tirsdag den 14. januar 2014

Tøsehygge, fitness og en hyggelig køretur

Mine weekender føles stille for tiden. Ved ikke helt hvorfor - måske er det de kolde og mørke vintermåneder. Dog hygger jeg mig stadig, selvom jeg længes efter forår og sommer. Weekenden var god, trods det, at der ikke var det store på programmet. Lørdag formiddag mødtes jeg med Julia og Vanessa til sen morgenmad på et rigtig fint sted downtown. Lækkert fransk inspireret bageri med tilhørende spisested, hvor vi nød en kop kaffe og en bid mad i yderst hyggelige omgivelser. Efter godt to timers snak, slog vi kursen mod et outlet mall ved The National Harbor. Her brugte vi eftermiddagen, dog uden at spendere penge. Den var svær, men det lykkedes. Aftenen brugte jeg på mit værelse med dansk slik og to gode film. Afslappende.
Søndag morgen stod på tidligt op, da jeg skulle skype med Martin for første gang herovre. Dette blev intet mindre end en meget lang fornøjelse - hele 2,5 time endda. Det var rigtig dejligt at snakke og endelig få indhentet det forsømte. Dette gjorde dog, at jeg var travlt på den efterfølgende. Jeg måtte derfor tage afsted, som jeg nu så ud (ikke noget kønt syn), da Svenja kort efter kom for at samle mig op. Vi tog til DC for at aflægge den botaniske have et besøg. Det var fint, men vi var en anelse skuffede over størrelsen. Men hvad mere kan man forlange med fri entre? På vores korte visit fik vi dog besøgt junglen, Hawaii, Mexico mm, og vi havde dernæst tid til både frokost og gåtur rundt i hovedstaden. På vej hjem fik vi os noget af et syn. Metrostationen var fyldt med mennesker. Mennesker uden bukser på. Sært. Vi fandt aldrig ud af hvorfor. De er altså en smule skøre de amerikanere. I går brugte jeg alt min fritid i fitness, og i dag skulle jeg først møde klokken tolv. Det benyttede jeg mig af. Sov derfor længe. De første to timer af min arbejdsdag, skulle jeg have en køretime, hvilket var meget hyggeligt (med hensyn til mig og kørsel herovre, er det en længere historie). Jeg var ude at køre med en mørk ældre herre, som hele tiden kaldte mig Ma'am (madam), hver gang jeg stillede et spørgsmål. Lidt sjovt. Køreturen var nem. Automatgear er som at køre radiobiler i tivoli. Det eneste, som kan være lidt forvirrende herovre er deres underlige regler og forvirrede skiltning. Men ingen problemer der, det var en hyggelig og afslappende to timers køretur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar