Og det var så den januar måned...

... og jeg har snart været her i seks måneder. Det er ret vildt at tænke på! Nærmest uforståeligt. Den sidste uge er gået med lidt af hvert. Mandag var store fitness-dag, da vi om mandagen har hele huset fyldt med rengøringsfolk. Tre timer i fitness bestående af løb, gang, fit-class og Zumba. Jeg var færdig efter. Færdig som i død. Tirsdag var det min hostdads fødselsdag. Vi bagte ham en kage. Færdigblanding - så bliver det da ikke mere amerikansk. Han fik gaver. Jeg havde flottet mig og gav ham en bog om Danmark - for hvad giver man lige en businessmand i sin bedste alder, og som har alt? Jeg var på bar bund, men nu er han da godt klædt på, hvis han engang vælger at trække familien med om på den anden side af jorden. 

Onsdag havde de atter "two hours delay", selvom der ikke var mere sne end dagen forinden. Hvad angår amerikanere og deres forhold til sne, ja så er jeg altså stået helt af. Da børnene endelig var sendt i skole, kom Janne og hentede mig. Vi tog i fitness til holdet bootcamp (muskeltræning). I går tog jeg selv afsted, og efter en time fik jeg bekræftet, at mine ugentlige fitnessbesøg har betalt sig. Løb alle 60 minutter, hvilket blev til 6,5 miles. Det svarer til lidt over 10 kilometer. Jeg havde det fantastisk efter, det var slet ikke så slemt som forventet, og overraskende nok kunne det ikke mærkes i kroppen i dag. Jeg er imponeret over mig selv. I Danmark gik jeg aldrig i fitness af egen fri vilje, og har aldrig været en "løber-type". Thumbs up for det da! 

Da jeg kom hjem blev jeg mødt af uendeligt meget post. Tre pakker og et postkort fra søde venner og min skønne familie. Det varmede. Det var alt lige fra fødselsdagsgaver (fik helikoptertur over Gran Canyon!!), dansk slik og billeder til min scrapbook. Mor bekræftede ligeledes booking af hendes tur til sommer - glæder mig så ubeskriveligt meget til hendes besøg og vores Roadtrip på vestkysten. Om aftenen mødtes jeg med Anna bare til hygge og snak. Vi havde snakket om en Chicago tur midt marts, men det kan vist desværre ikke blive til noget. I dag har jeg  bare slappet af. Denise kiggede forbi, jeg har fået meldt mig på noget undervisning, så jeg kan få taget nogle af mine credits. Jeg har set dansk paradise (skørt, men rart med dansk tv så langt hjemmefra) og set Miley Cyrus' dokumentar. Jeg har haft en nem arbejdsdag, modtaget mere pakkepost indeholdende blandt andet magasinet "Woman" - tak søde mor! Nu har jeg kun halvanden times arbejde tilbage, der skal slås ihjel. Det kan ikke gå hurtigt nok. Anna kommer forhåbentlig over senere til hygge og film. Det ser jeg frem til. God weekend til jer derude! 

Finally 21

Når man forventer det mindste, sker for det meste det bedste. Det har helt klart været gældende i dag. Jeg er glad og træt. Smiler stort, fordi jeg har haft en fantastisk fødselsdag. Forventningerne var små, fordi snakken har gået om, at ens fødselsdag ikke er noget at råbe hurra for her, når man er au pair. En generalisering ja, men nok til, at jeg ikke ville sætte forhåbningerne for højt.
Det hele startede i går aftes, hvor jeg tog om til Anna for hygge omkring ti. Vi snakkede bare og fejrede mig en smule da klokken slog tolv. Ikke fest og farver, men hyggeligt - ligesom jeg ville have det. Jeg tog hjem omkring klokken to, hoppede på hovedet i seng for at få et par timer på øjet. Jeg stod tidligt op for at skype med min dejlige og savnede familie derhjemme. Fødselsdagsgaverne er forsinket, og jeg har måtte drille mor en smule med, at de sikkert er gået tabt i posten. Mon ikke de dukker op snart. Dejligt var det også med fødselsdagspost fra søde veninder hjemmefra. Brev og pakke fra Emina og Malene - det varmede!
Omkring elleve mødtes jeg med ni piger (Vanessa, Julia, Anna, Svenja, Stephanie, Janne, Alina, Denise og Veronika) til brunch på Cafe Deluxe. Vanessa mødte mig med fødselsdagssang, og jeg fik skønne gaver af dem alle. Alt lige fra gavekort og smykker til souvenirs og rejsebøger. Især Vanessas gave var super sød. Til at starte med fik hun en af tjenerne til at tage et fællesbillede af os alle, hvorefter hun smuttede grundet et "telefonopkald". Jeg fangede den ikke, men efter noget tid kom hun tilbage med billedet i en fin ramme og festligt gavebånd omkring. Hun ville give mig en speciel og personlig gave - jeg var rørt. Vi spiste alle god brunch. Jeg nød "blueberry pancakes with scrambled eggs, bacon and fresh berries" dertilhørende varm kakao. Til slut serverede tjeneren mig chokoladekage med is og lys på toppen. Alle pigerne sang fødselsdagssang for mig, imens de resterende gæster klappede. Var tom for ord. Det var sådan en dejlig formiddag.
Da jeg kom hjem, var huset tomt, da mine hostbørn har aktiviteter hver søndag. Dog var der pyntet op med danske flag og fødselsdagspynt med teksterne: "party time", "happy 21st birthday Louise" og "you are the best". Da de kom hjem, blev jeg mødt af søde børn og fødselsdagsknus. Jeg fik gaver af dem - en adidas sportstaske, gavekort på $200, en halskæde og et hjemmelavet armbånd. Til gaverne var der et kort, hvor de havde skrevet: "We love you Louise! And this birthday card is not just an expression of sincere wishes for a happy birthday, but also a celebration of the wonderful person you are." Virkelig en skøn hostfamilie, jeg har mig! Efterfølgende tog de mig ud for dinner. Denne gang på en ny restaurant, da det var en særlig anledning. Det var et yderst fint sted med rigtig god mad. Efter vi fik udleveret dessert-menukortet, gik der ikke længe før, jeg uden at bestille fik serveret en dessert med lys på toppen. Endnu en fødselsdagssang blev sunget, og endnu et lys blev pustet ud.
Selvom amerikansk fødselsdag aldrig vil kunne måle sig med en dansk, har min dag i dag været helt fantastisk. Jeg har haft en rigtig dejlig dag med skønne mennesker omkring mig, og jeg har fået så mange dejlige lykønskninger fra savnede venner og familiemedlemmer. Jeg føler mig så heldig!

For det her er Amerika...

... og denne uge har jeg måtte affinde mig med helligdag, to dages fri fra skole grundet læremøde og snow-day samt en two-hours-delay grundet vejrmæssige omstændigheder. Sne har vi faktisk for en gang skyld. Dog startede deres fridage, allerede inden sneen reelt var her. En varsel er åbenbart nok til at lukke skolerne, og den mængde sne vi har liggende på nuværende tidspunkt, er efter min mening langt fra begrundelse nok for skolefri. Men ja, det her er jo Amerika. Vi har de sidste par dage kælket og ellers bare hygget indenfor. Kreative har vi været - vi har syet, bygget biler, tegnet og spillet spil. Støjniveauet har dog været på det højeste (nærmest ulideligt), og mundhuggeri har også fundet sted. Weekenden er derfor tiltrængt. Dog har børnene også været søde, jeg er blevet angrebet med kys og kram af den mindste og den ældste har lært mig at spille en smule klaver. Drengene er helt oppe at køre, da jeg har købt Terraria til min Ipad. Spillet siger mig intet, og jeg kan ærligtalt ikke finde ud af. Bare det jeg prøver, giver mig gode pluspoint. Jeg er i følge dem verdens sejeste au pair - i hvert fald for en stund!
Fitness er det ikke blevet meget til denne uge. Var kun afsted mandag, hvilket ikke er godt nok. Kulden og en omgang forkølelse har bare trukket mig mere i retning af putten under dynen til tv-serien Gossip Girl. Ret sjovt at se, da den foregår i New York/Brooklyn, og jeg derfor kan genkende mange af stederne fra mine storby-besøg. Må lige catche-up på fitness næste uge, med forhåbentlig mere work-out end sludren. Jeg tager nemlig afsted for at få det overstået, og ikke for at snakke. Men ja, det her er jo Amerika, så smalltalke kommer man ikke udenom. Om det så er drengen bag disken ved indgangen eller en ældre herre, som åbenbart er ens nabo - ja så kommer man altså ikke uden om det. Især den ældre herre er lidt for meget. Han synes altid, vi skal snakke, imens jeg rent faktisk løber på løbebånd. Åh gud. Som om formen er til løb og sludren om vind og vejr samtidig. Min er ikke.

Den amerikanske kultur er altså en smule skør, hvilket en ny tysk pige, jeg mødtes med i går, kunne nikke genkende til. Hun var rigtig sød og det var sjovt, at vores opfattelse samt oplevelser af det hele, var så ens. Nu glæder jeg mig bare til at mødes med Denise senere. Vi skal have fundet mig en frisør. Jeg trænger til det!

Endnu et farvel og endnu engang skolefri

Det er vist på tide at få opdateret lidt igen. I løbet af den sidste uge, har den stået på arbejde og en del træning. Fredag var det mors fødselsdag, og det var super dejligt at skype med hende dagen derpå. Snydes for en lykønskning skulle hun nemlig ikke, og det var skønt at høre, at hun rigtig blev forkælet af far og drengene. Lørdag var jeg sammen med de sædvanlige piger, hvorefter vi kørte til Potomac Mills (outlet mall) for at shoppe. Fik et gavekort til Nike i julegave, så kunne shoppe uden rigtig at bruge penge. Lækkert. Efter et par timer, var vi godt trætte, sulte og også lige det fattigere, så vi slog derfor kursen tilbage mod Bethesda. Vi skulle alle ud og spise på Cheesecake Factory for at tage afsked med Vera. Søndag mødtes jeg dog med Vera igen en sidste gang inden afrejsen. Vi var Vera, Denise og jeg som bare brugte søndagen sammen for at få sagt ordentligt farvel. Det er mærkelig at tænke på, at jeg inden for den sidste måned har sagt farvel til tre af mine piger her.  Det er hårdt.
I dag har børnene haft fri fra skole grundet helligdag - Martin Luther King Day. Dog betød det ikke det store for mit arbejdsskema. Jeg skulle først møde klokken to, hvilket gjorde, at jeg havde tid til tre timer i fitness inden start. Da jeg kom hjem fra træning, havde jeg en energisk og nærmest utålmodig dreng ventende på mig. Da jeg nåede forhaven stod min hostdad og den mindste og spillede baseball (catch), og jeg kunne så få lov til at tage over. Han havde åbenbart spurgt ind til mig hele formiddagen, da han kun ville spille hit med mig. Vi fik derfor fundet bold og bat frem, og jeg måtte jo so brilliere med mine yderst gode sportslige evner. Han morede sig. Lavede vist også sine egne regler, hvilket han snildt kunne komme afsted med på grund af min minimale viden inden for sportens verden. 17-0 og så gad jeg ikke mere. Som om det ikke var nok, var han stadig fuld af energi, da vi kom indenfor. Jeg forstår ham ikke altså. Han ville lege karate og wrestle. Grundet mit store nederlag forinden, ville jeg ikke lade ham vinde denne gang. Derfor tævede jeg ham big time. Sød barnepige hva? Denne gang måtte han opgive. Håber der går lang tid inden han vil slås igen. Ellers har dagen bare stået på hygge og kreativitet. Ikke nok med fridag i dag, har de også fridag i morgen. Lærerne har møde på skolen. Dog varsler de sne, så det kan godt være, at det ikke kun er vores skole, men alle skolerne i Montgomery, der holder lukket i morgen. Åh gud altså. Amerikanere. Dog har jeg fået pakkepost i dag. Min bikini fra Victoria's Secret kom ind af døren og med betaling af flybilletter forleden, er jeg mere end klar til Miami og Bahamas i april.

Så intelligent jeg ser ud på disse billeder. Det var lige, hvad jeg kunne finde. Fotogent er det ikke 

- I know!  

Det er aftener som denne

.... der virkelig betyder noget. Jeg har nemlig haft en fantastisk aften. Intet mindre. Der er ingen, som har sagt, at au pair livet ville være nemt - tværdigmod - og jeg må da også indrømme, at jeg nogle gange har nået en fortvivlelse, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg lige valgte, som jeg gjorde. Denne aften har dog været anerledes. Jeg kan gå i seng med følelsen af, at jeg valgte rigtigt. Føle mig værdsat og som en del af en andens familie. Jeg har de sidste fem måneder givet meget af mig selv, og i aften har jeg fået mindst lige så meget tilbage. Jeg har godt vidst, at min hostfamilie har været glade for mig grundet ros og efterspørgsler om forlængelse, men dette var bare anderledes.
Min hostmom spurgte mig her til aften, hvorvidt jeg troede, at en dansker eller en tysker ville passe bedst til deres familie fremover. Det skal siges, at de før mig har haft to au pairs fra Tyskland. Jeg svarede selvfølgelig en dansk au pair efterfulgt af en lidt tynd begrundelse - for hvad skal man lige svare? Hun tilbagemeldte, at det var samme følelse, hun havde. Efter hun havde mødt mig, havde hun bare en anden bedre følelse omkring det hele. Hun sagde, hun følte jeg var anderledes. Vi danskere var anderledes - også i forhold til amerikanerne. På en god måde selvfølgelig. Jeg spurgte hende ind til, hvordan hun så det, og hun sagde, at det var vores kultur og måde at leve på. At det virkede som om, at vi danskere var virkelig jordnære, selvstændige og satte pris på stærke værdier. Bare på en hel anden måde end her i Amerika og ligeledes sammenlignet med den opfattelse, hun havde fået gennem sine tidligere au pairs. Hun sagde, at vi virkede knapt så materialistiske som amerikanere, og at hun følte, jeg var mere moden end de andre. At jeg bare passede godt ind i deres familie. Jeg spurgte dem, hvorfor de denne gang, havde valgt en fra Danmark, hvorefter hun svarede, at det for dem ikke handlede om land men om person. At min ansøgning tilbage fra matchingprocessen bare var anderledes. At hun kunne lide alt lige fra tekst til video, og at efter hun havde snakket med mig første gang, så vidste hun bare, at det var det rigtige. Hun fremhævede alt lige fra min erfaring med børn til det at være den ældste i søskendeflokken og selv det, at min mor havde skrevet hende en mail før afrejse, havde betydet noget for hende. Hun roste mig til skyerne, og jeg følte mig virkelig værdsat. (Klapper også lige mig selv på skuldrene for at have givet Danmark et godt ry og ligeledes for at have skubbet de kære tyskere lidt i baggrunden).
Efter vores samtale satte vi os i sofaen med børnene. Hun havde før sagt, at hun ville vise mig deres bryllupsvideo. Den så vi så her til aften, og under hele videoen sad jeg med en følelse af, virkelig at få uendelig meget igen. Det at hun ville dele en så stor, betydningsfuld og ikke mindst personlig oplevelse med mig, betød alverden. Jeg så alt lige fra vielsen i kirken til bryllupstaler, dans og kageskæring. Det var så smukt. Var flere gange helt tom for ord, og vi måtte begge to fælde en tåre nu og da. Det var så stort at sidde og se deres bryllup, og ikke mindst se hende fortælle og introducere alle venner og bekendte. Hun strålede simpelthen under hele videoen. Det er aftener som denne, der gør det hele værd - uden tvivl!

Tøsehygge, fitness og en hyggelig køretur

Mine weekender føles stille for tiden. Ved ikke helt hvorfor - måske er det de kolde og mørke vintermåneder. Dog hygger jeg mig stadig, selvom jeg længes efter forår og sommer. Weekenden var god, trods det, at der ikke var det store på programmet. Lørdag formiddag mødtes jeg med Julia og Vanessa til sen morgenmad på et rigtig fint sted downtown. Lækkert fransk inspireret bageri med tilhørende spisested, hvor vi nød en kop kaffe og en bid mad i yderst hyggelige omgivelser. Efter godt to timers snak, slog vi kursen mod et outlet mall ved The National Harbor. Her brugte vi eftermiddagen, dog uden at spendere penge. Den var svær, men det lykkedes. Aftenen brugte jeg på mit værelse med dansk slik og to gode film. Afslappende.
Søndag morgen stod på tidligt op, da jeg skulle skype med Martin for første gang herovre. Dette blev intet mindre end en meget lang fornøjelse - hele 2,5 time endda. Det var rigtig dejligt at snakke og endelig få indhentet det forsømte. Dette gjorde dog, at jeg var travlt på den efterfølgende. Jeg måtte derfor tage afsted, som jeg nu så ud (ikke noget kønt syn), da Svenja kort efter kom for at samle mig op. Vi tog til DC for at aflægge den botaniske have et besøg. Det var fint, men vi var en anelse skuffede over størrelsen. Men hvad mere kan man forlange med fri entre? På vores korte visit fik vi dog besøgt junglen, Hawaii, Mexico mm, og vi havde dernæst tid til både frokost og gåtur rundt i hovedstaden. På vej hjem fik vi os noget af et syn. Metrostationen var fyldt med mennesker. Mennesker uden bukser på. Sært. Vi fandt aldrig ud af hvorfor. De er altså en smule skøre de amerikanere. I går brugte jeg alt min fritid i fitness, og i dag skulle jeg først møde klokken tolv. Det benyttede jeg mig af. Sov derfor længe. De første to timer af min arbejdsdag, skulle jeg have en køretime, hvilket var meget hyggeligt (med hensyn til mig og kørsel herovre, er det en længere historie). Jeg var ude at køre med en mørk ældre herre, som hele tiden kaldte mig Ma'am (madam), hver gang jeg stillede et spørgsmål. Lidt sjovt. Køreturen var nem. Automatgear er som at køre radiobiler i tivoli. Det eneste, som kan være lidt forvirrende herovre er deres underlige regler og forvirrede skiltning. Men ingen problemer der, det var en hyggelig og afslappende to timers køretur.

Hygge og hysteriske amerikanere

Sidste fredag var der "snow off" grundet minimal sne, i dag var der "two hours delay" med begrundelsen:  emergency weather conditions. Der skulle altså være glatte veje, hvilket gav dem senere skolestart. Angående vejret regnede det kun. Det var ikke engang minusgrader. Åh gud, hysteriske amerikanere altså! Kunne have rystet på hovedet, og mine øjne kunne have rullet fem gange rundt i hovedet på mig, men ja. Med sætningen "yes okay, I see", måtte jeg kæmpe mig igennem morgenen med børnene i huset. Selvom jeg holder rigtig meget af mine hostbørn, er dagens højdepunkt altså mine børnefrie formiddage. Da jeg endelig fik fri, blev jeg hentet af Janne, hvorefter den stod på fitness. Min krop var en smule øm fra onsdagens fitness, hvor den stod på 10 km på løbebåndet, men jeg kom da igennem en times muskeltræning. Her til aften har jeg været med Svenja, Julia og en ny pige fra Schweiz, Fanny, ude at spise. Vi spiste sushi på en rigtig hyggelig restaurant i Bethesda. Ellers har ugen stået på rigtig koldt vejr først på ugen (minus 20 grader), planlægning af ferie i april med Mathilde samt roadtrip med mor i august. Jeg har mødtes med Denise og efterfølgende Veronika. Ellers har jeg bare hygget med min hostfamilie, samt startet et nyt projekt med min ældste kaldet "The Zoo of paper". Her har vi været yderst kreative og forvandlet det store spisebord i projektrummet til en zoologisk have med foldede papirsdyr. Et rigtig hyggeligt projekt. 

The danish look.

Tid til et anderledes indlæg. Et indlæg der ikke har noget som helst at gøre med mine oplevelser her, men derimod om en amerikaners oplevelse af os danskere. Om vores personlighed siges det generelt fra udefrakommende, at vi danskere er reserverede. Ikke at vi ikke er gode og imødekommende mennesker, men efter fem måneder her i staterne må jeg nok nikke genkende til førnævnte udsagn. I går faldt jeg tilfældigvis over et indlæg skrevet af en amerikansk pige fra Minnesota, som tilbage i 2011 opholdte sig fire måneder i København. Oplægget fik mig til at grine, og med god ironi har hun formået at lave en generalisering af os danskere og vores udseende. Det var lidt skræmmende, hvor godt hendes iagttagelser passer. Hvor er det sjovt altså! Så på bloggen skulle det.

Hendes indlæg starter med følgende sætning: "Så du vil gerne ligne en Dansker? Jeg bebrejder dig ikke. Danskere er dejlige at se på, og nu vil jeg gerne fortælle dig, hvordan du kommer til at ligne dem (...) Hør, lær og se dansk ud!"

Uddrag fra indlægget - pigernes vedkommende:

• Alle danskere er blonde - ved fødsel eller hårfarve - det er lige meget. 
• Hårstil - Put håret på toppen af dit hoved i den højeste og største knold som overhovedet muligt uden at kigge dig i spejlet. Folk på gaden skal helst spørge: "Er det overhovedet muligt, at lave en knold sådan?" (åh, gud hvor har mange spurgt ind til min knold før ... haha). Hvis ikke den står på knold, skal du ikke gøre noget ved dit hår. Generelt skal håret bare se rodet, men lækkert ud. 
• Gå til dit klædeskab og smid alt det ud, som ikke er sort. Hvis du virkelig ønsker at ligne en dansker, kan du aldrig iklæde dig farver igen. Kun sort. 
• Se aldrig ud som om, du kommer lige fra fitness. Hvis du dog vil se dansk ud, og rent faktisk skal i fitness, så skal dit tøj se mere lækkert ud, end en ikke-danskers hverdagstøj. Derfor kun matchende Nike og Hummel, tak!
• Påklædning - skinny jeans.
• Sko - Converse, Nike Frees eller sorte støvler.
• Det er kun tilladt at bære en farvet ting, og det er din rygsæk. Mere specifikt din Fjällräven rygsæk. 
• Sidste step er at tørre smilet af dit ansigt. Hvis du vil ligne en dansker, bliver du nødt til at se utilnærmelig ud. Undgå øjenkontakt og sig aldrig hej til folk, som går forbi, ligesom vi gør i Minnesota. 

Det fulde indlæg kan læses her:

http://copenhannah.tumblr.com/post/14228929903/how-to-look-like-a-dane 

Atter et på gensyn

Var atter i DC i dag for at hygge med Camilla, inden hun har hjemrejse i morgen. Hjemrejse som i Danmark. Jeg måtte vente en times tid ude foran H&M. Hurra for sporarbejde og offentligt transport. Det var en kold fornøjelse, men heldigt dukkede hun da op. Vi hyggede os. Var på museum, snakkede bare. Vi så på dyr, diamanter og mumier. Sikke en blanding. Ærgeligt at der skulle tages afsked med endnu en sød veninde før tid. Dog er der nu en mere, man kan se frem til at komme hjem til. Dejligt!

Fem måneder i staterne

Denne weekend har jeg haft følelsen af ikke at have lavet særlig meget, hvilket overhovedet ikke er sandt. Jeg har faktisk formået at lave en del, selvom jeg stadig fredag eftermiddag var uden planer for hele weekenden. Fredag havde børnene fri fra skole grundet sne, så da vi rundede aften, trængte jeg virkelig til at komme ud af huset. Da jeg fik fri, tog jeg derfor om til Alina sammen med fire andre piger. Her hyggede vi lidt, inden vi tog til DC på diskotek. Denne gang var vi dog så heldige at komme ind gratis, da vi kender en af de ansatte. Mindre heldigt var det dog med de to fede krydser, vi alle fik malet på begge hænder, som intet andet end skreg til himlen om, at vi var under 21 og derfor ikke gamle nok til at drikke alkohol. En tur på badeværelset gjorde dog underværker og med sæbe og vand gik krydserne efter lang tid af. Vi kunne hermed feste videre uden lange blikke fra alle andre. Byturen var okay, dog ikke så god som første gang. Manglede Caja, og første gang var for mit vedkommende nok også med en del mere alkohol i blodet. Nok endda en tand for meget - huskede nemlig første gang som meget sjovere, diskoteket som meget større og musikken meget bedre. Havde det godt nok også pænt dårlig efter den tur, og jeg var glad for, at jeg denne gang kunne slippe for taxatur hjem samt at vågne op med tømmermænd. Lørdag sov jeg dog længe alligevel og slappede bare af det meste af eftermiddagen. Til aften mødtes jeg med en tysk au pair Vera til aftensmad downtown Bethesda efterfulgt af kaffe på Starbucks. V havde en rigtig god aften, hvor vi brugte timer på bare at snakke. Vi klingede godt, men ærgerligt smutter hun i rematch i morgen. Håber lidt, hun kan blive i området.
I dag tog jeg til DC for at mødes med to danske piger - Julie fra Virginia og Camilla, som jeg var på træningsskolen med. Det var vildt dejligt at se Camilla igen og slet ikke til at forstå, at der var gået fem måneder siden, jeg så hende sidst. Det var en helt vildt hyggelig dag, hvor den stod på sightseeing og Starbucks endnu engang. Vi morede os især over Camillas minimale viden omkring amerikansk historie (bare rolig, hun er klog), og især kommentarene: "Jeg ved ikke engang, hvordan Martin Luther King så ud - nå, var han mørk - jamen jeg troede da, det var ham med kirken, og at 'I have a dream' havde noget med kristendommen at gøre", ja de toppede klart som dags citater. Vi fik os et godt grin, mens Camilla blev en smule klogere. I morgen vil jeg igen smutte til DC for at hænge lidt ud med Camilla, hvilket jeg ser frem til. Har det med hende, som om jeg har kendt hende i årevis. Det er lidt mærkeligt at tænke på, når vi kun har tilbragt i alt 5 dage sammen.
Da jeg kom hjem fra DC her til aften mødtes jeg med Stephanie til aftensmad, hvilket blev afslutningen på min weekend samt fem månedsdag i staterne. Man må sige, at weekenden alligevel blev fyldt med en del planer.

Happy New Year.

Alle jer derude ønskes et godt nytår herfra det store USA.

Mit 2013 har været rigt på mange punkter. Året har været 6 timer længere end alle mine andre år, hvilket har betydet, at jeg har haft seks timer mere til uforglemmelige oplevelser. I 2013 havde jeg den bedste dag i mit liv so far, da jeg i juni blev student med et tolvtal og fik huen på af min lillebror. Denne dag kom jeg igennem hele følelsesregisteret og var både lettet og stolt af mig selv. Udover det bød året på en skøn ferie med min elskede familie til Mallorca, jeg var i januar iført den smukkeste kjole til galla med de dejligste mennesker, og samtidig blev det året, hvor jeg brød med mine velkendte rammer og flyttede om på den anden side af jorden. Dette har resulteret i tusinde oplevelser i bagagen, nye fantastiske og betydningsfulde bekendtskaber, men også hårde tider, som har gjort, at jeg på mange punkter er vokset. Især har det uvante ændret på selvtillid og selvstændighed, og jeg kan tydeligt se, hvilke personlighedsmæssige fremskidt livet i det amerikanske allerede efter fem måneder har givet mig. Især har mit ophold langt hjemmefra fået mig til at sætte uendeligt meget pris på de mennesker, jeg har i mit liv og ikke mindst det danske. Det hele er lige pludselig kommet mere i perspektiv.
Personligt er jeg mere end klar til 2014, som jeg håber bliver mindst lige så god. Jeg har allerede tusinde ting at se frem til, hvilket fylder mig med glæde og gåpåmod. Ting som fx Miami, Chicago, roadtrip på vestkysten med min skønne mor samt min hjemrejse til savnede Danmark og dejlige venner og familie. Ud over dette skal jeg i 2014 flytte permanent og starte på studie. Jeg glæder mig til at starte et liv op i en ny by, flytte sammen med en af mine mest betydningsfulde veninder samt alle de ukendte oplevelser, der ellers venter mig.

Slutningen af 2013 og starten af 2014 var for mit vedkommende stille og rolig. Det var i går min hostpiges fødselsdag, så dagen stod på pakker, kage og sang. Jeg bagte dansk lagkage, skypede med min familie og deltog i stor family-dinner. Nytårsaften tilbragte jeg med otte andre au pairs. Den blev fejret yderst utraditionelt - i nattøj. Aftenen stod på hygge, god aftensmad, chokolade fondue, champagne, 90-års fødselsdag (som de også ser i Tyskland), klip fra dronningens nytårstale, diverse spil/lege, nedtælling til midnat, "the ball drop" på TV samt den danske tradition at springe ind i det nye år. Ja, på mange punkter et meget atypisk nytår for mit vedkommende. Ingen fyrværkeri herfra, da det er forbudt i Maryland. Ser frem til krudt, fest og farver næste år. Højdepunkterne min nytårsaften var søde snapchats fra dejlige venner og veninder, samt et telefonopkald fra Martin og Kenneth. Savner dem alle ubeskriveligt meget.

Vi gik til køjs omkring fem, sov til middag og ellers hyggede en smule inden afsked. Da jeg kom hjem, hyggede jeg en smule med min hostfamilie, så dokumentar om Katy Perry med min hostpige og ellers skypede endnu en gang med dem derhjemme. Vi har lige fået aftensmad, og jeg er nu gået op til mig selv for fred og ro. Er en smule træt, men glad. Det er nemlig skoledag i morgen for mine hostbørn.