torsdag den 19. december 2013

Ugen der gik.

Fredag i morgen, juleferien banker på døren og endnu en uge er gået. Jeg er klar til at smutte under dynen om lidt efter en hyggelig aften i munter selskab. Ugen har været god - uden tvivl. Ugen startede som sagt godt ud med koncert i mandags, men de følgende dage er kommet stærkt efter. Hele tirsdag brugte jeg med Anne - en tysk pige, der bor to gader væk fra mig - og den stod på julehygge både eftermiddag og aften.  Eftermiddagen brugte vi i hendes hus til julebagning, og aftenen tilbragte vi på Starbucks i Barnes and Noble. Her skrev vi julekort - ja, bedre sent end aldrig. Onsdag fitnessede jeg en smule, men slappede ellers bare af og skypede med min dejlige familie. Fik ligeledes indhentet de forsømte afsnit af "Brødrene Mortensens jul".
Dagen i dag har stået på julegaveindkøb og skype med en yderst savnet veninde. Min aften har jeg brugt på Cafe Deluxe downtown med seks andre au pairs til aftensmad. Med en flirtende og jokende tjener fik vi os alle et godt grin, og mon ikke han kan gå i seng med et smil på læben over høje tip, et par telefonnumre samt sjove kommentarer på regningerne. Jo, det tror jeg nok lige.

 
Lige et sødt billede af Anna, Veronika og jeg ventende på vores børn foran skolen. Uha vi er klar til arbejde - ja eller ikke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar