Opgraderet garderobe og skræmte piger

Fredag havde børnene fri fra skole, hvilket betød en lang arbejdsdag for mig. Den mindste var ude af huset om formiddagen på grund af en fødselsdagsfest, og min host pige havde en playdate med en veninde hos os. Da weekenderne er lig computertid, hvilket for det meste holder den ældste beskæftiget, bad jeg inderligt til, at børnene ville passe sig selv og formiddagen skride frem uden de store anstrengelser fra min side af. Dog resulterede denne playdate i et larmende hus, hvor tre unger formåede at geile hinanden op. Inden jeg fik nået at se mig om, blev jeg hevet med ind i leg og show. De ville lave et talkshow kaldet "Let's talk with Izzy" og med klare instrukser, fik jeg lov til at være lysmand. Efter at have viftet rundt med to lommelygter i et halvmørk rum en times tid, var jeg glad for, at veninden blev hentet. Showet blev vist for forældrene, og jeg kunne endelig slippe for råbende unger og lommelygtedisko. Resten af dagens program stod på chokoladekagebagning samt græskar i lange baner. Alle børnene, min host mom og jeg tog om eftermiddagen til "pumpkin picking". Her skulle vi finde græskar til Halloween, og samtidig var der et gratis Haunted house for den ældste. Jeg skulle selvfølgelig med ham, hvilket var morsomt. Han var mega bange og klemte min hånd gennem hele huset. Skreg en smule. Da vi kom ud, var han opsat på at prøve igen, men vi nåede kun få meter inden for døren, før han løb skrigende ud - samme vej som vi kom fra. Indgang blev til udgang. Han turde simpelthen ikke en gang til, og vi fandt de andre - han død af skræk, jeg flad af grin. Da vi kom hjem, pyntede vi en smule op til Halloween, inden vi begav os hen til legepladsen før spisetid. Vi skulle mødes med min Host dad på en restaurant downtown til aftensmad. Super hyggeligt som altid. 

Da jeg fik fri, var jeg den der var smuttet. Glad efter en dejlig arbejdsuge, som trods lange arbejdsdage var fløjet afsted. Næste stop var metroen - Shady Grove. Her skulle jeg mødes med Caja (hvem ellers?). Filmen "Carrie" havde premiere i biografen, og vi var begge mere end klar på gyserfilm. Da rulleteksterne dukkede op på skærmen efter filmens afslutning, kiggede vi begge på hinanden med fascinerede blikke. Sikke en film! Vilde effekter og gode skuespillere - anbefalelsesværdig! Derefter tog vi hjem til hygge og bål med Cajas host familie og naboer. Da klokken ramte de tre stykker, og vi ikke havde lyst til mere hvidvin samt Cola og rom, hoppede vi på hovedet i seng. Lørdag stod på tidligt op og shopping med stor stil i Tyson's corner. Fredag var jo lønningsdag, og vi havde begge lyst til at forkæle os selv. Penge blev der brændt af, og vi kunne godt vinke farvel til målet om at finde vinterjakke og støvler. Dog tog vi hjem med hænderne fulde af andre yderst lækre ting. På hjemvejen slog vi vejen forbi fitness. Dog kom vi ikke længere end til parkeringspladsen, før vi bestemte os for at køre hjem i stedet. Vi følte bare ikke for det og havde selvfølgelig hundrede sytten undskyldninger for ikke at tage derind. Vi tog hjem i stedet for at gøre os klar til aftenens begivenheder. Lørdag aften stod nemlig endnu mere i Halloweens tegn, og vi bestemte os for at tage i Haunted Forest (Markoff's Forest). Sikke en omgang. Vi blev lukket ind i skoven i hold og allerede efter to minutter galoperede mit hjerte afsted. Alle skreg. Også den store negermand på vores hold. Det var vildt. Pisse uhyggeligt. Klovne - zombier - børn - motorsavsmassakre - mænd med økser - skelletter - spøgelser - alt, simpelthen! Har aldrig set noget lignende. Der var gjort så meget ud af det. Vi spadserede rundt i skoven, kom igennem uhyggelige huse, grotter, blev ført op af trapper og stiladser. Der var dødningehoveder og græskar, samt dukker overalt. Dukkerne så virkelig livagtige ud, og i kombination med mørket og alle udklædningerne kunne man ikke skelne mellem mennesker og rekvisitter. Det var derfor mega sygt, når tingene begyndte at bevæge sig, og folk løb efter en. Tiden i skoven føltes på en måde uendelig, men samtidig var det ovre, inden man nåede at se sig om. Skreget blev der, og hverken Caja eller jeg kunne klage over aftenens kulde, da vi nåede udgangen. Vi havde begge fået varmen på den tur da! Vi tog hjem med endnu en fed oplevelse i bagagen. Halloween i rigtig amerikanerstil! I dag tillod vi os selv at sove længe, hvorefter vi brugte eftermiddagen på Homestead Farm. Der spiste vi selvplukkede æbler og kiggede på græskar. Nød det gode vejr og slappede bare af. Her til aften har jeg bare brugt tid med min host familie - ikke det vildt store. Stille og rolig søndag.

Siden sidst har jeg ....

Drukket Starbucks Chai Tea Latte med Anna. Leget med perler. Nedlagt henholdsvis ni og syv kilometer i fitness. Set de første halloween dekorationer rundt om i nabolaget. Sovet. Leget death flight med mine host børn, hvor legomænd styrter ned med papirflyvere. Haft et møde i Bethesdas Apple Store omkring min ødelagte Ipad. Været doven og skippet Zumba. Fået kys og knus af mine host børn. Haft lange arbejdsdage. Skypet med søde mennesker. Fået at vide af den mindste, at han elsker mig - hele to gange, wow. Brugt 200 kr på at sende en pakke. Leget "tyr-dine-pain-in-the-ass-kids-ned-med-fodbolde" efter den mindstes ønske (alle aggressioner fra sidste uge, blev lige fyret af der. Var i himlen). Sunget danske godnatsange. Set for meget Hannah Montana - eller bare Disney Channel generelt. Været på restaurant. Nydt det dejlige sommervejr i oktober. Haft en rigtig dejlige uge hos min host familie. Smiler!

Did you just say that?

Kan i aften gå i seng med et smil på læben! Jeg har i dag shoppet og hygget med nogle dejlige unger. Især den mindste har været rigtig sød i dag - wow ja! Det kan faktisk lade sig gøre. Har igennem mine to måneder her i staterne skrevet underholdende citater ned sagt af mine host børn. Dem vil jeg lige dele med jer, så i også kan få smilet frem:

Louise: "Smile, you are prettier when you're smiling"

C: "Did you just say pretty?"

Louise: "What else then? Handsome?"

C: "That's better!" 

"I have to bring a picture of my pet, but I don't have a pet, so I'll just bring a photo of my brothers" 

"I want to wear matching clothes, but it doesn't matter with my underwear. No one's gonna see them anyway. Hopefully not" 

"I just want to go and find my pets. They are not for real, but they are pets" 

"Moooom, I'm just crying because I'm unique" 

"We have to spy the grown-ups to the next party, because the grown-ups have all the juicy stuff"

"Cats have nine lives. They die and come back, and die and come back"

"Pants who are almost pants are still pants, right?"

"If you do things backwards they are quicker"

"I'm a naked belly dancer, and I check my booty in the mirror"

"Poop takes long time for some people and in my family it takes long time" 

When everything becomes too much and you just need a break.

Det var med blandede følelser, jeg sagde farvel til min host familie fredag morgen. Glæde over weekend og virkelig tiltrængt alenetid, men ligeledes vrede over hele situationen herhjemme. Sidste uge var hård, rigtig hård. Den mindste dreng volder mig mange problemer og for at sige det lige ud, bringer han seriøst mit pis i kog. Fredag morgen smed jeg alt, hvad jeg havde i hænderne. Grundet en krise, jeg havde med ham på væreslet, kom moderen ind. Med ordene: "I can't do this", forlod jeg dem - gik min vej. Var ved at springe. Seriøst altså. Sådan har det været hele ugen. Jeg er skredet fra flere situationer, fordi jeg seriøst får lyst til at smadre noget. Det er forfærdeligt. Jeg har så meget lyst til bare at slå igen, når han smadrer hans hånd i fjæset på mig, når han sparker mig. Lyst til at skrige af ham, når han står med et smørret grin på læben, når jeg bliver sur. Dette har resulteret i flere undskyldninger fra moderen og bemærkninger som "You will not miss us this weekend" og "You are not leaving us, aren't you?". Mit dårlige humør har også hevet kommentarer hjem fra de andre børn - kommentarer som: jeg elsker dig, jeg kommer til at savne dig hele weekenden og du er den allerbedste au pair. Ligeledes er der blevet delt kys og knus ud, men mit humør har bare været for dårlig til at kunne rumme og værtsætte det. Håber lidt, at sidste uges dårlige humør og mindre vredesudbrud fra min side af har givet stof til eftertanke. At det klart har signaleret, at børnenes opførsel er yderst uacceptabel. Fredag var jeg i hvert fald af mindre godt humør. At skype med dem derhjemme samt at have Anna over til varm kakao på en kold regnvejrsdag hjalp ikke engang. At komme ud med al min vrede - at tale om det - hjalp ikke spor. Det plejer det ellers. Jeg var så møg sur altså. Jeg var så træt af alt, så da jeg ikke kunne tage i fitness pga sygt meget regnvejr, valgte jeg at trøstespise hele dagen i stedet. Det skal lige siges, at jeg rent faktisk fik bevæget mig udenfor døren for at kæmpe mig afsted, men efter fem minutter vendte jeg om. Jeg var drivvåd, paraplyen gået i stykker, og jeg var endnu mere sur end før. Jeg tømte derfor fredag huset for mad. Bogstavligtalt. Følte mig klam bagefter. Direkte ulækker. Men hvad fanden. Jeg var sur. Sur og fed - god kombination. Caja kom heldigvis ved en syv-tiden. Hvilken redning! Hun havde bil, vi tog i fitness i to timer, og med ni kilometer på løbebåndet, lidt styrketræning og godt selskab steg humøret markant. Da vi kom hjem, lavede vi god mad (salat og kylling) og bagte bananpandekager til langt ud på natten.
Lørdag morgen stod vi tidligt op. Klokken ni befandt vi os i fitness til første hold ud af tre. Dette var Cardio Strenght, som bestod af en total body workout. Der var hermed fokus på muskulær styrke og udholdenhed. Efterfølgende tog vi til Body pump med kæmpe vægte, og mine arme var godt færdige bagefter. Vi rundede af med en times zumba, som er tusinde gange mere hårdt her, end det zumba jeg har prøvet i Danmark. Det er en time med fuld drøn på, og vi var bare færdige bagefter. Godt brugt efter tre timer da. Efter fitness satte vi kursen mod Rockville. Vi tog til Party City, hvilket var en kæmpe butik med Halloween ting. Oktober står jo i Halloweens tegn, og vi var fascineret over alle de mærkelige ting, man kunne købe til anledningen. Udover bare at kigge lod vi os rive med, og med et par Halloween fester forude, fik vi også købt vores udklædning. Det bliver så sjovt, når vi snart skal rende rundt og te os tosset i vores fine nye dragter. Næstefter kørte vi hen til et sted, hvor vi kunne få noget at spise. Vi endte i en stor specialbutik, hvor man kunne købe alt muligt lækkert. Vi holdte os fra slikket, som ellers var tiltalende, og købte tortillas til sen frokost i stedet. Vi sad og nød det i butikkens cafeteria, da vi blev udsat for noget af et syn. Vi så en kæmpe. En kæmpe dame. Ikke kæmpe som tyk, men som ualmindelig høj. Har aldrig set en så stor før, var ved at falde ned af stolen af grin. Man skulle nok have været der, men alligevel. At hun lignede hovedrollerne fra White Chicks bare i kæmpe version, gjorde det heller ikke bedre. Jeg var godt underholdt, Caja ligeså. Om aftenen stod den på fest, og vi blev samlet op af Julia, Denise og Vera. Vi kørte til College Park til house party. Efter tre forsøg fik vi fundet et sted at købe alkohol. Ja, det var lettere sagt en gjort - det at Caja er 21, kunne vi ikke bruge til noget, så længe vi ikke havde hendes pas med os. Kørekort, internationalt kørekort mm. var ikke identifikation nok, så vi endte med at finde nogle fra festen til at køre med os i en drive-in alkohol shop. Festen var sjov. For første gang i mit liv, gik jeg med til at spille beer pong. Jep, jeg ved det! Det er for dårligt, at jeg ikke har spillet det før. Sjovt var det, og jeg var virkelig i mit es. Jeg styrede seriøst til at få den bordtennisbold ned i de kopper. Vi vandt tre gange i streg og blev ved med at fortsætte i konkurrencen. Fordi vi hele tiden vandt, blev vi af alle menneskerne kendt som "Denmark", så når der blev råbt "Denmark" gennem hele huset, var det fordi, folk ville dyste mod Caja og jeg. Det var morsomt.
Dagen i dag har været afslappende. Hyggelig. Tiltrængt. Vi sov længe, fik morgenmad og sov lidt mere. Så kørte vi til Friendships Heights og spiste frokost på Cheesecake Factory, shoppede en smule og tog i biografen. På grund af dårlig timing kunne vi ikke se den film, vi gerne ville - men i biografen ville vi. Vi endte med at se tegnefilmen "Cloudy with a chance of meatballs", og den kan ikke anbefales. Det var hyggeligt, men filmen var virkelig mærkelig. Vi grinte flere gange, men mere fordi, den var så underlig. Da vi kom hjem, var min host familie stadig ikke kommet hjem fra NYC grundet trafik. Dette var faktisk rart, og da jeg fik en sms fra min host mom omkring aftensmad på en restaurant downtown, takkede jeg pænt nej tak. Jeg havde bare haft brug for at slappe af på værelset. Min aften har bestået af et dejligt varmt bad og yderst behageligt musik i form af Mads Langer. Jeg er klar til hoppe på hovedet i seng, så jeg kan være frisk til endnu en uge. Godnat herfra!

Det er bare hverdag

Nettet har været nede i to dage. Jeg har sovet for meget, trænet en smule. Der sker ikke det vilde - det er jo bare hverdag.
Mandag tog jeg i fitness. Først tre kilometer på løbebåndet efterfulgt af hold med Anna. Hold bestående af en times "Muscle up" og en times "Zumba". Det var første gang vi prøvede "Muscle up", og vi trak klart aldersgennemsnittet ned. Sikke mange gamle damer samlet på et sted, men gud hvor de bare kunne. Vi var ved at dø, mens damerne kastede rundt med diverse håndvægte. Squat styrede de også til. Vi måtte erkende, at de var os overlegne. Pokkers også. Dog kom instruktøren hen til os efterfølgende og sagde, at det var rart endelig med nogle unge på holdet. Dette resulterede i en lovning om fremmøde næste uge også. Zumba var godt som sædvanlig. I går sov jeg, så løb jeg en tur, og sov en smule igen. Kedeligt, men ja. Ingenting at give sig til. Lysten var der heller ikke, trænger bare til weekend. Jeg fik dog postkort fra nogle søde piger - det varmede! Min host mom var også sød. Fik en gave med ordene "Because you are so wonderful". Kan man andet end at blive glad. Nej, ikke når gaven indeholdte poser med lakrids. Rigtig lakrids som man kender det fra Danmark. Tanken var dejlig, især fordi netop den slags slik har været på tale herhjemme en del. I dag har været forfærdelig. Især fra morgenstunden. Læs de andre indlæg, og jeg behøver ikke uddybe børnenes opførsel. Jeg har lagt vreden på hylden for i dag. Vi prøver med et smil igen i morgen. Ellers mødtes jeg med Denise i dag til smoothie på Starbucks, hvilket var super dejligt. Længe siden. Det var rart lige at få vendt hele verdensituationen - få afreageret en smule. Så kan man altså bare lidt igen. Børnene har også været søde denne uge - i hvert fald til tider. Vi har lavet Rainbow Looms til den store guldmedalje, bygget med lego og lavet en jungle. På papir altså. Det nye er danskundervisning - det kan de ikke finde ud af, men de prøver da ihærdigt. Jeg får et godt grin. Ja, smile kan jeg faktisk også. Det bliver godt med torsdag i morgen - en dag mindre til fredag. Familien tager til NYC fredag morgen til søndag. Jeg har huset for mig selv. Indvendig glæde.

Candyfloss, ømme muskler, bjergbalder og lidt for mange popkorn.

At leve for weekenderne. Det er det, jeg gør. Uden tvivl. Jeg oplever og laver så meget, ting jeg aldrig ville have gjort derhjemme. Det er fedt, og jeg nyder det til fulde. I går var det tidligt op. Jeg blev hentet af Emma fra Sverige klokken halv ni, hvorefter vi kørte til Potomac for det månedlige au pair møde. Denne gang stod det på frivilligt arbejde, hvor vi skulle hjælpe med at få et løb op at køre med formålet at indsamle penge til børn ramt af downs syndrom. Denne gang var vi to au pair grupper sammen - Cajas gruppe var den anden, heldigt! Vi havde en rigtig sjov formiddag, som mest af alt blev brugt foran candyflossmaskinen. Candyfloss, her kaldet cotton candy, er det helt store, og børnene elsker det. Tre piger til at styre en candyflossmaskine indikerede i hvert fald, at vi havde travlt. Vi forkælede vores hårde arbejde med gratis pizza, popkorn og candyfloss selvfølgelig. Yderst sund frokost. Da vi havde gjort et godt stykke arbejde, satte Caja og jeg kursen tilbage mod Bethesda. Jeg havde lovet min host pige, at jeg ville tage med familien ud og se hendes fodboldkamp, så tilbage måtte vi. Imens jeg tog til fodbold fordrev Caja tiden i Bethesda. Da jeg kom hjem igen, kørte vi til Washingtonian Center for at tage i fitness. Her havde vi det sjovt i to timer med snak, løb og diverse øvelser på maskinerne. Frokosten skulle jo forbrændes. Vi overnattede hos Caja, og aftenen stod på tøsehygge, hjemmelavet smoothie, film og ikke mindst to trætte piger.
Ovenpå lørdagens herligheder tillod vi os at sove længe i dag. Da vi var klar til endnu en dag med flere oplevelser, kørte vi mod Sugarloaf Mountain for at hike. Det var vildt varmt (det har været sommer hele ugen: 27-30 grader, og ja! Vi er i oktober...), og den rute vi havde valgt, var en smule hård. Især for min ømme krop grundet gårdagens træning. Dog var der den smukkeste udsigt på toppen - vi var imponeret. Da vi kom tilbage til bilen besluttede vi os for at tage i biografen. På vejen mente Caja, at med to måneder i staterne var det på tide, at jeg skulle køre min første tur. Ja, kørselsordningen volder lidt problemer hos min host familie (længere historie), så ingen amerikanerkørsel for mit vedkommende. Det blev der så lavet om på i dag, og efter to minutters kørsel viste GPS'en os ud på motorvejen. Huhej, hvor det gik - fem kørebaner, mange biler og "kør-så-tosset-du-vil". Hvor var det godt at være kørende igen, og en bil med automatgear er jo som at køre radiobiler i Legoland - jeg er fan! Vi ramte biografen først på eftermiddagen og spiste lidt let frokost inden filmen begyndte. Filmen hed: "The prisoners" og kan klart anbefales. Midt under filmen, hvor det var allermest spændende, begyndte lysene at blinke i hele biografsalen. Caja og jeg troede først, at det var en del af filmen - fedt med effekter - men det viste sig, at være emergency. Alle skulle forlade bygningen, og menneskerne begyndte at storme ud. Ærgerlige var vi, så vi trøstespiste Frozen Yoghurt i ventetiden. Grunden til alt dette var såmænd bare vand i kælderen, typisk også. Vi fik lov at se filmen færdig, Caja stjal bevidst en anden mands popkorn (de smagte godt), og vi brugte fire timer på at se filmen. Dette betød, at vi måtte lave vores planer om og skippe søndagsfitness. Caja kørte mig til metroen, og jeg befinder mig nu på mit værelse - træt, men klar til en ny og kort arbejdsuge. Næste weekend kom hid!

Må le...

Eller faktisk. Der er overhovedet ikke noget at grine over. Jeg er målløs - har aldrig prøvet noget lignende. Burde være i chok, men det mest overraskende er, at jeg ikke kan andet end at trække en smule på smilebåndet af det. Det er skørt - vanvittigt - nej, sindssygt er nærmere ordet - og stadig kan jeg ikke få mig selv til at sige, at jeg hader børn. Det har ikke rørt mig overhovedet, og jeg undrer mig faktisk over, at jeg har kunne tage det så pænt. Mange andre ville have slået igen. Hårdt. Rigtig hårdt.

Sagen er den, at jeg i dag rent faktisk tilbød at arbejde ekstra. Over tid. Måske dumt, men ja. Min host forældre skulle ud at spise og havde fået fat i en barnepige til børnene. Jeg selv havde ikke de vildeste planer og havde egentlig bare brug for at slappe en smule af. Ville blive hjemme til en afveksling. Når jeg alligevel havde bestemt mig for at befinde mig i huset, så jeg ingen grund til, at vi skulle være både en barnepige og jeg. Jeg tilbød derfor at putte børnene i seng. Udover det, er jeg rigtig glad for min host familie (også selv børnene efter i dag), så så ikke det store problem i at bruge lidt mere tid med dem. Men sikke da - hyggeligt er vist ikke ordet. Krisen startede allerede, da moderen kyssede den mindste dreng farvel. Gå amok alligevel, drengen har temperament. Udover det sædvanlige - tror seriøst ikke, det er normalt. Jeg ved godt, at mine host børn er møgforkælede og efter min mening er blevet opdraget en smule forkert, men det her springer skalaen. Simpelthen! Da hun kyssede ham, klamrede han sig til hende og ville ikke slippe igen. Han begyndte at stortude, mens han råbte, at han kun ville have sin mor. Hvad skulle hun gøre? Hun var på vej ud af døren. Moderen kunne ikke rokke sig ud af stedet, og jeg vidste nærmest ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Moderen bedte mig om at holde ham, og han slog og sprællede så det halve kunne have været nok. Væk var hun, og jeg stod tilbage med et skrigende barn. Jeg fik ham skubbet ind på værelset, fik mig selv plantet foran døren, mens han seriøst gik fuldstændig amok. Har aldrig set noget lignende. Han slog og sparkede mig - ramte mig over det hele. Et par slag og spark i hovedet blev det da også til. Jeg sagde intet. Han skubbede mig. Begyndte at hive ting ned fra sin reol, for dernæst at kaste det efter mig. Vanvittigt, ja! Han ville bare have sin mor. Jeg råbte lidt af ham, han gik mere amok. Et vredesudbrud uden lige. Tror nærmest han kunne eksplodere. Det ville have set sjovt ud. Jeg lod ham slå mig - lod ham flippe fuldstændig ud. Undlod at reagere. Jeg var ligeglad. Han ønskede en reaktion. Jeg lod være. Det hjalp - han stoppede. Endelig. Der står i mine ansættelsespapirer, at jeg ikke må slå dem - troede også det galte den anden vej. Puha, man oplever lidt af hvert som au pair, og ens tolerancetærskel bliver da testet til grænsen. Klapper mig selv en smule på skulderen. Er overrasket over, at jeg ikke gav ham nogle tæsk. Trods denne her episode, holder jeg stadig af de møgunger. Trods de tusinde episoder, jeg denne uge har stået ansigt til, så fortryder jeg ikke mit ophold det mindste. Jeg har fået at vide, at jeg er hadet, at jeg er den værste au pair nogensinde, men det rører mig ikke. For lige så forfærdelige de kan være, lige så søde er de også. Kys og søde ord indeholder de nemlig også, og for det meste får jeg at vide, at de elsker mig. Jeg underskylder dem med, at det må være fejl i opdragelsen, der grunder deres yderst sindssyge og uacceptable opførsel til tider. Forældrene føjer dem simpelthen for meget - de er røv forkælede. Alt for meget. For det ikke skal være nok - hold fast på hat og briller - sagde moderen bare, da hun kom hjem og hørte om aftenens episode, som hun så galant smuttede fra: "Nå, ja men det er sådan, han er. Det kunne have været meget værre. Har du set hans dør, Louise. Nogle gange kaster han sin metalvasketøjskurv ind i døren. Slår og sparker er ingen ting." Så ja, ingen konsekvenser overhovedet. Børneopdragelsen ...... jeg siger det bare!

Når det så er sagt, har jeg haft en god uge. Var pænt smadret efter turen til New York, men heldigvis skulle jeg først møde klokken tre mandag eftermiddag. Jeg sov derfor længe og tog til zumba over middag med tyskeren Anna. Arbejdsdagen var overhovedet ikke slem, da jeg bare skulle med de to ældste børn til Tennis. Tirsdag og onsdag tog jeg i fitness og løb begge dage ni kilometer på løbebåndet. Efter løb tirsdag tog jeg videre til Friendship Heights for at købe fødselsdagsgave til min lillebror - dog uden held. Mit shoppegen er løbet af sporet her, og jeg fik derfor svunget kortet til min egen fordel i stedet. Kontoen var ikke glad, men det pynter i mit klædeskab. Om aften skulle jeg ligeledes arbejde til sent, da forældrene skulle til møde på skolen - det gik meget bedre end denne aftes katastrofe, og vi hyggede os med "Kids Club Base" og Toy Story på mit værelse. Onsdag aften brugte jeg med Julia, hvor vi gik ned downtown for at få en Frozen Yoghurt. Torsdag tog jeg metroen til DC for atter at give fødselsdagsindkøb et forsøg, gaven blev købt plus en smule ekstra - kontoen er næsten tom - godt med lønningsdag i dag! Ellers har dagen i dag stået på syv kilometers løb samt Starbucks med Anna. Har aldrig været i så god form som nu samt følt mig så fed på samme tid. Puha, dårlig kombi. Man spiser meget ulækkert her i alt for store mængder. Savner mors gulerødder. Og søvn. I morgen forlader jeg denne galeanstalt for resten af weekenden. Det bliver godt med lidt luftforandring. Men fortvivl ikke, jeg elsker stadig at være her! Smiler.

Street lights, big dreams, all looking pretty - New York!

En hektisk, trættende, problemfyldt og udmattende weekend er ovre. Fysisk udmattende men helt igennem fantastisk og oplevelsesrig. Lørdag morgen klokken 7.30 var der afgang med bussen fra Bethesda mod NYC. Vi nåede det rent faktisk trods en glemt telefon og en løbetur fra morgenstunden for Cajas vedkommende. Køreturen varede omtrendt fire timer - benpladsen var knap men humøret højt. Med hjemmelavet madpakker bestående af sandwich, brownies og danske småkager var vi godt kørende, og vi var mere end klar til at indtage storbyen.  Da vi blev sat af, blev vores stedssans sat på prøve og ikke engang med gps, lykkedes det os, at undgå at fare vild. Det var derfor to rundforvirrede piger, som traskede New Yorks gader tynde med alt for meget oppakning i forhold til opholdets længde. Meningen var, at vi skulle have overnattet i Queens hos en privat person (dansk pige), men min host dad kom til mit værelse aftenen forinden. Han mente ikke, at det var sikkert, at tage metroen om natten, og han havde derfor bestilt et værelse til os på Harvard Club Hotel beliggende 5 minutter fra Times Square. Da vi efter lidt vildfaren ankom til hotellet, blev vi mødt af folk, der åbnede dørene for os, bar vores kufferter og hele molevitten. Ja, det var næsten som på film - men det er jo heller ikke for sjov, når hotellet kun er for folk med forbindelse til Harvard. Hotellet var rigtig smukt og af ældre indretning. Vi fik en mindre rundtvisning, så spisesalen, opholdsrummet med det kendte elefanthoved, så gangene med gamle fotografier fra Harvard og blev til sidst ført op til vores fine værelse. Vi havde det luksus!
Efter en mindre glædesrus over hotellet var det tid til at komme videre i dagens program. Næste stop var Central Park, hvor den stod på Global Citizen Festival. Som tidligere nævnt vandt jeg to billetter til koncerten - en velgørenhedskoncert. Vi havde en smule travlt, da planen var, at nå indgangen inden dørene åbnede. Dette var lettere sagt en gjort. Meget endda. Tidsplanen blev langt fra holdt, da det atter lykkedes os at fare vild. Forpustet og med ømme fødder nåede vi, hvad vi troede, var køen til koncerten. Det var det i princippet også, men en afspærring og sikkerhedsfolk gjorde, at vi måtte hele vejen tilbage, hvor vi kom fra, for rent faktisk at komme ind i køen. Typisk! Da vi så endelig kom i køen og vores billetter skulle tjekkes, blev vi hevet ud. Ingen cameraer var tilladt, og min tålmodighed var seriøst ved at slippe op. Telefoner tilladt, men cameraer nej - hvor tåbeligt. Deres eneste kommentar var, at vi måtte tage en risiko og lade kameraerne blive i busken udenfor. De var fuldstændig ligeglade. Åh gud altså! Sjovt nok stødte vi på en dansker med samme problem - det var bare en taske for hans vedkommende. Sammen traskede vi afsted mod den nærmeste metro for at finde en boks at låse vores ting ind i - uden held! Nej, heldet var langt fra med os den dag, og vi endte med at tage hele vejen tilbage til hotellet for atter at begive os afsted mod Central Park. Vi nåede koncerten, da Kings of Leon gik på. Tanken om, hvor gode pladser vi egentlig kunne have fået, hvis vi blev lukket ind første gang, var ret deprimerende, men ind kom vi, og vi havde nogle rigtig gode timer. Vi nød musikken fra alle fire artister (Kings of Leon, Stevie Wonder, Alicia Keys og John Mayer), og vi kunne ligeledes nyde synet af Kronprinsesse Mary, Bono, Gerard Butler, Janelle Monae og andre kendte ansigter på scenen. Det var rigtig fedt at opleve stemningen, samt det at koncertet foregik måde i dagslys og mørke. Stevie Wonder sluttede koncerten af med et brag; stemningen var i top, han lavede et fantastisk show og hans cover af John Lennons sang "Imagine" var direkte rørende. Koncerten sluttede omkring klokken ti, hvorefter vi kort rundede hotellet. Dernæst tog vi ind på Times Square for midnatsshopping i den gigantiske forever 21. Vi sluttede af med natmad på McDonalds - vi mente selv det var velfortjent ovenpå alt den traven (vi gik seriøst uafbrudt fra tolv til fem), og vi var ikke bare trætte, da vi nåede hotellet, men direkte færdige.
Efter godt fire timers søvn, måtte vi kæmpe os ud af sengen. Et bad gjorde godt, og vi gjorde os klar i Harvard badekåber og futter.  Morgenmaden nød vi på hotellet. Kæmpe buffet med alt hvad hjertet kunne begære fra morgenstunden. Jeg kunne nærmest trille, da jeg var færdig med at spise. Efter morgenmaden tog vi afsted og aflagde Chelsea market, High Line og Soho et besøg. Starbucks stod det på til frokost, og ligeledes gjorde vi et stop forbi M&M's butikken for at købe lidt sødt til hjemturen. Vi var godt brugte, da vi tog bussen hjem klokken halv seks. Faktisk så brugte, at vi ikke fik vildt meget ud af søndagen, og at vi i løbet af søndagen mundhuggedes en del. Godt Caja og jeg har det så godt sammen, at vi ikke bliver stødte af hinandens hårde ord og små diskussioner. Vi kan bare konkludere, at søvnen bør blive prioriteret højere næste gang, når vi vender stærkt tilbage til December. Weekenden var super, og jeg tæller allerede ned til næste tur til fantastiske New York City!