mandag den 23. juni 2014

Spending time at sea

Syv dage senere, mindst ti kilo tungere og en masse oplevelser rigere, kan jeg nu kigge flere hundrede skønne billeder igennem og mindes endnu en fantastisk cruiseferie her i det amerikanske. Fire ud af vores syv dage foregik til vands og efter min vurdering, er det tiden ombord, der skabte feriens højdepunkter.

Vores første dag på havet var på ankomstdagen søndag og allerede inden for kort tid, var vi ikke et sekund i tvivl om, at dette skib ville danne rammerne for en kanon god ferie. Med rugbrød til frokost og tre-retters menu til aftensmad, var vi klar til første aftens festligheder. Vi skød ferien igang med højt humør og latter, da vi tog til comedy show. Begge komikere hev os med ind i deres show med bemærkninger som: "Denmark - the happiest country in the world. I would be happy too if I had six weeks of vacation, free education and free healthcare daaah" og "All people from Denmark are so white! I went to Copenhagen once, and even I was considered as black". Efter disse morsomme indslag  nød vi kolde drinks inden den stod på natklub. Der gik ikke længe før vi fik selskab af to fyre fra Jersey (Brian og Venni), og aftenen stod derfor på nye bekendskaber, fest, gratis drinks og dans. Senere på aftenen blev Mathilde dog busted af en kvindelig bartender (længe leve 21-års reglen), og hun måtte ty til verdens dårligste undskyldning: at hun troede aldersgrænsen for køb af alkohol var 18. Bartenderen fik dårlig samvittighed med Mathilde, og serverede hende så alkoholsfrie drinks resten af aftenen - vild ungdom! Da trætheden begyndte at melde sig, bestemte vi os for at gå tilbage på væreslet. Vi nåede dog ikke så langt, da vi i elevatoren på vej op stødte på en amerikansk pige og en australsk dreng Jesse fra Melbourne. De efterfølgende tyve minutter blev brugt på uafbrudt at køre op og ned i elevatoren, mens Mathilde havde fremtidsfuldemandssnak med pigen, og jeg slog en sludder for en sladder med Jesse. Vi endte alle på øverste dæk, da en security mand smed os ud af elevatoren. Her stødte vi atter på nogle fyre, hvor Mathilde nærmest blev overfaldet med godnatkys, hvorefter hun uforskyldt blev dømt som værende racist. En virkelig mærkelig kombination. Jeg selv lavede vilde minigolf planer for næste dag med Jesse, som dog ikke rigtig fandt sted på det aftalte tidspunkt. Omtrent tre var vi tilbage på værelset - en god nattesøvn var tiltrængt efter første aften til vands.

Mandag brugte vi til vands, og den stod udelukkende på pooldag. Vi solede os (ja, jeg formåede på vores ferie at komme hjem mindre bleg end ved ankomst), og ellers tog vi bare en slapper i en af cruisets mange swimmingpools. Jersey-drengene dukkede op først på eftermiddagen, og med deres beverage-pas fik vi skænket gratis drinks resten af dagen. Mathilde blev lettere beruset, og vi måtte derfor ty til en lille lur på værelset, så vi var klar til endnu en aften med fest og ballade. Vi vågnede op til et opkald på værelsestelefonen, hvor Jersey-drengene spurgte os, om vi ville se Broadway showet Chicago med dem. Efter aftensmaden mødtes vi derfor med dem til forestillingen, som vi dømte værende udemærket. Dernæst stod den atter på bar, gratis drinks, dans og møde med nye mennesker. Denne aften blev også brugt med australieren David, som var en spøjs - men yderst sød fyr. Han havde vist et godt øje til mig - men han var lidt for påtrængende, så ham måtte jeg lige afvise en gang eller fem. Heldigvis fandt han en tyskerdame senere på ugen, hvilket er en helt anden historie, vi ikke skal komme ind på her. Hylende morsomt var det dog!

Tirsdag stod den på Haiti, og da vi kom tilbage på skibet, mødtes vi med David, som introducerede os for hans bror Michael (aka Harry Potter) samt deres fætre Matthew og Luke, som ligeledes var brødre. Fra det tidspunkt blev de her australske fyre vores buddies, og resten af cruiset blev mere eller mindre brugt i deres selskab. Fire yderst skønne fyre fra Sydney og Queensland i alderen 24-29. Vi festede med dem hele denne aften, men eftersom Mathilde forsvandt fra mig, endte jeg med at catche up med Jesse fra elevatoren. Klokken tre om natten bestemte vi os for at spille minigolf, som vi havde snakket om nogle aftener forinden. Det var virkelig hyggeligt. Stik den - jeg lavede den sygeste hole in one!

Den stod på Jamaica om onsdagen, med ligeledes denne aften bød på masser af sjov og ballade på skibet.  Vi skulle have set et show kaldet "Ocean Aria", hvilket desværre blev aflyst fem minutter før start. Helt tilfældigt stødte vi på Matthew, hvilket gjorde, at vi tog med vores fire drenge hen for at se et andet underholdsningprogram kaldet "Battle of the sexes". Her skulle kønnene dyste mod hinanden, og vi piger tabte desværre stort til drengene. Mathilde og jeg kæmpede ellers en brag kamp for at vinde og ofrede nærmest blod, sved og tårer (eller bare vores sko), mens australierne sad og pegede fingre af os. Efter showet tog vi på bar og havde det atter sjovt. Matthew startede joken med, at vi skulle sendes i boat-jail, da Mathilde brød en amerikansk lov ved at drikke som mindreårig. De var dog søde ved os, og skænkede os gratis drinks resten af ferien. Heldig har man lov at være - og ja, det kan betale sig at være pige! Onsdag aften var også aftenen var Mathildes cruiseflirt startede, hvilket gjorde, at jeg brugte tid med Jesse mange af aftenerne. Ham havde jeg det meget morsomt med - bare hans australske accent var underholdningsmoment i sig selv. Mathilde og jeg har allerede bestemt, at vi tager til Australien for at finde vores fremtidige mand bare på grund af deres accent!

Torsdag aften tog Mathilde og jeg til skøjteshow, som var yderst imponerende! Det var bygget op omkring brætspillet Monopoly samt de forskellige områder på cruiseskibet. De var virkelig talentfulde, og showet var yderst godt sammensat. Efterfølgende mødtes vi med Luke, Matthew, David og Michael til aftensmad. Det var formel night, så vi var alle klædt rigtig flot på, hvilket passede godt til vores restaurantbesøg med treretters menu. Efter showet var vi inde og se underholdningshowet "The Quest", som helt klart toppede alle de andre shows. Her var hele salen delt op i hold og skulle så konkurrere på kryds og på tværs. Værten var hylende morsomt, og alle konkurrencer foregik på tid, så folk gjorde de mest mærkelige ting, hvilket blev vist på storskærm. Konkurrencerne bestod af alt fra at kunne vise et billede af det hvide hus, fremvisning af tattoos og dansemoves til drenge der skulle gå catwalk iført BH, læbestift og høje hæle og to af samme køn kysse hinanden. Det var de mærkeligste ting, grupperne blev bedt om at gøre, men det var yderst underholdende at sidde som tilskuer. 

Selvom fredag stod på en dagslang tur til Mexico, var vi alligevel klar til fart over feltet fredag aften. Der var glow-in-the-dark-party, hvor folk var iført hvidt tøj og selvlysende items. Musikken var god, vi dansede til vores fødder var ømme og drak lidt for mange gratis blå "killer" drinks. Mathilde blev desværre dårlig og måtte lægge sig. Hun kom dog igen og var klar til fest på deck 16 senere på aftenen. Efter lidt mere dans, splittede vi os op, og så først hinanden igen på værelset omkring fire. Vi sov til tolv stykker næste dag lørdag, og især jeg var bombet. Matthew var heldigvis sød ved mig, og hjalp mig mere eller mindre igennem dagen. Vi brugte hele dagen med vores fire Sydney-fyre, og dagstimerne blev brugt på alt lige fra pool til minigolf og bordtennis. Vi tog alle sammen til comedy om aftenen, hvorefter vi havde en sidste fest. I løbet af aftenen hang vi dog ud et par timer på deres værelse, hvor vi bare slappede af, snakkede, jokede, havde pudekamp, så os selv på tv fra glow-in-the-dark festen, og havde det sygeste grin over David og tyskerdamen. Det var også aftenen/natten, hvor det var tid til at sige farvel til alle de skønne mennesker, vi havde mødt ombord. Klokken fire lå vi igen i vores seng, for at få to timer på øjet inden udtjekning fra skibet. Trætte var vi, og vi måtte da også erkende, at det var en smule vemodigt at gå til køjs.

Der er ingen tvivl om, at vi endnu engang har haft en fantastisk ferie. Ugen har stået på de flotteste steder, de mest fantastiske mennesker og uforglemmelige oplevelser. Vi har været så heldige med de mennesker, vi har mødt på vores vej. Vi har levet højt på gratis drinks, dans og fest i en hel uge, og bare det at kunne dresse sig up og se godt ud hver aften, har været skønt i sig selv. Dette har medført flere opture over komplimenter og megen opmærksomhed - som Jesse så mange gange smed i hovedet på mig: "You are always surrounded by a crowd of boys, everyone wants to be with the danish girls" og "I've been chasing you all week, like everybody else." og ja, det er da altid rart med nye bekendskaber! Dette cruise har været så ubeskrivelig fedt, ligesom det daværende cruise vi var på. De to oplevelser kan slet ikke sammenlignes, og både Mathilde og jeg kan ikke udpege en favorit. Ingen af os har fortrudt vores ferievalg på noget tidspunkt, og vi er begge enige om, at vi til hver en tid vil tage afsted igen. Vi kunne tage afsted lige nu, hvis det skulle være! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar