Spending time at sea

Syv dage senere, mindst ti kilo tungere og en masse oplevelser rigere, kan jeg nu kigge flere hundrede skønne billeder igennem og mindes endnu en fantastisk cruiseferie her i det amerikanske. Fire ud af vores syv dage foregik til vands og efter min vurdering, er det tiden ombord, der skabte feriens højdepunkter.

Vores første dag på havet var på ankomstdagen søndag og allerede inden for kort tid, var vi ikke et sekund i tvivl om, at dette skib ville danne rammerne for en kanon god ferie. Med rugbrød til frokost og tre-retters menu til aftensmad, var vi klar til første aftens festligheder. Vi skød ferien igang med højt humør og latter, da vi tog til comedy show. Begge komikere hev os med ind i deres show med bemærkninger som: "Denmark - the happiest country in the world. I would be happy too if I had six weeks of vacation, free education and free healthcare daaah" og "All people from Denmark are so white! I went to Copenhagen once, and even I was considered as black". Efter disse morsomme indslag  nød vi kolde drinks inden den stod på natklub. Der gik ikke længe før vi fik selskab af to fyre fra Jersey (Brian og Venni), og aftenen stod derfor på nye bekendskaber, fest, gratis drinks og dans. Senere på aftenen blev Mathilde dog busted af en kvindelig bartender (længe leve 21-års reglen), og hun måtte ty til verdens dårligste undskyldning: at hun troede aldersgrænsen for køb af alkohol var 18. Bartenderen fik dårlig samvittighed med Mathilde, og serverede hende så alkoholsfrie drinks resten af aftenen - vild ungdom! Da trætheden begyndte at melde sig, bestemte vi os for at gå tilbage på væreslet. Vi nåede dog ikke så langt, da vi i elevatoren på vej op stødte på en amerikansk pige og en australsk dreng Jesse fra Melbourne. De efterfølgende tyve minutter blev brugt på uafbrudt at køre op og ned i elevatoren, mens Mathilde havde fremtidsfuldemandssnak med pigen, og jeg slog en sludder for en sladder med Jesse. Vi endte alle på øverste dæk, da en security mand smed os ud af elevatoren. Her stødte vi atter på nogle fyre, hvor Mathilde nærmest blev overfaldet med godnatkys, hvorefter hun uforskyldt blev dømt som værende racist. En virkelig mærkelig kombination. Jeg selv lavede vilde minigolf planer for næste dag med Jesse, som dog ikke rigtig fandt sted på det aftalte tidspunkt. Omtrent tre var vi tilbage på værelset - en god nattesøvn var tiltrængt efter første aften til vands.

Mandag brugte vi til vands, og den stod udelukkende på pooldag. Vi solede os (ja, jeg formåede på vores ferie at komme hjem mindre bleg end ved ankomst), og ellers tog vi bare en slapper i en af cruisets mange swimmingpools. Jersey-drengene dukkede op først på eftermiddagen, og med deres beverage-pas fik vi skænket gratis drinks resten af dagen. Mathilde blev lettere beruset, og vi måtte derfor ty til en lille lur på værelset, så vi var klar til endnu en aften med fest og ballade. Vi vågnede op til et opkald på værelsestelefonen, hvor Jersey-drengene spurgte os, om vi ville se Broadway showet Chicago med dem. Efter aftensmaden mødtes vi derfor med dem til forestillingen, som vi dømte værende udemærket. Dernæst stod den atter på bar, gratis drinks, dans og møde med nye mennesker. Denne aften blev også brugt med australieren David, som var en spøjs - men yderst sød fyr. Han havde vist et godt øje til mig - men han var lidt for påtrængende, så ham måtte jeg lige afvise en gang eller fem. Heldigvis fandt han en tyskerdame senere på ugen, hvilket er en helt anden historie, vi ikke skal komme ind på her. Hylende morsomt var det dog!

Tirsdag stod den på Haiti, og da vi kom tilbage på skibet, mødtes vi med David, som introducerede os for hans bror Michael (aka Harry Potter) samt deres fætre Matthew og Luke, som ligeledes var brødre. Fra det tidspunkt blev de her australske fyre vores buddies, og resten af cruiset blev mere eller mindre brugt i deres selskab. Fire yderst skønne fyre fra Sydney og Queensland i alderen 24-29. Vi festede med dem hele denne aften, men eftersom Mathilde forsvandt fra mig, endte jeg med at catche up med Jesse fra elevatoren. Klokken tre om natten bestemte vi os for at spille minigolf, som vi havde snakket om nogle aftener forinden. Det var virkelig hyggeligt. Stik den - jeg lavede den sygeste hole in one!

Den stod på Jamaica om onsdagen, med ligeledes denne aften bød på masser af sjov og ballade på skibet.  Vi skulle have set et show kaldet "Ocean Aria", hvilket desværre blev aflyst fem minutter før start. Helt tilfældigt stødte vi på Matthew, hvilket gjorde, at vi tog med vores fire drenge hen for at se et andet underholdsningprogram kaldet "Battle of the sexes". Her skulle kønnene dyste mod hinanden, og vi piger tabte desværre stort til drengene. Mathilde og jeg kæmpede ellers en brag kamp for at vinde og ofrede nærmest blod, sved og tårer (eller bare vores sko), mens australierne sad og pegede fingre af os. Efter showet tog vi på bar og havde det atter sjovt. Matthew startede joken med, at vi skulle sendes i boat-jail, da Mathilde brød en amerikansk lov ved at drikke som mindreårig. De var dog søde ved os, og skænkede os gratis drinks resten af ferien. Heldig har man lov at være - og ja, det kan betale sig at være pige! Onsdag aften var også aftenen var Mathildes cruiseflirt startede, hvilket gjorde, at jeg brugte tid med Jesse mange af aftenerne. Ham havde jeg det meget morsomt med - bare hans australske accent var underholdningsmoment i sig selv. Mathilde og jeg har allerede bestemt, at vi tager til Australien for at finde vores fremtidige mand bare på grund af deres accent!

Torsdag aften tog Mathilde og jeg til skøjteshow, som var yderst imponerende! Det var bygget op omkring brætspillet Monopoly samt de forskellige områder på cruiseskibet. De var virkelig talentfulde, og showet var yderst godt sammensat. Efterfølgende mødtes vi med Luke, Matthew, David og Michael til aftensmad. Det var formel night, så vi var alle klædt rigtig flot på, hvilket passede godt til vores restaurantbesøg med treretters menu. Efter showet var vi inde og se underholdningshowet "The Quest", som helt klart toppede alle de andre shows. Her var hele salen delt op i hold og skulle så konkurrere på kryds og på tværs. Værten var hylende morsomt, og alle konkurrencer foregik på tid, så folk gjorde de mest mærkelige ting, hvilket blev vist på storskærm. Konkurrencerne bestod af alt fra at kunne vise et billede af det hvide hus, fremvisning af tattoos og dansemoves til drenge der skulle gå catwalk iført BH, læbestift og høje hæle og to af samme køn kysse hinanden. Det var de mærkeligste ting, grupperne blev bedt om at gøre, men det var yderst underholdende at sidde som tilskuer. 

Selvom fredag stod på en dagslang tur til Mexico, var vi alligevel klar til fart over feltet fredag aften. Der var glow-in-the-dark-party, hvor folk var iført hvidt tøj og selvlysende items. Musikken var god, vi dansede til vores fødder var ømme og drak lidt for mange gratis blå "killer" drinks. Mathilde blev desværre dårlig og måtte lægge sig. Hun kom dog igen og var klar til fest på deck 16 senere på aftenen. Efter lidt mere dans, splittede vi os op, og så først hinanden igen på værelset omkring fire. Vi sov til tolv stykker næste dag lørdag, og især jeg var bombet. Matthew var heldigvis sød ved mig, og hjalp mig mere eller mindre igennem dagen. Vi brugte hele dagen med vores fire Sydney-fyre, og dagstimerne blev brugt på alt lige fra pool til minigolf og bordtennis. Vi tog alle sammen til comedy om aftenen, hvorefter vi havde en sidste fest. I løbet af aftenen hang vi dog ud et par timer på deres værelse, hvor vi bare slappede af, snakkede, jokede, havde pudekamp, så os selv på tv fra glow-in-the-dark festen, og havde det sygeste grin over David og tyskerdamen. Det var også aftenen/natten, hvor det var tid til at sige farvel til alle de skønne mennesker, vi havde mødt ombord. Klokken fire lå vi igen i vores seng, for at få to timer på øjet inden udtjekning fra skibet. Trætte var vi, og vi måtte da også erkende, at det var en smule vemodigt at gå til køjs.

Der er ingen tvivl om, at vi endnu engang har haft en fantastisk ferie. Ugen har stået på de flotteste steder, de mest fantastiske mennesker og uforglemmelige oplevelser. Vi har været så heldige med de mennesker, vi har mødt på vores vej. Vi har levet højt på gratis drinks, dans og fest i en hel uge, og bare det at kunne dresse sig up og se godt ud hver aften, har været skønt i sig selv. Dette har medført flere opture over komplimenter og megen opmærksomhed - som Jesse så mange gange smed i hovedet på mig: "You are always surrounded by a crowd of boys, everyone wants to be with the danish girls" og "I've been chasing you all week, like everybody else." og ja, det er da altid rart med nye bekendskaber! Dette cruise har været så ubeskrivelig fedt, ligesom det daværende cruise vi var på. De to oplevelser kan slet ikke sammenlignes, og både Mathilde og jeg kan ikke udpege en favorit. Ingen af os har fortrudt vores ferievalg på noget tidspunkt, og vi er begge enige om, at vi til hver en tid vil tage afsted igen. Vi kunne tage afsted lige nu, hvis det skulle være! 

Royal Caribbean: Allure of the Seas

At man er helt tom for ord, når man planter fødderne på verdens største krydstogtskib, er vist ikke noget at bebrejde en for. At man går i seng på første aften, udmattet og mættet med tusinde indtryk fra et skib, som nærmest ikke er et skib, men nærmere en helt by på vand. Mathildes første kommentar var: "ej mand, der er fandme træer på det her skib", og ganske rigtigt. Deck otte rummede intet mindre end en yderst frodig have kaldet "Central Park" med hyggelige cafeer og restauranter, hvorpå man kunne nyde en spadsertur under åben himmel eller gratis frokost, hvis man nu havde lyst til det. Dette enorme skib bestående af hele 17 decks, over 6000 passagerer og omtrent 2300 ansatte, bød på alt fra Broadway shows, akrobatik, butikker, casinoer, spillehaller, swimmingpools, hottubs, spa, fitnesscentre, løbebaner, natklubber, restauranter, comedy shows, frisørsalon, minigolf, svævebaner, basketballbaner, klatrevægge, karuseller, biograf, vandsurfing - simpelthen alt. Nok det vildeste jeg har set længe. Ja, man følte nærmest ikke, at man opholdte sig en uge til vands, og sammenligner man det med det daværende cruise, gik charmen og intimiteten da også lidt af det. Dog har ugen været fantastisk, der har været fart over feltet, men også tid til afslapning. Det har været imponerende at opholde sig på dette luksuriøse vidunder, og vi har helt klart kunne vinge endnu en klasse ferie af vores oplevelsesliste. Med destinationerne: Mexico, Jamaica og Haiti har vi samtidig set smukke og ikke mindst skræmmende steder, som vi højst sandsynlig ikke kommer til at aflægge visit i den nærmeste fremtid. Med to cruises i bagagen, og forhåbentlig ikke den sidste, anbefales denne måde at rejse på til alle. Skibene byder på alt for alle aldersgrupper, og det er en af de billigere måder at rejse på - en all inclusive vacation med særdeles god mad, god underholdning, skønne destinationer og tid til afslapning og fest. Yderst god til oplevelseslystne unge mennesker som os!

Next stop: Orlando

Omtrent elleve fredag aften drog vi afsted mod lufthavnen: Ronald Reagan Airport DC, hvor vi skulle tilbringe natten over. Selvom min hostfar var en anelse skeptisk over den ide, lod vi ham ikke ændre på vores planer, og vi plantede derfor vores fødder i lufthavnen omkring et. Med nok den dårligste kaffe til dato (klart når det var Dunkin Donuts) samt gratis udleverede lufthavnsfleecetæpper slog vi os ned i et par gyngestole for at slå nattetimerne ihjel. Med humøret højt blev det ikke til meget søvn, hvilket betød, at jeg formåede at falde i søvn i flyveren, allerede inden vi lettede.
Da vi landede i Orlando fandt vi en offentlig bus, der kunne transportere os downtown. Her mødte vi en yderst venlig og meget snaksaglig steward, som underholdte os med nyttige og ikke mindst skræmmende informationer om Orlando samt insider flyviden. Mathilde var ikke et sekundt i tvivl om, at han var bøsse, og vi var enige om, at alle piger burde have sådan en ven. Vi stod af samme sted som ham, sagde pænt farvel og tak for snakken, og begav os dernæst ud i Orlando. Dette var et skuffende møde, og vi måtte konkludere, at byen nok kun har forlystelsesparkerne at byde på. Vi besluttede os derfor for at finde noget at spise, hvilket viste sig at være lettere sagt en gjort. Efter uendelig lang tids søgen fandt vi dog noget at spise, hvorefter vi kæmpede en brag kamp for at fine MegaBus' pick-up location, hvor vi skulle med bus fra Miami. Vi havde en hård tid med en ødelagt kuffert, øsregnvejr og Mathildes direkte ringen vejvisning. Gennemblødte og med ømme fødder fandt i dog stedet - gudskelov!
Busturen fra Orlando til Miami tog omkring fire timer, hvor vi kørte ind i et voldsomt uvejr, der næsten stoppede trafikken. Dette hævede bekymringer om den følgende uges vejrtilstand, men heldigvis klarede det op. Fra Miami skulle vi tage et tog mod Fort Lauderdale (ja, vi fik nærmest prøvet alle transportmidler inden for 24 timer). I toget mødte vi en meget mærkelig mand, som blev ved med at snakke til os om alt mulig ligegyldigt. Han hed Bob, hvilket næsten lyder sølle i sig selv. Han var sequirty mand i lufthavnen, virkede som en der gjorde alt andet end at udleve sine drømme, og ja så var hans hobby, at se film af folk der kommer til skade på youtube. Verden er fyldt med besynderlige mennesker.
I Fort Lauderdale blev vi samlet op af Harrison. Vi havde bestemt os for at couchsurfe, og han skulle hoste os for natten i hans forældres beach condo. Dette var en yderst god oplevelse, og Harrison tog rigtig godt imod os. Lejligheden var total lækker med altan ud mod standen og udsigt til privat svømmingpool. Næsten ærgeligt, at vi kun skulle være der en nat. Han bød på cookies og vin, og der sad vi så med en vildt fremmed fyr og snakkede om alt mellem himmel og jord til klokken halv tre om natten. Efter en yderst tiltrængt nattesøvn i vildt gode senge, stod vi op til havudsigt og rigtig amerikansk morgenmad. Dernæst kørte Harrison os til skibet med tilbuddet, at vi altid skulle være velkomne en anden god gang, og at han virkelig havde nydt vores besøg!

Ready for take off

Lige nu tilbringer vi natten i lufthavnen. Vi lever på verdens nok dårligste kaffe, gratis fleece tæpper og vippende gyngestole. Mathilde udtrykker, at der stadig er to fucking timer til security check in, mens hun slår tiden ihjel med meningsløse videoer på facebook og holder samtlige mennesker vågne med høje latterudbrud. Jeg er for træt til at sove, men det er lige meget. Orlando kalder på os! 

Glædeligt dansk besøg!

Torsdag hentede jeg Mathilde i lufthavnen. Mathilde og alt hendes oppakning. Vi skulle slæbe alle hendes tusinde kilo tasker hjem fra metroen, og med lange blikke fra folk samt kommentarer fra fremmede omhandlende mængden af bagage i forhold til vores kropsstørrelse, fik vi kæmpet os hjem til mit hus. Efter rundtvisning i "slottet", tog Mathilde en slapper. Senere mødte hun min familie, og alle tog simpelthen så godt imod hende. Mine børn elskede hende fra første øjeblik, og hun har klart fået tre nye bedste venner! Hvor var de altså søde. Om aftenen viste jeg hende Bethesda, og hun fik lov at prøve de berømte georgetown cupcakes. 

I dag fredag har børnene holdt fri fra skole, og har nu sommerferie. Vi var alle i zoo, og bagefter tog vi hen til poolen. Ellers fik jeg også skypet med en mulig fremtidig au pair, hvilket var en god oplevelse. Om aftenen mødtes vi alle med min hostdad til aftensmad på familiens stamrestaurant, hvilket var yderst hyggeligt. Hvor er det dejligt endeligt med god dansk selskab igen! 

Siden sidst har jeg...

Gennemført min sidste skoleklasse og er hermed færdig med mine credits. Uheldigvis været syg. Set udendørs musical - Disneys Beauty and the Beast - i øsregnvejr. Atter hængt ud ved poolen i arbejdstiden. Spillet lidt for meget kryds og bolle med den mindste. Modtaget hele tre postkort fra søde venner og veninder. Set underlige tv-serier. Pakket og planlagt det sidste til ferie. Lånt en bog og har planlagt faktisk at læse den denne gang. Nydt sommeren og dejlige Bethesda. Hængt ud med Anna og Alina. Sagt hej til en amerikansk politiker og hans kone. Set frem til besøg af Mathilde. Haft en yderst glad hostpige, der endelig har fået gips af armen. Lavet absolutely nothing. 

It's getting close

Så kom dagen. Dagen hvor jeg vågnede op til en e-mail fra Cultural Care omhandlende min flybillet hjem. Nu kommer det altså lige pludselig ret tæt på. Dog var modtagelsen med glæde, og jeg synes det er super rart at have fået dato og klokkeslet sat på min hjemkomst. Også en smule sorgmodigt, men ingen tvivl om, at jeg glæder mig. Det var dog ikke muligt at booke mig på samme fly hjem som min mor, hvilket var en smule irriterende, eftersom jeg måneder forinden havde kontaktet organisation om mulighed for dette. De havde ikke afslået det, og jeg blev fortalt bare at anmode om samme fly. Dog har Cultural Care formået at finde et fly, der passer så godt som overhovedet muligt i forhold til mors. Vi har begge afrejse samme dag (20. august - 72 days to go). Jeg med afgang kl 8.35 pm, hende en time senere. Jeg vil så sætte mine ben på dansk grund igen i Københavns Lufthavn klokken 12.25 næste dag. Omkring to timer før mor. Jeg er spændt - virkelig. Kan næsten ikke sætte ord på det.

Travl men god uge med solskin og pool

Så blev det fredag, og en travl men god uge kan nu krydses af kalenderen. Min hostdad har denne uge atter været på foretningsrejse til Abu Dhabi, og jeg har derfor været alene med min hostmom og børnene. Denne uge har stået på lidt af hvert. Tirsdag tog jeg med min hostmom hen på børnenes skole, da den mindste havde "Blooming Author's Celebration in class". Han var rigtig overrasket og glad for at se mig, og det var hyggeligt at deltage i dette arrangement, og se hvad de får tiden til at gå med i skolen. Vi skulle som besøgende gå rundt til de forskellige børn, hvor de så læste selvskrevne digte op for os. Til slut havde de også en fremvisning med nogle rim.
Om aftenen tog vi alle sammen til den ældstes boy scout meeting, som denne gang var en familie picnic, da det var årets sidste pack meeting. Normalt er det min hostdad, der tager med til disse arrangementer, men da han var udenlands, deltog han selvfølgelig ikke. For nærmere forklarelse af boy scout, minder det en smule om spejder derhjemme. Man laver dog forskellige aktiviter, som ikke nødvendigvis er spejderrelaterede. Man gør sig fortjent til forskellige mærker til at putte på sin uniform, og man kan opnå forskellige ting. Den aften var der fx en der modtog lysets pil. Det var sjovt at deltage - sådan rigtig amerikansk! Folk i uniformer (men også i normalt tøj grundet familiearrangementet) og stor picnic med rigtig amerikanerburgere og andet snask.
Onsdag mødtes jeg med Anna, hvor vi tog hen i klubben for at spille tennis. Efterfølgende tjekkede vi op på swimmingpoolens åbningstider og fandt ud af, at den åbner hver dag omkring 12. Derfor har vi brugt meget tid der i løbet af ugen. Dog ikke kun i fritiden, men også i arbejdstiden, da børnene har Swim Team  fire ud af fem dage. Torsdag fx brugte vi hele eftermiddagen med børnene der, da vi blev efter træning og spiste aftensmad ved poolen.

Ellers har ugen stået på en finger, der er ved at falde af. Jeg skar mig selv rimelig slemt, men har bare pakket den ind i en masse plaster og håber det heler selv. Det er sørgeligt, når ens første tanke er: "fuck, det sker bare ikke det her! Har ikke råd til læge!" Eller har forsikring, men man skal lægge pengene ud i første omgang, og det ligger altså ikke i den helt billige ende her. 

Nu står den på poolen med Anna igen. Tog fra morgenen af ud på et mix af løbetur/gåtur (løbe ud, gå hjem), så nu er jeg klar til at dase den resten af dagen indtil arbejde. Der står den sikkert også på pooltid. 

Museum class, booking of vacation, pool time and piano recital

Weekenderne flyver afsted her, og endnu en er ved ende. I går nedlagde jeg min anden ud af tre museumsklasser for at få optjent mine credits og hermed gennemført min skolegang her. Ikke det mest spændende, men jeg er snart i mål. Da jeg kom hjem, stod den på bookning af den ferie Mathilde og jeg skal på om små fjorten dage. Ja, det var ved at være oppe over, så bestilles skulle der. Det er vist ikke så svært at gætte, hvad vores næste ferie byder på, nu hvor sidste var sådan en succes. Jep! Vi tager atter på cruise. Denne gang planter vi fødderne på (hold fast på hat og briller) VERDENS største krydstogtskib "Allure of the Seas" med destinationerne Fort Lauderdale, Jamaica, Haiti og Mexico. Otte dage hvor vi bare skal rende rundt og have det skønt, og jeg glæder mig gevaldigt. Kontoen er godt nok tømt, men det er lige meget - vi lever livet til fulde!
I dag har jeg nydt formiddagen ved poolen sammen med mine hostpige og den ældste dreng. Der var ikke et øje, da vi kom, og vi havde derfor hele den private klub pool for os selv. Senere kom der dog flere mennesker, men det var overhovedet ikke crowded at all. Vildt lækkert. Vi bestilte frokost der, tog sol og badede en smule efter, inden vi smuttede hjem igen. Sidst på eftermiddagen tog vi alle til piano recital, hvor den ældste skulle fremføre klaverspil. Det er ikke længe siden, at han skiftede klaverlærer, og niveuet har godt nok forandret sig fra første fremførelse med den daværende lærer omkring juletid. Har aldrig set så små børn være så sygt gode til at spille et instrument. Hold da op! Kineserbørn alle sammen, men alligevel. Min hostdreng gjorde det også godt - er stolt af ham!

Trehundrede dage

Trehundrede dage er i dag rundet, og i løbet af min amerikanske hverdag gør jeg mig stadig besynderlige antagelser, er vidne til sjove oplevelser og tænker over underlige sammenligninger. De sidste trehundrede dage er jeg nemlig:

- Blevet enig med mig selv om, at jeg nok aldrig bliver helt fan af den amerikanske sammensætning "Peanutbutter and jelly sandwich".

- Fundet brugen af køretøj lige i overkanten. Ja solen skinner, og dine børn skal nok overleve fem minutters gang til skole. Nej okay. Vi tager da bare bilen så. 

- Lært at udnytte de omkringliggende muligheder i min fritid, og håber jeg vil bringe dette med mig hjem til Danmark. I  Danmark ville jeg aldrig have tænkt over at bruge en søndag på hiking, byløb, museumsbesøg, sejlture mm. Her har jeg lært at værdsætte og nyde selv de små ting. 

- Været lettere irriteret over kalorieangivelserne på alle former for madindtagelse herovre. Restauranternes menukort taler direkte til den dårlige samvittighed.

- Fået et smil på læben over de mange komplimenter fremmede amerikanere slynger om sig. Det er ikke usædvanligt at man bliver komplimenteret på åben gade. Disse selvtillidsboost kommer jeg til at savne!

- Vænnet mig så meget til det amerikanske, at man ikke engang reagerer voldsomt, når der ligger en håndpistol på køkkenbordet hos en venindes hostfamilie. 

- Været total fan af amerikanske fitnesscentre - helt klart tilhænger af deres løbebånd med fjernsyn! 

- Fundet det chokerende, at der reklameres for receptpligtige lægemidler i TV. I reklamerne opfordres der til at spørge din læge for antidepressiv medicin og lignende. Efter mit hovede, burde det være lægen, der fortæller, hvad man har brug for og ikke omvendt. 

- Imponeret over, hvad man rent faktisk kan lave i en microbølgeovn. Man kan seriøst lave alt! Derhjemme blev den brugt til popcorn, her bliver den brugt til at koge grøntsager, ris, kartofler og til at bage. Såååå deeeet... 

- Klappet i mine hænder og tænkt "lige mine ord", da der i afnit to af "Monte Carlo elsker USA" blev sagt: "Det kommer bag på mig, hvor hårdt det er, at spise sådan all american. Ja også fordi, jeg vågner op og er rigtig ked af det. Ja, Ja. Man er deprimeret. Som om man har drukket ti redbull. Ja, men så spiser jeg noget mere, og så bliver jeg glad igen. Ja, men på den måde virker det nøjagtig lige som narko. Problemet er, at de jo har fat i den lange ende. Man kan jo ikke stoppe." Og det er så sandt, som der er sagt. Ikke så sært amerikanere er fede, og alle au pairs kommer hjem flere kilo tungere! 

- Rystet på hovedet af, at man ved brug af dankort i mange butikker ikke engang behøver indtastning af PIN-kode. Thumps up for god sikkerhed eller hvad? 

- Undret mig over, hvor mange tilsætningstoffer, de putter i deres mad. Det er altså ikke helt normalt at frugt og grønt kan holde sig i flere uger og brød flere måneder, inden det bliver for gammelt. 

- Måtte indrømme at jeg er blevet en smule tilhænger af amerikansk sport. Selvom jeg er så usportig, som man overhovedet kan være, er min sportshorisont her blevet udvidet markant. Jeg er fan af amerikansk sportspassion, sportsånd og kampenes yderst god stemning! 

- Irriteret mig over,  at man ikke engang under offentlige toiletbesøg kan have den mindste privatliv. Dørene er for korte i bund og top, så en fuldvoksen mand vil kunne både kravle under og klatre over. For ikke at nævne sprækkerne rundt om døren: privatliv længe leve. 

- Været fascineret af den amerikanske nationalfølelse. Har været vidne til ceremonier, hvor der blev råbt og sunget: "I'm proud to be an American" og "I love this land, God bless the U.S.A", og trukket på smilebåndet ved tanken om, at den nok ikke helt ville gå i Danmark, for slet ikke at tale om Tyskland.