportshorisont markant med en NFL kamp som højdepunkt, deltaget i Navy Ball iført den smukkeste kjole, haft en fantastisk jul, besøgt det hvide hus, haft mine livs ferier til vands på de vildeste krydstogtskibe, brugt alt for mange penge på shopping, haft besøg af søde venner hjemmefra, fløjet i helikopter over Grand Canyon, været på roadtrip med min dejlige mor, slentret ned af walk of fame, vinket til Hollywoodskiltet og følt mig godt tilpas i Beverly Hills. 

Det har også været året, hvor jeg ikke blot er vokset personlighedsmæssigt, men også som person. Flere kilo er taget på (godt udgangspunktet var lavt), uden det har rykket det vilde på selvtilliden. Jeg har i et år spist mad, jeg normalt vil forbande langt væk - typisk amerikaner mad. Sådan er det at komme væk fra mors sunde madlavning og flytte ind i en ny familie med helt andre kostvaner. Velkommen til USA. Udover dette, har det også været året, hvor jeg har overvundet mit had til fitnesscentre og samtidig været i mit livs form, hvilket ti kilometers løbeture har bevist. Jeg har disse måneder skilt mig ud fra mængden, levet højt på min udenlandske accent, mit blonde hår og blå øjne, vænnet mig til at blive komplimenteret på åben gade, blevet tilbudt ægteskab og at flytte i hus med en ældre mand og bare generelt haft det godt. 

Det har ligeledes været året, hvor jeg har fået kulturel indsigt. Jeg har tilbragt de sidste 381 dage i Amerika, og det har gjort mig både glad og lykkelig men også deprimeret og rasende. Jeg har deltaget i amerikanske traditioner, levet i et gigantisk hus med syv badeværelser, oplevet rigmandslivet tæt på og har både draget fordele af det, men ligeledes set bagsiden af medaljen. Jeg har op til flere gange følt mig som den mest voksne, modne og anvarlige, når jeg har været vidne til kærlighed og  skænderier, samt uopdragne og forkælede børn. De sidste 381 dage har jeg hadet men også elsket børn mere end nogensinde. Jeg har flere gange sat spørgsmåltegn ved, om jeg nogensinde selv skal have børn, men fejet de negative tanker væk ved at skyde skylden på amerikansk børneopdragelse. På den anden side har jeg fået opbygget et fantastisk forhold til mine tre hostbørn og min hostmom, og jeg kommer til at savne dem af hele mit hjerte. Jeg kommer til at savne min hostmom som veninde, samt børnenes gode humør, deres kærlighed, åbne sind, samt sjove udtalelser og engelske vendinger. De sidste tretten måneder har jeg selv snakket engelsk hver eneste dag, haft drømme på engelsk, lavet de mærkeligste danske oversættelser,  glemt danske ord og hvordan man udtaler vokalerne i det danske alfabet. Jeg har formået at finde det mere normalt at snakke engelsk end dansk (også til danskere), og jeg er blevet enig med mig selv om, at engelsk er det smukkeste og sejeste sprog. Jeg kommer helt klart til at savne ikke at skulle kommunikere på denne måde længere. 

Når det så er sagt, glæder jeg mig til, at jeg om otte timer er placeret på et fly hjem med destinationen: Københavns lufthavn. Selvom jeg mere eller mindre fik tilbudt betalt studie af min hostfamilie lige inden afslutning på mit år, hvis jeg ombestemte mig og blev, så har jeg valgt at tage hjem. Det var ikke nemt, men jeg tror på, at det er den rette beslutning for nu. 35 kilo opbakning, som jeg medbragte til USA for næsten tretten måneder siden, er nu blevet til 62 efter grov sortering, og jeg glæder mig til at  bringe det hele med mig hjem til dejlige Danmark. Jeg har her til sidst haft tre fantastiske uger med min mor i henholdsvis NYC, Washington DC, San Francisco, Los Angeles og Las Vegas. Jeg har kunne slutte mit år af med et sidste besøg i skønne og smukke Bethesda samt et "på gensyn" til min amerikanske familie. Det jeg nu glæder mig allermest til, vil finde sted om et lille døgns tid, når jeg endelig kan give min savnede far og to brødre verdens længste kram! 

Mit amerikanske eventyr er nu slut for denne gang, men jeg vender uden tvivl tilbage til mulighedernes land i den nærmeste fremtid. USA er fantastisk! Det har de sidste tretten måneder været mit hjem, og det at jeg har gennemført at bo 6359 kilometer fra mine trygge danske rammer i så lang tid, er for mig en personlig sejr! Well done!