Søde veninder, National Harbor og søndagshygge

Jeg har haft en dejlig weekend - uden tvivl. Også en komisk en af slagsen. Fredag aften efter arbejde mødtes jeg med Veronika downtown Bethesda bare for at snakke. Det var hyggeligt, og vi nød bare dejlige Bethesda, mens vi snakkede om alle de ting, som de næste par uger vil bringe. Hendes hostfamilies 1,5 måneds rejse til Italien, hendes alenetid her i det amerikanske, min mors visit og min afslutning. Vi blev dog afbrudt af en 16-årig knægt, der søgte råd om girls og longterm relationships, hvilket var noget så morsomt. Hvor er amerikanere dog bare noget for sig selv, og hvor var der bare mange informationer, man som total fremmede ikke behøvede at blive involveret i. Og så slet ikke fra sådan en pubertets dude som ham. Der er dog noget enestående ved amerikaners åbenhed, som jeg helt sikkert kommer til at savne ved min tilbagekomst til Danmark.
Da jeg kom hjem, slog en jeg sludder med min hostdad, hvilket faktisk sjældent sker. Især de der dybere samtaler. Vi har bare ikke det tætte forhold, som jeg har med min hostmom og børnene, så samtaleemnerne med ham plejer at ligge i det overfladiske. Det var dog rart for en afveksling, og jeg er så glad for, at jeg kan afslutte mit år på denne måde. Han roste mig meget, fortalte mig, hvor meget han glæder sig til at møde min mor, og hvor meget de vil savne mig. Han sagde flere gange, at han håbede, jeg ville komme tilbage næste sommer, og hvor håber jeg dog inderligt, at det kan lade sig gøre. At de også vil komme til Danmark og besøge mig. Hans anerkendelse og rosende ord betød alverden for mig, og dette bekræfter bare endnu engang, hvor godt et indtryk, jeg har formået at give, hvor godt jeg har haft det her, og hvor heldig jeg har været. Også trods mindre gode episoder og krisepunkter med mig selv. De kan ikke undgåes.
Lørdag var en dag med en masse ting på programmet. Jeg mødtes med en fyr for brunch, hvilket var sjovt, underholdende, hyggeligt og mærkeligt på samme tid. Amerikanere vil nok kalde det en date, men nej. Jeg vil bare kalde det "at-møde-nye-mennesker" - whatever. Efter dette tog jeg hjem for at skype med søde Emina, hvorefter jeg blev samlet op af Janne. Vi tog på en lille roadtrip til The National Harbor for at nyde den hyggelige atmosfære og solnedgangen. Min sidste weekend i DC området - ret vild tanke alligevel. Vi købte ind til en lille picnic ved havnefronten og nød ellers bare det hele. Stemningen, udsigten, musikken, menneskerne, fyrværkeriet, hinanden, det hele.
Søndag stod den bare på max afslapning. Jeg formåede faktisk ikke at forlade huset overhovedet. Fik derimod sovet til middag, færdiggjort sæson to af "Pretty Little Liars", skypet i to timer med savnede Caja, hygget med min hostfamilie, ryddet op på værelset og samtidig pakket den ene af mine mange kufferter til hjemrejse. Åh gud, hvor har jeg fået samlet meget lort sammen i løbet af mit år, og hvor har jeg dog alt for lidt plads til at bringe det hele med hjem.