lørdag den 5. juli 2014

11 months in the States

Jeg har været her i Amerika i præcis elleve måneder i dag. Mor kommer om 18 dage, min rejsemåned starter om 27, jeg lander i Danmark om 47, og ja! Tiden løber fra mig. Dagen i dag har været spøjs. Intet er gået efter planen, men dagen har stadig været god. Jeg mødtes med Janne foran Barnes and Noble omkring halv et, hvorefter vi tog på cykeltur mod Great Falls. Det var meningen, at vi skulle mødes med Denise og tilbringe dagen alle sammen sammen. Planen var, at Denise skulle møde os på trailen, så vi vidste, hvor vi skulle gøre exit og hermed ramme en ny sti mod Great Falls. Med højt humør og masser af snak lykkedes det dog Janne og jeg at cykle alt for langt. Vi endte næsten i Georgetown, inden det gik op for os, og vi vendte derfor om i håbet om at møde Denise på tilbagevejen. Vi gjorde mange telefonopkald for at få fat på Denise, dog uden held (hun havde selvfølgelig glemt telefonen derhjemme). Vi fandt den bro, hvor vi troede vi skulle forlade the capitol trail for at cykle videre langs Potomac River. Vi cyklede i evigheder uden at spotte Denise, og tilsidst måtte vi indse, at vi nok hverken ville møde hende eller nå til Great Falls overhovedet. Cykelturen var dog skøn langs floden, vi gjorde stop for frokost, og nød vores medbragte mad på en kæmpe sten ude i vandet. Det var super hyggeligt i Jannes selskab - en utrolig sød au pair fra Estonien. Efter en lille bid mad cyklede vi tilbage. Turen hjem var hård, vi var virkelig trætte til sidst, og da vi nåede til Bethesda, havde vi da også nedlagt hele 40 kilometer. Janne tog hjem for et bad, jeg det samme. Senere mødtes vi med Denise ved metroen - ja, vi havde gået total fejl af hinanden, hvilket Janne og jeg havde dårlig samvittighed over. Vi mødtes derfor alle om aftenen, tog til DC for at se solnedgangen over Jeffesson Memorial og formåede også at misse dette. Dog kunne vi stadig nyde en smuk nattehimmel, og vi fik da også besøgt Jeffeson Memorial, hvilket vi i vores elleve måneder, ikke havde gjort endnu. Vi havde alle kun set den på afstand. Efter dette travede vi til Chinatown for mad og Froyo, tog metroen til U-Street og gik på bar. Vi faldt i snak med nogle drenge fra New York, men ellers var det et kort visit. Vi var hjemme i Bethesda omkring halv to. Janne blev hos mig natten over, og vi hyggede bare os to inden sengetid. Vi gik til køjs omkring tre-halv fire, godt smadrede efter en lang men sjov dag. 



3 kommentarer:

  1. Hej! Er der en email, jeg kan sende et par spørgsmål til? Jeg rejser selv til USA som aupair i starten af august:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være velkommen til at smide en mail på: louise.hahn@hotmail.dk :-)

      Slet
  2. AWESOOOOOOOME :):):) xoxo

    SvarSlet