mandag den 28. juli 2014

New York City

Kom i går aftes hjem fra NYC - udmattet - men på en god måde. Lørdag morgen tog vi bussen fra Bethesda til New York, og omkring middagstid befandt vi os midt på Manhattan klar til at finde vores hotel til aflæsning af baggage. Vi skulle bo på Doubletree by Hilton Hotel lokaliseret på Stone Street i The Financial District et stenkast fra det velkendte Wall Street.
Da vi havde tjekket ind og afleveret baggage, drog vi til South Ferry for at tage Staten Island Ferry ud forbi frihedsgudinden. Dernæst slog vi et smut forbi 9/11 memorial, hvor vi også havde udsigt til World Trade Center Tower. Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage på hotellet for at skifte tøj til aftenens festligheder, hvorefter vi hoppede på metroen. Inden aftenens program: Broadway Show, fik vi en bid cafemad på et gadehjørne. Vi skulle se "The Phatom of the Opera" på Broadway, hvilket var et imponerende og yderst velkomponeret stykke med flot sceneopsætning, unikke specialeffekter, smukke kostumer samt utrolig musik og dans. En rigtig god og speciel oplevelse. Helt klart dagens højdepunkt. Som afslutning på aftenen slog vi et smut forbi Times Square for at lade os fascinere af stemningen og alle lysene.
Søndag morgen stod vi tidligt op, hvor den i morgentimerne stod på The Charging Bull på Wall Street samt en morningwalk over Brooklyn Bridge. Fra Brooklyn siden nød vi Manhattan Skyline overview, hvorefter vi tog metroen til Uptown Manhatten for at opleve 5th Avenue efterfulgt af Central Park. Sidste stop på dagens program var Chelsea Market, hvor vi nød en sen frokost på en af de speciale marked restauranter. Jeg tog bussen hjem omkring 7, mens mor blev i New York. Jeg formåede at falde i søvn inden bussen kørte hjem, så udmattet var jeg. Det var en yderst god weekend med en masse mor og datter hygge, sightseeing og gåen. New York var et mylder denne weekend, og jeg er derfor glad for at være hjemme i Maryland. Nu står den på sidste arbejdsuge, inden den næste weekend står på endnu flere eventyrlige oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar