Siden sidst har jeg...

Som den eneste dansker holdt tøseaften med ene tyskere. Haft forlænget weekend. Været i fitness to dage i streg. Stået på skøjter. Været alene hjemme. Spist aftensmad med Anna. Skypet med søde og savnede folk hjemmefra. Drukket kaffe med Denise. Været yderst kreativ. Selv lavet aftensmad og hermed spist ikke-friturestegt-adder-badr-kylling for første gang i fem måneder. Gået tidligt i seng. Været søvnløs. Spist tomatsuppe klokken fire om natten, for dernæst at gå i seng igen. Lagt neglelak. Været i DC. Været sur og ked af det. Været drivvåd grundet strid regnvejr og dårlig paraply. Haft en fuck-alt-jeg-skrider-hjem følelse. Brugt unødige penge - selvmedlidenhedsshopping. Været uopmærksom. Stået af ved det forkerte metrostop og fandt først ud af det efter check out - pis. Set en mand i dametøj. Været på Panera Bread med Denise. Været i Target uden at købe noget. Bestemt mig for at lave en scrapbook over mit år her i staterne.

Very Merry Christmas

Også en glædelig jul ønskes I alle herfra det amerikanske. Jeg er nu klar til at hoppe på hovedet i seng efter to meget anderledes men yderst gode dage. I går stod den på julekagebagning til julemanden, som der efter amerikansk tradition fylder træ og julesokker med gaver natten til julemorgen. Ligeledes fik jeg bagt pebernødder for bare lige at mindes det danske en smule. Midt eftermiddag tog min hostfamilie ud af huset, hvor jeg valgte at blive hjemme for at slappe lidt af. Jeg fik imellemtiden skypet med familien derhjemme, som var godt i gang med at pakke gaver op efter at have hygget med dansk julemad. Det var godt at snakke kort med dem alle, men gud hvor ville jeg gerne have været i blandt. Ærgrelsen trykkede en smule, men denne her jul har givet mig en på opleveren - en jul jeg ikke vil være foruden. Efter opkaldet lavede børnene, min hostmom og jeg snekugler med julefigurer og glitter. Yderst hyggeligt og resultatet var vellykket. Dernæst tog vi en dans rundt om juletræet, og mine hostbørn syntes det var sjovt at bringe en dansk juletradition til livs. Jeg boblede af glæde! Julehumøret var i top, hvilket ville være mærkeligt anerledes, efter al den julehygge samt julemusik, som havde spillet i huset hele dagen. Min hostmom sagde endda til mig, at dette var den bedste jul nogensinde, og hun takkede mig for at være en del af den. Det varmede.

Vi havde tideligt aftensmad, som skuffende stod på kinesisk takeaway - sikke en julemiddag da. Jeg overlevede. Dernæst stod den på kirke, hvilket var mit første kirkebesøg juleaften. Det var en god og anderledes oplevelse. Slet ikke så kedeligt som i Danmark, hvor præstens prædiken er yderst langtrukken og søvndyssende. Hele gudstjenesten var bygget omkring et gospelkor, som min hostmoms far var en del af. Tjenesten bestod også af fortællinger, børneoplæsning og skuespil. Vi skulle flere gange ringe med små udleverede klokker, og til sidst under sangen "Silent Night" blev alt lyset slukket, og vi havde her alle et stearinlys, der skulle tændes. Det var så smukt!
Da vi kom hjem lå der før-julegaver til hele familien under træet. Vi fik her en matchende familie-jule-pyjamas, som var beregnet til julemorgen. Efter vi havde lagt julebreve, cookies og mælk til julemanden samt gulerødder til hans rensdyr foran pejsen, smuttede vi alle på hovedet i seng. Tidligt, men klogt. Klokken nåede nemlig ikke engang at ramme syv i morges, før jeg havde tre krudtugler hoppende i min seng. Hurtigt ud af sengen var det, spænende nedenunder i en fart. Jeg nåede nærmest ikke at se mig om, før alt gavepapiret var flået af pakkerne. Vores julemorgen var kaotisk og meget upersonlig efter min mening, da man bare pakkede gaverne op for sig selv. Jeg er helt klart mere fan af dansk jul, men det her vanvid var nu sjovt at prøve. Børnene fik selvfølgelig, hvad de ønskede sig. Alle en Ipad mini, samt overdrevet mange andre gaver. Jeg fik følgende gaver af familie, hostfamilie og hostfamiliens bedsteforældre:

To trøjer, hjemmefutter, Michael Kors ur, halskæde, ring, gavekort til Nike og Victorias Secret, 6 stk neglelak, tegnesæt, billet til Universal Studios og Alcatraz, Woman blad, dansk slik, et tæppe og body lotions.

Hvor er jeg taknemmelig! Jeg gav selv gaver til min hostfamilie, hvilket faldt i yderst god jord. Hvor elsker jeg bare at give gaver til dem, man holder af. Den følelse fik jeg atter bekræftet, da jeg efter gaven til mine hostforældre fik et kæmpe knus af min hostmom med efterfølgende sætning: "Oh, we love you!". Nu står et dejligt billede af børnene og jeg placeret solidt på reolen med alle familebillederne. Som afslutning på denne julemorgen spiste vi belgiske vafler til morgenmad hele familien samlet rundt om spisebordet. Efter dette tillod jeg mig selv at hoppe under dynen igen og få en lille en på øjet.Da jeg var lidt mere frisk end fra morgenstunden, bestemte jeg mig for at bruge lidt tid i køkkenet. Her fik jeg lavet risengrød og efterfølgende risalamande, som familien kunne prøve. Risengrøden var efter min mening perfekt. Risalamanden derimod havde en lidt mærkelig konsistens, hvilket jo i princippet kunne være ligemeget. De vidste jo ikke, hvordan det skulle være. Om de kunne lide det eller ej, er svært at sige. En ting var, hvad de sagde, en anden var, hvad deres tallerkner efterfølgende viste. Ligegyldigt - jeg var glad for dansk julemad.
Om eftermiddagen kom bedsteforældrene på besøg, og også her stod den på gaveoppakning. Jeg fik ligeledes en gave, hvilket var yderst uventet. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, men fik smidt i hovedet, at det var fordi, jeg var så sød. Okay så, jamen tak! Vi havde en god julemiddag med pork og alt muligt andet amerikansk mad. Sulte fra bordet gik vi i hvert fald ikke. Aften sluttede vi af med familiefilm i kælderen, og jeg er nu mere en klar til at ramme dynerne. Dette skal gøres iført det julenattøj, jeg har haft på hele dagen. Sådan blev julen nemlig fejret her - hyggeligt og afslappende. Godnat.

So this is Christmas...

I sidder midt i and og risalamande, snart skal der danses om juletræ og pakkes gaver op. Det er her eftermiddag, juleferien er skudt i gang, men julehyggen må der ventes med. Det er en underlig følelse at sidde 6612 kilometer væk fra sit hjemland med tanken om, at ens familie er samlet til, hvad der efter min mening er årets vigtigste og ikke mindst dejligste begivenhed: juleaften. Julen er for mig indbegrebet af familietid og rigtig god gammeldags dansk hygge. En tid fyldt med kærlighed - en tid hvor man er samlet med sine kære. I år er det anderledes. Jeg er ikke hjemme, jeg er ikke sammen med min familie, og der er ikke noget som helst, der indikerer dansk julehygge. Underligt - men. Man kunne forestille sig at i en tid som denne, ville hjemveen boome, hvis ikke eksplodere. Bare knække en en smule. Underligt nok er dette ikke tilfældet. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Jeg troede, det ville blive ubeskriveligt hårdt, men ærligtalt har det ikke engang været tæt på. Her på, hvad der for jer er juleaften, er det selvfølgelig med en snert af ærgelse, at jeg ikke er hjemme. Jeg savner min familie. Selvfølgelig gør jeg det. December har dog for mig været en skøn måned - anderledes selvfølgelig - men jeg har haft det fantastisk. Julestemningen her i Amerika gør det nemt at være glad. Stemningen er spirituel, og den glæde ens medmennesker udstråler, kan ikke andet end at gøre en selv i godt humør. Der er ingen tvivl om, at julen er "the big deal" her, og aldrig i mit liv har jeg set så meget julepynt, juledekorationer, kæmpemæssige juletræer med gigantiske julekugler samt tusinde julelys, som står i stærk kontrast til den ellers mørke nattehimmel. Udover det, har jeg en hostmom som elsker julen, så hele vores hus er ligeledes oppyntet med alt fra gran, krybbespil, snowflakes og glimmer julehuse til juletræer og julesokker foran pejsen. Den klassiske julemusik kører non-stop medmindre børnene har klaverundervisning. Også her bliver der spillet muntre juletoner. Dagligt kommer postbuddet med julekort fra familiens bekendte, og disse julekort, som ophænges på husets glasparti, danner samlet en væg af julehilsner og spreder ligeledes stemingen i et ellers julefyldt hus. Min hostmom har selv i sinde at sende over hundrede kort ud - ja, julen gør altså et eller andet ved folk. For mit eget vedkommende har jeg for at holde lidt ved det danske, set julekaldender hver eneste dag. Brødrene Mortensens jul har hver aften kørt på skærmen, og med en sød familie derhjemme, har jeg hver morgen vågnet op til dansk pakkekalender. Indholdet fra pakkekalender har gjort, at jeg har kunne pynte mit værelse op i dansk stil og ligeledes har kunne hygge mig med dansk juleslik. Det at man er væk hjemmefra gør også, at man søger sammen med alle de andre au pairs til julebagning og hygge, så jeg tror faktisk aldrig, jeg har julet så meget, som jeg har gjort denne måned. Jeg er nu bare spændt på i morgen, hvor det er vores tur til at fejre julen. Glæder mig ihvertfald til at opleve en rigtig amerikansk julemorgen, og så må jeg jo overleve, at den står på kinesisk takeaway til aftensmad. Spis derfor rigeligt med julemad for mig. Glædelig jul til alle!

Nobody said it was easy....

it's such a shame for us to part.

Heldigvis er det kun et på gensyn og ikke et farvel, men det gør det jo ikke mindre hårdt af den grund. I går tog jeg afsked med Caja, og det er med en underlig følelse, at vi ikke skal afslutte vores amerikanske oplevelse sammen til august. Det er små fem måneder siden, vi mødtes første gang, og lige siden har vi set hinanden ugentligt. Vi har oplevet så ubeskriveligt meget i vores tid sammen her i staterne, og et stærkt og solidt venskab er på kort tid blevet opbygget. Det er utroligt hvor tætte venskaber, der skabes på kun få måneder, når man er så langt væk hjemmefra. Det føles som om, vi har kendt hinanden forevigt, og det er tit kommet bag på folk, at vi først lige har mødt hinanden. Afskeden har været længe undervejs, og jeg har længe vist, at dagen ville komme før eller siden. Dagen hvor Caja ville tage hjem før mig. Au pair eventyret ender desværre ikke godt for alle. Med et frafaldsprocent på halvtreds ud af danskere med samme afrejsedato som jeg, så må der jo erkendes, at det handler utroligt meget om held i forhold til hostfamilie, men også at det langt fra er alle, der er stærke nok og kan klare udfordringen. Nej, au pair jobbet er ikke let. For Cajas vedkommende var mange forskellige faktorer afgørende for hendes beslutningen. Hun har helt sikkert været tapper, og jeg må nok også indrømme, at det er bedst for hende at tage hjem taget omstændighederne i betragtning. Det er vemodigt, og afskeden var bestemt ikke let. Jeg kommer til at savne hende så fandens meget, men med tanken om, at jeg har fået et tæt venskab for livet, gør, at jeg har endnu en ting at glæde mig til, når jeg sætter mine ben solidt på dansk grund igen til sommer. Vi har så mange oplevelser sammen i bagagen, og hvis ikke det bliver til et visit til staterne for Cajas vedkommende her snarest, så ses vi helt sikkert hjemme i Danmark, når vi begge flytter til Århus.

Caja, når du læser det her (for det ved jeg, du gør), så skal du vide, at jeg inderligt håber, du er kommet godt og sikkert hjem til din familie og ikke mindst dansk jul. Knus! 

Mad, biograftur, fødselsdag og en ikke-fødselsdag.

Jeg havde en nem arbejdsdag i fredags. Hurra for det. Børnene var ude af huset det meste af tiden. Alle sammen endda. Om aftenen hyggede vi bare med fjernsyn. Min hostdad tilberedte hummer, og jeg stod med drengene linet op i køkkenet, da de levende bæster skulle koges. Efter min mening var de ulækre, men efter en tur i hummergryden og en yderst pæn farveændring, så de jo nærmest spiselige ud. Aldrig i mit liv har jeg smagt hummer før - godt var det. Der var smagsprøver til alle med lyst, og samtidig fik jeg lige lidt insider hummerviden fortalt. Uha, så klog jeg bliver på mange mærkelig ting.
Lørdag kom Caja forbi til hygge. Vi gik downtown Bethesda, fik en frozen yoghurt og en pandekage i Bethesdas crepes-vogn. Ja, det lyder næsten som sommer, hvilket man nærmest også skulle tro med tyve grader den 21. december. Det var med fyldte maver, vi satte os til bords til family dinner hos min hostfamilie, og vi måtte mere eller mindre kæmpe os igennem aftensmaden. Min hostfamilies bedsteforældre deltog ligeledes i middagen, og da det var bedstemoderens fødselsdag, stod den både på balloner, fødselsdagssang og kæmpe kage med lys. Det var yderst hyggeligt!
Da denne festlige begivenhed lakkede mod enden, smuttede Caja og jeg i biografen og så "Saving mr. Banks". Super god og helt klart anbefalelsesværdig. Fra morgenen af tillod vi os selv at putte længere, end vækkeuret ville have os til. Da vi endelig fik os væltet ud af sengen, tog vi til Friendsship Heights og kiggede lidt i butikker. Vi tog på Cheesecake Factory og holdte fødselsdag for Caja. Nej hun havde ikke fødselsdag, men vi synes det kunne være sjovt med Cheesecake, fødselsdagssang fra tjenerne og lys. Vi morerede os, og det blev så afslutningen på en dejlig weekend.

Ugen der gik.

Fredag i morgen, juleferien banker på døren og endnu en uge er gået. Jeg er klar til at smutte under dynen om lidt efter en hyggelig aften i munter selskab. Ugen har været god - uden tvivl. Ugen startede som sagt godt ud med koncert i mandags, men de følgende dage er kommet stærkt efter. Hele tirsdag brugte jeg med Anne - en tysk pige, der bor to gader væk fra mig - og den stod på julehygge både eftermiddag og aften.  Eftermiddagen brugte vi i hendes hus til julebagning, og aftenen tilbragte vi på Starbucks i Barnes and Noble. Her skrev vi julekort - ja, bedre sent end aldrig. Onsdag fitnessede jeg en smule, men slappede ellers bare af og skypede med min dejlige familie. Fik ligeledes indhentet de forsømte afsnit af "Brødrene Mortensens jul".
Dagen i dag har stået på julegaveindkøb og skype med en yderst savnet veninde. Min aften har jeg brugt på Cafe Deluxe downtown med seks andre au pairs til aftensmad. Med en flirtende og jokende tjener fik vi os alle et godt grin, og mon ikke han kan gå i seng med et smil på læben over høje tip, et par telefonnumre samt sjove kommentarer på regningerne. Jo, det tror jeg nok lige.

 

Lige et sødt billede af Anna, Veronika og jeg ventende på vores børn foran skolen. Uha vi er klar til arbejde - ja eller ikke. 

Jingle ball 2013

Dette har helt klart været den bedste mandag længe. Minimal arbejde fra morgenen af, tid til god og lang fitness bestående af løb, en times muscle up samt en times zumba og dernæst tidligt fri, er vist ikke til at klage over. Tidligt fri skyldtes en længe ventet koncert i DC sammen med Caja, hvilket var utrolig fedt. Koncerten var Jingle ball i Verizon Center - et stort juleshow med artister som Miley Cyrus, Paramore, Robin Thicke, Austin Mahone, Fifth Harmoney, Flo Rida, Jason Derulo, Fall out Boy og Enrique Iglesias. Miley Cyrus (tro det eller lad være) var helt klart favoritten. Vi var fan! Hun sluttede showet af, og folk gik ærligtalt amok. Skøn aften i dejligt selskab, hvad mere kan man ønske sig?

Privat julefest og tømmermænd

Puha, hvor skal jeg starte. Der sker så meget, og det er svært at holde styr på alt det, man laver og oplever. Dagene flyder sammen og flyver afsted. Min weekend startede ud med julegaveshopping i Montgomery Mall med Caja, hvor vi fik købt mine julegaver og ellers bare hyggede os, inden vi slog vejen mod Poolesville. Lørdag aften skulle vi til privat julefest hos Cajas rige naboer, hvilket var intet mindre end vildt. Ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men imponeret var jeg, da vi trådte ind i et fuldt dekoreret hjem. Juletemaet var gennemført til fulde med de smukkeste dekorationer samt det flotteste juletræ og tusinde julelys. Denne julefest var den første ud af mange, så alle gæsterne skulle komme med en julekugle, som så kommer til at gå igen og igen hvert år. Stort var det! Nedenunder var der bar med privat bartender, hvor man kunne få diverse juledrinks, ovenpå var der mad til den store guldmedalje, snacks og desserter, udenfor var der placeret en isskulptur, som fungerede som "drukspil" og i garagen var der opstillet beerpong og dart. Festligt var det. Cajas hostfamilie er meget nede på jorden, hvad angår alkohol, så det gik vildt for sig. Det var sjovt, og jeg fik snakket med en masse amerikanere. Dog var fyrene rimelig offensive, og der gik ikke lang tid før, jeg var et par telefonnumre, et visitkort, et frokosttilbud samt en ufrivillig dans af en meget fuld herre rigere. Vi ramte sengen klokken seks om morgenen og tillod os selv at sove længe søndag. Over middag kørte vi til Rockville, da vi ville skøjte, men endte dog på restaurant for frokost i stedet. Tømmermændsramte Caja skulle uden tvivl have amerikansk burger og fritter, og det skulle hun da ikke snydes for dagen derpå. Om aftenen da jeg var kommet tilbage til Bethesda, tog jeg på Cheesecake Factory for at fejre Annas fødselsdag med et par andre piger. Hyggeligt og ikke mindst en godkendt weekend!

Lately...

Den sidste uges tid har stået på fri fra skole grundet minimal sne. Skøre amerikanere altså. Som om de aldrig har set sne før. Tirsdag var der dog faldet nok sne til, at vi kunne bygge en snemand. Dog ikke grundlag nok for lukning af skolerne efter min mening. Vejene var snefri. Kælkning blev det også til, men mere i form af mudderkælkning. Åh som de kære børn dog så ud.
Ellers har ugen stået på en smule fitness, au-pair møde på Cosi med s'mores (skumfiduser, chokolade og kiks), genudsendelse af Victorias Secrets Fashion Show samt en super hyggelig eftermiddag med nogle andre au pairs, hvor vi julehyggede og bagte småkager til den store guldmedalje. Jeg har haft en rigtig dejlig uge med mine host børn, og især den mindste og jeg knytter et stærkere og stærkere bånd.

Gårdagens samtale lød således:
"I do like you - I actually love you"
"On a scale from 0 to 10, how much do you like me?"
"100"

Jeg har det skønt lige for tiden, og elsker julen her.

In love with New York

Jeg har haft en ubeskrivelig weekend. Helt klart den bedste i min tid her i Amerika. En uforglemmelig oplevelse jeg nu altid kan tænke tilbage på med et kæmpe smil, men samtidig med en længsel om at komme tilbage. New York her i juletiden er fortryllende. Et sted alle bør se mindst en gang i sit liv. Dette er ikke sidste gang, jeg aflægger NYC et besøg i december - helt klart ikke! 

Fredag morgen kom Caja til Bethesda, og omkring klokken otte var vi klar til at stå på bussen. Efter fire en halv times bustur, en smule sludren og en lille en på øjet ramte vi endelig vores destination - Manhattan. Vi skulle overnatte hos en dansk pige Maria i Queens, men eftersom vi ikke kunne komme ind med vores ting før sen eftermiddag, måtte vi slå tiden ihjel. Vi tog metroen til Queens med tanken om at se os omkring der, men grundet regn og kulde slog vi os ned på den nærmeste Subway til tidlig aftensmad i stedet. Super hyggeligt og ikke mindst dejligt, at vi havde god tid. Vi havde bevidst valgt tre dage i New York for netop ikke at stresse rundt, som de to forrige gange, hvilket viste sig at være yderst fornuftigt. Vi blev lukket ind i lejligheden af Marias rumbo ved en fem-tiden, hvorefter vi havde god tid til at gøre os klar til aftenens højdepunkt - Rockettes Spectacular, et juleshow i Radio City. For en gang skyld havde vi god grund til at dresse os up, så lidt lækre skulle vi da være. I det vi troede, vi var fine nok og klar til mere eller mindre at smutte, spurgte Marias rumbo, om vi havde lagt make-up. Det viste sig, at hun var make-up artist, og der gik ikke mere end et splitsekund, før jeg sad i stolen og fik påført smokey eyes. Jeg er den kedelige type, som bærer samme make-up til hverdag og by, så jeg var en anelse skeptisk. Med Caja kommenterende ved min side: "wow, det er godt nok sort", kunne jeg lige så langsomt se for mig, at dette ville ende katastrofalt. Dette gjorde det langt fra, og da Caja ligeledes var færdig med sin make-over, var vi pænere end nogensinde før. Det føltes i hvert fald sådan. Så med flotte kjoler, perfekt make-up og lækkert hår var vi mere end klar til at ramme New Yorks natteliv. Selvtilliden fejlede i hvert fald ikke noget den aften og med bekræftende kommentarer som "wow, you are pretty" og "beautiful girls" fra fyrene på gaden, gjorde øsregnvejr og en kold nattevind ikke spor. Vi slentrede ned af 5th avenue under vores lille paraply, følte os smukke og kiggede på butiksvinduer, julelys og dekorationer. Fantastisk var det - intet mindre. Alle de flotte vinduer med dyre mærker skinnede op som kontrast til den mørke nattehimmel, og vi havde vores moment trods regnen silede ned. 

Vi nåede Radio City Hall i god tid, og kunne derfor rende rundt og tage billeder samt beundre det smukke teater med den smukkeste lysekrone og guldbelagte trappe. Fint var det altså, og stemningen var glamourøs og fortryllende. Selve showet var storslået. Det var så overvælendende og fantastisk, det bedste show jeg nogensinde har set. Showet indeholdte alt lige fra sang, dans af forskellige slags, flotte sceneopsætninger, lyshow, juliehisorier, 3D, videospil, ægte kameler, fyrværkeri, skøjteprincesser, vilde kostumer og sne. Vi var ovenud imponeret, og var begge tomme for ord, da scenetæppet rullede ned ved showets afslutning. Efter showet begav vi os atter ud under paraplyen og gik forbi Rockefeller Center for at se det berømte juletræ samt juleopsætning kendt fra "Alene hjemme"-filmene. Smukt! Dette blev afslutningen på en fantastisk dag, da vi derefter tog metroen hjem til Queens og fik en god og tiltrængt nattesøvn, før lørdagens mange begivenheder. 

Lørdag stod på sightseeing i stor stil, og vi brugte dagen på at være rigtige turister. Vi startede med at tage metroen til Brooklyn Bridge, hvor vi gik over broen fra Manhattan til Brooklyn. Gårsdagens regnvejr var blevet skiftet ud med blå himmel og solskin, så vi nød rigtig den flotte gåtur. Da vi ankom til Brooklyn, gik vi ned langs vandet og havde den smukkeste udsigt over hele Manhattan. Vi fik taget tusinde billeder, som rigtige turister jo gør, og gik derefter tilbage over broen. Næste stop blev kaffe på Starbucks og dernæst Ground Zero. Desværre var der lukket for flere besøgende den dag, så skuffende måtte vi forhåndsbestille et visitor pass til dagen efter. Derfra gik vi videre til Staten Island Ferry, for at tage på bådtur og komme tættere på frihedsgudinen. Dette var en kold fornøjelse, men vi fik hende da at se.  Efter vores tur på vandet tog vi metroen til Time Square og gik hen til 5th Avenue. Da vi atter rundede pladsen omkring Rockefeller fik vi julemylderet at mærke. Der var tusinde mennesker på grund juletræet, og vi måtte mase os igennem for at komme frem. Mylderet førte os hen til FAO Schwarz - en kæmpe legetøjsbutik. Det er jo jul, så vi ville lige kigge ind. Lige og lige. Butikken er åbenbart så populær, at vi måtte stå i kø. Det var intet mindre end et paradis for børn. Så kæmpe stort. Så ville man lige ønske, at man var barn igen altså. Man kunne købe alt, hvad et lille barnehjerte begærer. Vildt. Da vi var færdige med at fjolle rundt mellem dukker og bamser, fandt vi et sted at spise. Vi tog på Maggie's, hvor vi fik nachos og en rigtig amerikansk burger. Det var dejligt lige at få hvilet benene og få stillet sulten. Vi sluttede af med en tur op i Empire State building. Det smukkeste syn. Første gang vi var i NYC, var vi oppe på top of the rock i dagtimerne. Dette var en helt anden oplevelse med alle lysene over hele byen. Fantastisk. Inden vi tog metroen hjem fandt vi en kiosk, hvor vi købte lidt selvforkælelse til hjemturen til Queens. Som aftensnack nød vi Ben and Jerrys samt Haribo, inden den stod på hovedet i seng. 

Søndag stod den endelig på Ground Zero, hvilket var en rørende oplevelse. Det var et underligt besøg - sørgeligt. Efter besøget mødtes vi med Kamilla fra træningsskolen til en sludder. Det var virkelig hyggelig at genforenes efter fire måneder og høre til hinandens historier. Vi tog bussen hjem omkring fire, men grundet sne i Maryland blev hjemturen længere end forventet. Da vi nåede Bethesda, var jeg derfor en træt pige. Træt, men glad!