tirsdag den 14. januar 2014

Det er aftener som denne

.... der virkelig betyder noget. Jeg har nemlig haft en fantastisk aften. Intet mindre. Der er ingen, som har sagt, at au pair livet ville være nemt - tværdigmod - og jeg må da også indrømme, at jeg nogle gange har nået en fortvivlelse, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg lige valgte, som jeg gjorde. Denne aften har dog været anerledes. Jeg kan gå i seng med følelsen af, at jeg valgte rigtigt. Føle mig værdsat og som en del af en andens familie. Jeg har de sidste fem måneder givet meget af mig selv, og i aften har jeg fået mindst lige så meget tilbage. Jeg har godt vidst, at min hostfamilie har været glade for mig grundet ros og efterspørgsler om forlængelse, men dette var bare anderledes.
Min hostmom spurgte mig her til aften, hvorvidt jeg troede, at en dansker eller en tysker ville passe bedst til deres familie fremover. Det skal siges, at de før mig har haft to au pairs fra Tyskland. Jeg svarede selvfølgelig en dansk au pair efterfulgt af en lidt tynd begrundelse - for hvad skal man lige svare? Hun tilbagemeldte, at det var samme følelse, hun havde. Efter hun havde mødt mig, havde hun bare en anden bedre følelse omkring det hele. Hun sagde, hun følte jeg var anderledes. Vi danskere var anderledes - også i forhold til amerikanerne. På en god måde selvfølgelig. Jeg spurgte hende ind til, hvordan hun så det, og hun sagde, at det var vores kultur og måde at leve på. At det virkede som om, at vi danskere var virkelig jordnære, selvstændige og satte pris på stærke værdier. Bare på en hel anden måde end her i Amerika og ligeledes sammenlignet med den opfattelse, hun havde fået gennem sine tidligere au pairs. Hun sagde, at vi virkede knapt så materialistiske som amerikanere, og at hun følte, jeg var mere moden end de andre. At jeg bare passede godt ind i deres familie. Jeg spurgte dem, hvorfor de denne gang, havde valgt en fra Danmark, hvorefter hun svarede, at det for dem ikke handlede om land men om person. At min ansøgning tilbage fra matchingprocessen bare var anderledes. At hun kunne lide alt lige fra tekst til video, og at efter hun havde snakket med mig første gang, så vidste hun bare, at det var det rigtige. Hun fremhævede alt lige fra min erfaring med børn til det at være den ældste i søskendeflokken og selv det, at min mor havde skrevet hende en mail før afrejse, havde betydet noget for hende. Hun roste mig til skyerne, og jeg følte mig virkelig værdsat. (Klapper også lige mig selv på skuldrene for at have givet Danmark et godt ry og ligeledes for at have skubbet de kære tyskere lidt i baggrunden).
Efter vores samtale satte vi os i sofaen med børnene. Hun havde før sagt, at hun ville vise mig deres bryllupsvideo. Den så vi så her til aften, og under hele videoen sad jeg med en følelse af, virkelig at få uendelig meget igen. Det at hun ville dele en så stor, betydningsfuld og ikke mindst personlig oplevelse med mig, betød alverden. Jeg så alt lige fra vielsen i kirken til bryllupstaler, dans og kageskæring. Det var så smukt. Var flere gange helt tom for ord, og vi måtte begge to fælde en tåre nu og da. Det var så stort at sidde og se deres bryllup, og ikke mindst se hende fortælle og introducere alle venner og bekendte. Hun strålede simpelthen under hele videoen. Det er aftener som denne, der gør det hele værd - uden tvivl!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar