I've been waiting for this day for so long!

Er lige vågnet, og jeg har den dejligste følelse indeni. For 352 dage siden sagde jeg farvel til min kære familie i Københavns lufthavn, inden jeg på egne ben stod til at begive mig ud - helt alene - på mit store amerikanske eventyr. I dag står den på genforening. En dag jeg har tællet ned til, lige siden jeg plantede mine fødder på amerikansk grund. Om 3 timer lander min dejlige mor i Washington Dulles Airport, hvor hun vil blive samlet op af min hostdad's chauffør for dernæst at blive kørt til mit andet hjem her i Bethesda. Jeg er så spændt og samtidig en smule nervøs (sommerfugle-i-maven-nervøs, som på en god måde). Kan slet ikke forstå at dette er dagen! Dagen som har været planlagt i uendeligheder - helt lige siden jeg bestemte mig for at tage afsted som au pair i december 2012. Tiden er fløjet afsted, selvom det til tider har føltes som om, at min mors ankomst lå ubeskrivelig langt ude i fremtiden. Nu er det nu - hvor vildt er det ikke lige?