Miami, part 2

Med tømmermænd, manglende søvn og oppakning tog vi fra havnen hen til vores hostel, for at sætte vores tasker. Dette gjorde vi med taxi, og der gik ikke lang tid, før aftenens festligheder gav bagslag. To trætte og uopmærksomme piger formåede både at smadre en iPhone-skærm samt hovedløst at checke ind på det forkerte hostel. Dette resulterede i en utilfreds Mathilde samt søgen efter det rigtige hostel. Vi fandt stedet, men da der først var check in klokken tre, smuttede vi ned på Miami Beach og brugte et par timer der under en solskærm.

Tilbage på hostlet mødte vi en dansk mand, som vi faldt i snak med. Det var helt sjovt med dansk selskab. Til aftensmad tog vi ud og spiste sushi, hvorefter vi rendte ind i en italiensk fyr, som også boede på samme hostel. Med ham tog vi ned på Lincoln Street på bar. Her fik vi kæmpe drinks og havde det vildt sjovt.

Lørdag tog vi på tur til Everglades, hvor vi var på bådtur, så alligatorer i det fri, så krokodilleshow og holdte baby krokodiller. Da vi kom hjem, blev vi inviteret på aftensmad i køkkenet på vores hostel, hvor vi var en kæmpe gruppe sammen, inden vi alle tog til happy hour for gratis drinks. Her mødte vi flere nye mennesker, og vi havde det så sjovt. Virkelig nogle fede typer. Der var også nogle mærkelige i blandt - især en offensiv teenagedreng, der ikke var en dag over 16, samt en franskmand, som mente jeg var den smukkeste, han nogensinde havde set. Det var ret komisk. Efter happy hour, tog vi ud i Miamis natteliv med alle vores nye bekendtskaber. 

Søndag morgen skulle vi tjekke ud klokken tolv, så vi brugte stort set resten af dagen på vores hostel efter udtjekning. Der var pool og solområde på taget, så der hang vi ud med nogle af fyrene fra aftenen forinden. Da klokken blev fire var det tid til afgang mod lufthavnen. Det var ærligtalt en smule sorgmodigt efter sådan en fantastisk uge. Hverken Mathilde eller jeg havde lyst til at tage hjem.

Vi er begge enige om, at dette har været det fedeste længe. Vi har fået så mange vilde oplevelser med i bagagen, mødt så mange fede mennesker fra hele verden, fået sygt meget opmærksomhed grundet vores blå øjne og lyse hår, levet på gratis drinks, blevet tilbudt ægteskaber, vundet på casino, svømmet med delfiner, leget med alligatorer, været total usunde, været på bar alle aftener, brugt alt for mange penge, set godt ud størstedelen af ferien, bare levet livet fuldt ud, og ikke skænket au pair livet en tanke. Totalt befriende altså. Dette burde alle menneske unde sig selv mindst en gang i livet!

Key West

Torsdag var dagen, hvor vi var tilbage på amerikansk grund igen. Dette betød at vi skulle igennem immigrationen, inden vi kunne forlade skibet og gå på opdagelse i Key West. Vi havde aftalt et "hemmeligt" møde med vores favorit bartender Bojan fra skibet. Han havde sagt, at han ville vise os øen, hvilket desværre ikke blev til noget. At komme igennem immigrationen tog længere tid end forventet, så vi var en time forsinket i forhold til vores aftalte mødetidspunkt. Forståeligt nok gjorde dette, at han ikke var der, da vi kom ud, og vi måtte derfor klare rundturen selv. Vi fik set Key West, hvilket er et utroligt hyggeligt område i gammeldags stil. Husene minder mest af alt om bygninger taget ud af en western eller gammel romantisk film, hvilket skabte en hel speciel atmosfære. Ellers stod den på besøg hos Hemmingtons hus og Key Wests sydligste punkt. Vi forkælede os selv med deres specialitet Key Lime Pie (fantastisk), og nød ellers bare endnu en dejlig dag.

Bahamas

Da vi gjorde exit på kajen på Bahamas var det med et skævt smil på læben. Grå og mørke skyer lå som et tykt og uigennemtrængeligt tæppe på himlen, og regnen var så småt begyndt. I ly for regnen fik vi fat i en taxi til det berømte resort Atlantis. Taxituren var nærmest en kulturel oplevelse i sig selv, da kørslen var ringen, og bilen knapt nok kunne trække os over broen fra havnen til resortet. Da vi ankom, var der lang tid til vores planlagte delfin oplevelse, så efter vi havde gået en smule rundt på hotellet, bestemte vi os for at købe et daypass til hele ressortet. Det var virkelig hårdt for pengepungen, men vi blev enige om, at dette sikkert var første og sidste gang, vi ville slå vejen forbi her. Negativiteten steg dog til det højeste, da det begyndte at styrtregne, lige efter vi nærmest havde tømt vores kort pga dette daypass. Vi gik rundt i regnvejr og ærgrede os en smule. Dog hørte vejrguderne vores bøn, og det klarede op til det smukkeste vejr. Resortet gjorde sig meget bedre ud i høj solskin og blå himmel - vi var fascineret. Ressortet var enormt - kæmpe akvarier, enormt vandland, casioner, private strande, delfincenter og udendørs sportsfaciliteter var blot få ting der.

Samtidig er det virkelig et sted for mennesker med mange penge, hvilket resortets shoppingcenter klart indikerede med butikker som Gucci, Michael Kors, Cartier, Versace osv. 

Vi gik rundt og så hele resortet og synes samtidigt, det var yderst underholdende, at rende rundt der, hvor barndomsfilmen "Holiday in the Sun" i sin tid blev optaget. Efter frokost var vi ude og svømme med delfiner, hvilket var en sjov oplevelse. Dog ved jeg ikke, hvor meget jeg lige er tilhænger af det med at have dyr fanget på den måde, så det bliver nok første og sidste gang, jeg gør det. Dog er delfiner virkelig fascinerende og smukke dyr, og vi var også vældig underholdt af vores delfintrænere. To af dem var helt hooked på Mathilde, så imens hun chattede lidt med dem, morede jeg mig gevaldigt over den mørke dametræner. Hendes ansigt var smurt ind i det tykkeste lag solcreme, så hun var altså lige så bleg i ansigtet, som jeg. Jeg var seriøst flad af grin hver eneste gang, jeg så på hende.
Da dette var en overstået oplevelse, slog vi os løs i det enorme vandland. Aldrig nogensinde har jeg prøvet så vilde vandrutsjebaner. Det var vildt fedt, og jeg følte mig vildt sej efter at have taget rutsjebanen, der næsten havde en hældning på 180 grader, og som gik ned igennem hajakvariet. Selvom der selvfølgelig var glas omkring en, var det en underlig fornæmmelse med hajerne svømmende omkring. Også på resortet fik vi opmærksomhed fra arbejderne. Mange kække kommentarer blev givet, Lange blikke blev sendt, og fest blev vi da også inviteret til. Dette måtte desværre blive til et nej herfra. Dagen på Nassau Bahamas var virkelig en oplevelse, og Atlantis er klart et besøg hver. 

Royal Carribbean Cruise - Majesty of the Seas

Jeg kan med garanti sige, at det ikke er sidste gang, jeg planter mine fødder på et Cruise. Hvor var det bare ubeskriveligt lækkert, og en perfekt måde at rejse på. Cruiset var enormt bestående af elleve decks. Der var alt lige fra spisesteder, shops, spa, udendørs pools og klatrevægge til basketballbaner, casinos, barer, teater/biograf, fitness og opholdsområder - simpelthen alt. Vores Cruise var fra mandag til fredag og indeholdte destinationerne: Bahamas, Cococay Island og Key West. Da vi havde tjekket ind og fået vores rigtig fine kahyt, gik vi til et område med en enorm buffet, hvor vi fik sen frokost. Alt mad var inkluderet (og der blev serveret mad døgnet rundt) så vi sultede i hvert fald ikke på vores tur. Efter dette tog vi en lille to timers lur på værelset, hvorefter vi gjorde os klar til aftensmad på en af skibets restauranter. Her bestilte vi hver en tre retters menu, og faldt samtidig i snak med nogle amerikanske piger, som vi delte bord med alle aftener. Det var vildt hyggeligt. Efter aftensmaden tog vi på bar, hvor vi nød live klaverspil og en strawberry daiquiri. De mandlige tjenere havde vist et godt øje til os, og der var nærmest konkurrence om, hvem der kunne tage imod vores bestillinger. Vi faldt især i snak med to af dem, som flere gange var ovre for lange snakke og nærmest glemte de andre gæster. De var vildt søde, og vi lovede dem at komme tilbage aftenen efter. 

Tirsdag efter morgenmaden stod den på Bahamas, hvor vi brugte hele dagen. Vi var på øen fra omkring ti til syv. Da vi kom tilbage til skibet, havde vi god tid til at dresse os op inden aftensmaden, som for vores vedkommende var klokken ni hver aften. Aftenens påklædning var formel, så vi måtte hellere gøre lidt ekstra ud af det. Alle folk på skibet var iklædt rigtig elegant tøj, så det var vildt festligt.

Inden aftensmaden tog vi på casino, hvor jeg vandt en snorkeltur på Cococay Island. Som tidligere sagt, fik vi meget opmærksomhed på hele vores ferie. Der kom en bartender hen til mig og sagde, at han havde set mig spille på en af maskinerne, og at jeg burde havde vundet lidt mere. Han åbnede derfor maskinen, gav mig nogle penge, og sagde vi ikke skulle spilde vores penge på spilleri. Vildt mærkeligt, men ret sjovt alligevel. Efter aftensmaden tog vi atter på bar, hvor vi hele aftenen fik gratis drinks af vores bartendervenner. Gratis blev det, fordi de hele tiden ville overgå hinanden, og vi klagede jo bestemt ikke. Dem snakkede vi stort set med hele denne aften også, og Mathilde og jeg var indimellem lidt nervøse for, at de skulle komme i problemer, da det er strengt forbudt for skibspersonalet at involvere sig for meget med gæsterne. Lange blikke blev der da også sendt fra de andre gæster, men vi hyggede os i deres selskab. Omkring to - halv tre gik vi i seng for en god nats søvn. 

Tidligt onsdag morgen blev vi vækket af kaptajnen over højtalerne. Skuffende blev turen til Cococay aflyst grundet sikkerhedsmæssige årsager. Cococay er en privatejet ø af Royal Caribbean, og for at komme derud, skal skibet slå anker og passagerne med mindre skibe fra cruiset til øen. Bølgerne var alt for høje og farlige, så denne stranddag blev desværre byttet ud med en dag på skibet. Heldigvis var der på skibet mange muligheder, så vi brugte dagen på lidt af hvert. Især liggende ved poolen med udsigt udover havet. Om aftenen slog vi os atter ned på vores stambar og nød det dejlige selskab. Senere på aftenen kom en gruppe jævnaldrende drenge hen til os for at høre, om vi ikke ville med dem op på diskoteket Spektrum. Det var seks drenge fra henholdsvis Tyskland, New Zealand og Amerika, og som alle arbejdede i Disney World Orlando. Resten af aftenen blev brugt med dem - til drinks, dans, gåture på decket og pizza til natmad klokken fire.

Om torsdagen lagde vi i havn i Key West, hvor vi brugte dagen der. Om aftenen slog vi hovederne sammen med pigerne til aftensmad og havde en aftale om fremmøde på vores stambar endnu en gang, da vi også havde gjort os venner med pianisten. Han havde er sygt talent, og vi var fascineret. Han spillede sange dediceret til os - hans danske venner - og spillede også de sange, vi ønskede. Sikke meget særbehandling vi fik.Vi slog bagefter en sludder for en sladder med vores bartendere, fik gratis drinks og jeg blev forlovet. Ja, bartenderen gav mig en lysende gummiring, og spurgte efter min hånd! Man må sige, at vi oplevede lidt af hvert på vores tur! Da baren lukkede, mødtes vi med drengegruppen. Det var en vild aften, hvilket resulterede i tømmermænd fredag morgen. Det var derfor to ramte piger, der omkring ni tjekkede ud fra skibet og plantede deres ben i Miami igen. Med kommentarer fra andre ukendte skibsarbejdere som: "oh I saw you at the club last night" og "what about that champagne? When you find it, come back and share it with me" ved udtjekning, må man vist sige, at vi havde gjort os bemærket på denne her tur. Nok var vi trætte, da vi gik i havn, men humøret fejlede intet. 

Dette cruise var simpelthen det fedeste. Vi mødte så mange dejlige mennesker, kom på talefod med et hav af skibets personale, levede højt på god mad, det at kunne være flot påklædt hver aften, og at der var folk til at oprydde vores kahyt hver dag. Vi så de smukkeste steder, og havde nogle vilde oplevelser!

Miami, part 1

Når jeg tænker en uge tilbage, kan jeg næsten ikke få armene ned. Mathilde (en gymnasieveninde hjemmefra bosat i Californien) og jeg har nydt en uge i varmen - Miami Beach, Bahamas og Key West. Simpelthen en fantastisk ferie! En ferie, der har været indbegrebet af oplevelser, sol og strand, kolde drinks, søde fyre og flot påklædning. 

Søndag morgen klokken fem blev jeg samlet op af en shuttle og kørt til lufthavnen DCA. Dette var starten på den bedste ferie til dato. Efter små tre timer stod jeg i Miamis lufthavn, hvorefter jeg på egen hånd måtte finde vejen til bus 150 for at komme til South Beach. Lufthavnen var gigantisk, og der var ikke andet for end at spørge om vej. Efter et hav af forkerte vejangivelser og en meget opgivende Louise, ankom jeg endelig til destinationen og fandt Mathilde ventende under en parasol på Ocean Drive. Mathilde havde ventet i tre lange timer, og havde imellemtiden fået sig en dejlig rød kulør. Da vi ikke kunne tjekke ind på vores hostel før tre, fandt vi et sted for en bid mad, hvor vi samtidig kunne catche op på ni måneders oplevelser hver for sig. Det var tiltrængt. Da vi havde tjekket ind, fandt vi et supermarked, hvor vi kunne købe det nødvendige. Vi prøvede at fikse Mathildes ID med neglelak, så det ikke skulle være en forhindring, når vi senere på aftenen havde planer om at udforske Miamis natteliv. Vi måtte dog opgive. Efter vores handlen smuttede vi på stranden, fandt det amerikanske livredderhus og poppede en flaske champagne, vi dernæst nød i de skønne omgivelser. Perfekt måde at skyde ferien igang på. Vi faldt i snak med nogle mørke fyre, som kom hen til os for en sludder. Stilen er meget anerledes i Miami, så det var fyre med stort tøj og guldtænder - en anelse komisk. Vi udvekslede numre af ren høflighed, men det var så også det. Dernæst smuttede vi tilbage til vores hostel, checkede ind og gjorde os klar til aftenens festligheder. Vi boede på DecoWalk hostel midt på Ocean Drive, så vi var tæt på strand, fest og farver. At Mathilde ikke er 21 endnu var denne aften ikke noget problem, og vi havde en virkelig fed aften, hvor vi mødte og hang ud med så mange forskellige mennesker. Vi var nærmest ikke alene på et eneste tidspunkt, for hver gang vi satte os ned, kom folk hen for en sludder eller drink. En holdfuld numre og drinks blev det til, samt nogle tilbud, vi pænt måtte afvise. Alt lige fra tilbud om ægteskaber og privatfester til motorcykelture og gamle mænd, der ville hooke os op med deres sønner. Meget opmærksomhed fik vi altså, tror virkelig folk kunne se, at vi ikke er fra det amerikanske. 

Mandag morgen skulle vi allerede tjekke ud klokken elleve, hvilket var en smule hårdt. Mathilde havde tømmermænd, vi var trætte og orkede ikke rigtigt at rende rundt med vores bagage. Vi fik dog slæbt vores opbakning ned på stranden, hvor vi tog lidt sol og slappede en smule af, inden vi skulle fange en taxi og køre til Port of Miami. 

Forsættelse følger..... 

A smile is the prettiest thing you can wear

Navy ball 2014

Rundede i går de otte måneder her i staterne. Ret vildt at tænke på alligevel. Også fordi at alle de ting, jeg har planlagt for lang tid siden og virkelig har set frem til, begynder at ske nu. I går var en af dem - Navy Ball 2014 afholdt på The Navy Acadamy i Annapolis. Jeg tog afsted med Sam primært, men ellers også alle de andre au pairs, jeg altid omgås. Hun hentede mig klokken fire, hvorefter vi tog hjem til hende for at gøre os klar. Jeg var iklædt den smukkeste kjole, og Sam lagde min make-up. Følte mig virkelig flot og elegant, hvilket var yderst tiltrængt, når ens udseende de sidste mange måneder er gået i total babysitter-mode. Alina og Janne gjorde sig også klar i huset, så da vi alle var klar, tog Alinas host mom billeder af os alle ude i haven. Sjovt var det, også fordi min ældste host dreng havde en playdate med Alinas, så fik også taget nogle søde billeder med ham. Hans kommentar, da han så mig var: "wow, you are going to make some military men very happy tonight" - jeg var flad af grin, han er nu ikke til at stå for. 

Vi tog afsted omkring klokken syv og ankom til akademiet omtrent en time senere. Især Sam og jeg fik mange kommentarer på vores kjoler, at de var så smukke, at vi var virkelig elegante at se på, og at vi lignede modeller. Sikke nogle selvtillidsboost. Der var rigtig mange til selve ballet, og især mange au pairs. Mange af navy fyrene så virkelig unge ud, var lave og ikke vildt pæne, så vi var en smule skuffet over udvalget. Dog var maden god, og vi fandt da også i snak med nogle af fyrene. De ville meget gerne danse, men jeg følte ikke lige for det. Aldersgrænsen trak i den forkerte retning, så vi smuttede hjem før tid. Det var ikke helt som forventet desværre, men vi havde det sjovt med at dresse os up. 

Klokken er nu lidt i syv, har været oppe de sidste 2,5 time. Jeg sidder i lufthavnen med gåraftenens make-up, uglet hår og kun tre timers søvn. Et kønt syn er det nok ikke, men jeg er klar til ferie nu. Længe ventet ferie. Miami og Bahamas, jeg kan næsten ikke vente ✈️☀️🌴🐬

Blog på Cultural Care

Jeg blev tidligere spurgt, om det var okay, hvis Cultural Care linkede til bloggen på deres hjemmeside, så den var tilgængelig for alle interessede sjæle. Sjovt og en anelse overraskende var det dog, da jeg til morgen bladrede igennem alle opslagene på facebook. Jeg faldt over et opslag startende: "Louise tells about her decision to become an au pair" og måtte tage mig selv i at tænke: "Hov, det er sgu da mig?"

Facebook-opslaget:
Louise tells about her decision to become an au pair - click the link below to read Louise's and also other au pairs' blogs! 
"Travel. As much as you can. As far as you can. As long as you can. Life's not meant to be lived in one place" ... derfor tog jeg springet sommeren 2013, forlod mine trygge danske rammer og begav mig med tusinde sommerfugle i maven og 35 kg oppakning om på den anden side af jorden. 6206 kilometer væk, og jeg fortryder ikke et eneste sekund, at jeg valgte at blive au pair i Amerika. Til dagligt bor jeg ved en amerikansk familie i en hyggelig by nær Washington DC. Med tre hostbørn er dagligdagen travl, og jobbet kan til tider være yderst krævende. Jeg er dog havnet i et dejligt hjem fyldt med energi, sjov og ballade. Jeg har fået et hav af oplevelsesrige minder med i bagagen, og jeg har mødt så mange fantastiske mennesker her. Mange stater er besøgt, og jeg har fået mig "mit andet hjem".